Da jeg var lille, ville jeg være forfatter. Jeg elskede at læse! Slugte bog efter bog og levede mig vanvittigt meget ind i historierne.
Jeg læser stadig. Men knap så meget. Voksenlivet har ramt mig som en forhammer lige i synet. Det er bare ikke tid til læsning og fordybelse med 2 børn under 3 år i et hus, der trænger til en kærlig hånd hist og pist.
Da jeg var lille skrev jeg mange historier. Begyndte allerede i børnehaven. Ikke med at skrive, men med at tegne og fortælle.
Jeg var faktisk en “eftermiddagsaktivitet” man kunne vælge i stedet for leg. “Hvem vil gerne høre historie på grøn stue med J.?” Jamen, det er rigtigt.
Så sad en lille 5-årig der med sin blyant og tegnede, mens hun fortalte historier om spøgelser som fluks blev opfundet oppe i hendes lille hoved, der ellers konstant kæmpede for at holde styr på den vilde fantasi.
Nu er jeg voksen. Og jeg bliver aldrig forfatter.
Men jeg er blevet lærer. Bøgerne og læsning er stadig en stor del af min hverdag og univers. Og selvom jeg aldrig bliver forfatter, så kan man altid starte en blog.
Pingback: Tilbageblik - Villa VillekullaVilla Villekulla