“5-års alderen er den værste”

Der var engang en klog mor, der sagde til mig “5-års alderen er den værste”. “Nå!”, sagde jeg oprigtigt overrasket og tænkte i mit stille sind at den daværende 3-årige, da klarede det der med at være strid på fornemmeste vis allerede nu. Jeg kunne umuligt forestille mig, at det ville blive værre. Jeg troede det ville gå fremad, jo ældre de blev.

Nu har Filøjsen kun været 5 år i en måneds tid, men jeg skal da love for at stilen er blevet lagt her efter børnehaveopstart i det nye år. Ja, han har haft sin del af grådanfald, hysteriske anfald, hidsighedsanfald og egoistiske anfald, som den lille dreng, han er. Alt sammen noget jeg ligesom har kunnet tilskrive hans alder og den kognitive udvikling.

Men nu er der tilføjet et nyt lag til den ellers ret så herlige personlighed. Han provokerer. Og det er helt og aldeles bevidst.

Et glimrende eksempel fra denne aften. Vi har haft begge unger i bad, og herefter løber Filøjsen som altid nøgen ud på gangen og spæner frem og tilbage, indtil jeg får ham indfanget og retter fokus mod, at der nu skal undertøj og nattøj på.

Jeg sidder på en lille børnestol, og han står foran mig. Jeg rækker underbukserne hen i mod ham og fortæller, at nu skal han tage dem på.

Ja ja, mor“, siger han og går hen til mig. “Men vent lige lidt … “

Så sætter han med samlede ben i ét hop rundt om sig selv, således at fronten nu vender væk fra mig. Herefter bøjer han sig let fremover, og inden jeg når at lugte lunten (so to speak) spreder han sine små, blegfede baller og slår en kæmpe rabalderskid lige op i mit åbne ansigt.

Herefter dør han af grin over sit eget påhit.

BUM! Velkommen, mor ..  til en ny epoke i den fantastiske tid med børn.

"5-års alderen er den værste""5-års alderen er den værste"

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret og tagget , , . Bogmærk permalinket.

12 kommentarer til “5-års alderen er den værste”

  1. Skalotteløg skriver:

    Ha ha, hvor skønt! Ja, hvorfor var det nu, jeg var glad for at have fået en dreng? 😉

    • Jeanette skriver:

      Fordi de er gennemskønne og finder på netop de her åndsvage moves, der (i det lange løb) er rigtig sjove 😉

  2. Alt og Ingenting skriver:

    Hahaha, sikke en skøn historie! Han har humor 😀

    • Jeanette skriver:

      Hahaha, ja … sådan kan man jo også vende den 😉 Men jo, han har humor, og selvom det var nasty, så må jeg bare lad sådan en fare (i bogstaveligste forstand).

  3. Det er så ikke kun drenge, der gør det der, kan jeg godt afsløre…. Min pige har brugt Prutter-i-hovedet-tricket som våben, når hun har været rasende på os…. Det bliver det bestemt ikke mindre komisk af 😉

    • Jeanette skriver:

      Hehe, det er mystisk som episoder kan være klamme og morsomme på samme tid 🙂 Men det er rart at høre vi ikke er alene.

      Kan sagtens forestille mig min lille pige lave samme nummer om nogle år. Faktisk har hun potentiale til at blive meget værre 😉

  4. Hahahahhahahaaa!! Han er sku da fuld af humor! Sådan noget kunne min 3-årig også finde på. Oh, the joys of boys. Og øv iøvrigt, at 5-års alderen er træls…syns det er max hårdt lige nu, hvor han er knap 3,5

    • Jeanette skriver:

      Ja, det er jo nemlig det. Synes også 3-års alderen trak tænder ud. Men nu må jeg se. Det er jo slet ikke sikkert at tesen holder vand (7-9-13) !!

  5. Da Kongen var 3, læste jeg i en bog om børn fra 0-6 år, at 5 år kaldes “englealderen”, fordi trodsalderen endelig er raset ud, og de nu er SÅ søde (inden de så som 6-årige begynder at være frustrerede over, at deres verden ændres radikalt pga. skolestarten). Jeg er nødt til at gå imod strømmen her og sige, at min 5-årige startede sin karriere som… 5-årig ( 😉 ) med at være noget af det SØDESTE! Dog har han her på det sidste været liiiige frisk nok i det, så måske det er en stakket frist med den englealder 😉

    • Jeanette skriver:

      Åh, det vil jeg da håbe! Jeg synes nemlig også det gik så strålende hele julen og tænkte, nu er det sgu da noget ved 😉 Men så startede børnehaven igen og han er lige frisk nok nogle gange.

      Jeg håber du har lidt tid at løbe på endnu mht. englealder 🙂

  6. Rikke skriver:

    Den episode lyder som noget der kunne være sket her. Har nemlig også en særdeles kæk 5-årig der er blevet voldsomt provokerende efter jul. Nogen gange er det lige groft nok, andre må man altså fnise lidt 🙂 og undre sig over hvad der lige skete!

Skriv et svar til Jeanette Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *