I år havde vi muligheden for at holde jul i Skagen, idet vi var nået til min svigerfar og hans kone i vores årlige juleaftensturnus. Med skilsmisser på begge sider af vores familier, er det nogle gange lidt svært at få enderne til at mødes, så alle er glade. En problematik mange måske kender til efterhånden … Det er 4 år siden vi sidst holdt jul sammen med dem, og nu går der lang tid igen, så jeg var virkelig tiltrukket af tanken om at kunne fejre juleaften i deres smukke og hyggelige skagenshus. Det var de heldigvis helt med på. Sidste år havde min mand jo sit uheld med foden lige op til jul, og jeg stod med alle juleforberedelserne selv plus ungerne, og der satte den velkendte julestress ind hos lille mig. 

Derfor var det i år ekstra rart at kunne gøre sig klar i ro og mag og allerede sætte sig bag rattet til middagstid med forventningsfulde børn på bagsædet og gaver i hobetal bagi i bilen. Og med Rasmus Seebachs ‘Lille Store Verden’ på repeat, så var julestemningen altså på sit højeste i vores gamle røde og rustne lyn. Vi manglede bare den hvide puddersne, men den sørgede snapchat heldigvis for i disse SoMe tider … høhø.

Velankommet til Skagen fik vi først boardet alle vores gaver på et af værelserne. Vi fik en sodavand og spillede ludo. Herefter gik min mand og jeg en tur ned til vandet med Filøjsen. Det regnede og ruskede, men vi fangede pokemons og tyrede sten ud i vandet. Vi skulle mødes med farfar og kone halvvejs oppe mod kirken. De havde Vigsen med sig. Kirken var propfuldt, og jeg var nervøs ved tanken om, hvordan mine to spradebasser ville klare en halvlang gudstjeneste. Filøjsen ville slet ikke med ind, men blev overtalt ved at få lov til st spille på sin fars telefon. Efter 35 minutter måtte han kapitulere, og han kunne ikke mere. Så ham og far gik hjem mod huset igen. Vigsen holdt ud i de næsten 5 kvarter det tog, og det var jeg ret imponeret over. 

Vel hjemme i varme og tørvejr, gjorde vi klar til julemåltidet. Julemanden kom på besøg, og begge unger var noget tilbageholdne. Det var i forvejen en hård dag for Filøjsen, så han blev overvældet af det hele og blev ked af det, men mens Vigsen fik hilst på Julemanden og fik sin gave, vovede Filøjsen sig alligevel over til ham og hilste pænt ved at give hånd, og gaven ville han jo også gerne have. Så det endte godt. De vinkede farvel til ham, og så blev der ellers åbnet gaver. 

Uha, det med de gaver er altså en hård nød at knække for mine børn sådan en juleaften. De skal vente så længe, og når det så endelig sker, er der så mange pakker, at det kan virke ganske uoverskueligt, og der er ikke tid til at dvæle ved indholdet af gaverne. 

Vi gjorde det sådan, at de fik en gave om morgenen derhjemme, som de virkelig glædede sig over og legede med hele formiddagen. Så fik de en igen klokken 17 af Julemanden, og så fik de lov at få en gave efter hovedretten omkring 19.30. Det tog lidt af toppen. Da vi havde spist dessert var klokken over 20, og vi gik i gang med at danse om træet og synge. 

E N D E L I G kunne gaveåbningen begynde. Filøjsen røg lige op i det overgearede felt og kunne være svær at trænge igennem til, men det lykkedes og han klarede det virkelig flot hele aftenen til trods for at overstadigheden havde taget i hans krop, og han skulle vente på at se, hvad hver enkelt fik, før næste gave kunne hentes.  Han fik mange LEGO gaver, som man ikke sådan sætter sig og samler lige med det samme, og det kunne mærkes i år, at han bare ville videre til næste gave, for der var ikke decideret “leg” her og nu i de gaver han fik, som der har været de tidligere år. 

Vigsen klarede det også fint. I hendes første pakke fra under træet, var der en lille blød og vamset hundehvalp, som kunne knurre, drikke sutteflaske, bevæge sig og sige søde lyde. Hun var helt solgt! Hun pussede og nussede om den hvalp, og hun forsvandt ovenpå for at putte den, og vi måtte hente hende ned igen, så hun kunne åbne resten af sine gaver. 

Omkring klokken 22-22.30 var vi færdige. Børnene fik noget af deres nye legetøj med i seng, og så fik manden og jeg puttet dem relativt nemt. Nu var det dog Vigsens tur til at være opkørt, og hun hulkede og hulkede (alt imens hun gabte) over at vi havde glemt at tage godnathistorier med hjemmefra. Til sidst fik jeg dog lov til at fortælle hende en fra fri fantasi, som hun lå og lyttede til med åben mund og polypper, og sagde til sidst: “Den var slet ikke dårlig, mor! Den var megagod!” … og så alt det ballade. Jesus! Bette skid. 

Den sidste time var voksentid. Der var ro på med snak, kaffe og hjemmelavet konfekt og småkager. En superhyggelig og afslappet dag og aften tog sin ende på den helt rigtige og julede måde.

Næste dag efter morgenmaden kørte vi mod Aalborg igen, og på vanlig vis har vi brugt 1. juledag sammen i langsomt tempo, leget med gaver, bygget LEGO, set jule TV, gået tur og bare hygget. Det er simpelthen den bedste dag for mig i hele juleferien. Jeg kan se mange andre børnefamilier også kører den stil, og jeg forstår hvorfor. 

Nu ser jeg frem til at tilbringe 2. juledag med min familie i morgen, og så har vi ellers ingen planer før nytårsaften. Skønt! 

Rigtig glædelig jul og godt nytår til jer få – men meget skønne og værdsatte – læsere derude. Håber I nyder ferien og hinanden.