Jul i Skagen 2016

I år havde vi muligheden for at holde jul i Skagen, idet vi var nået til min svigerfar og hans kone i vores årlige juleaftensturnus. Med skilsmisser på begge sider af vores familier, er det nogle gange lidt svært at få enderne til at mødes, så alle er glade. En problematik mange måske kender til efterhånden … Det er 4 år siden vi sidst holdt jul sammen med dem, og nu går der lang tid igen, så jeg var virkelig tiltrukket af tanken om at kunne fejre juleaften i deres smukke og hyggelige skagenshus. Det var de heldigvis helt med på. Sidste år havde min mand jo sit uheld med foden lige op til jul, og jeg stod med alle juleforberedelserne selv plus ungerne, og der satte den velkendte julestress ind hos lille mig. 

Derfor var det i år ekstra rart at kunne gøre sig klar i ro og mag og allerede sætte sig bag rattet til middagstid med forventningsfulde børn på bagsædet og gaver i hobetal bagi i bilen. Og med Rasmus Seebachs ‘Lille Store Verden’ på repeat, så var julestemningen altså på sit højeste i vores gamle røde og rustne lyn. Vi manglede bare den hvide puddersne, men den sørgede snapchat heldigvis for i disse SoMe tider … høhø.


Velankommet til Skagen fik vi først boardet alle vores gaver på et af værelserne. Vi fik en sodavand og spillede ludo. Herefter gik min mand og jeg en tur ned til vandet med Filøjsen. Det regnede og ruskede, men vi fangede pokemons og tyrede sten ud i vandet. Vi skulle mødes med farfar og kone halvvejs oppe mod kirken. De havde Vigsen med sig. Kirken var propfuldt, og jeg var nervøs ved tanken om, hvordan mine to spradebasser ville klare en halvlang gudstjeneste. Filøjsen ville slet ikke med ind, men blev overtalt ved at få lov til st spille på sin fars telefon. Efter 35 minutter måtte han kapitulere, og han kunne ikke mere. Så ham og far gik hjem mod huset igen. Vigsen holdt ud i de næsten 5 kvarter det tog, og det var jeg ret imponeret over. 

Vel hjemme i varme og tørvejr, gjorde vi klar til julemåltidet. Julemanden kom på besøg, og begge unger var noget tilbageholdne. Det var i forvejen en hård dag for Filøjsen, så han blev overvældet af det hele og blev ked af det, men mens Vigsen fik hilst på Julemanden og fik sin gave, vovede Filøjsen sig alligevel over til ham og hilste pænt ved at give hånd, og gaven ville han jo også gerne have. Så det endte godt. De vinkede farvel til ham, og så blev der ellers åbnet gaver. 



Uha, det med de gaver er altså en hård nød at knække for mine børn sådan en juleaften. De skal vente så længe, og når det så endelig sker, er der så mange pakker, at det kan virke ganske uoverskueligt, og der er ikke tid til at dvæle ved indholdet af gaverne. 

Vi gjorde det sådan, at de fik en gave om morgenen derhjemme, som de virkelig glædede sig over og legede med hele formiddagen. Så fik de en igen klokken 17 af Julemanden, og så fik de lov at få en gave efter hovedretten omkring 19.30. Det tog lidt af toppen. Da vi havde spist dessert var klokken over 20, og vi gik i gang med at danse om træet og synge. 

Jul i Skagen

E N D E L I G kunne gaveåbningen begynde. Filøjsen røg lige op i det overgearede felt og kunne være svær at trænge igennem til, men det lykkedes og han klarede det virkelig flot hele aftenen til trods for at overstadigheden havde taget i hans krop, og han skulle vente på at se, hvad hver enkelt fik, før næste gave kunne hentes.  Han fik mange LEGO gaver, som man ikke sådan sætter sig og samler lige med det samme, og det kunne mærkes i år, at han bare ville videre til næste gave, for der var ikke decideret “leg” her og nu i de gaver han fik, som der har været de tidligere år. 

Vigsen klarede det også fint. I hendes første pakke fra under træet, var der en lille blød og vamset hundehvalp, som kunne knurre, drikke sutteflaske, bevæge sig og sige søde lyde. Hun var helt solgt! Hun pussede og nussede om den hvalp, og hun forsvandt ovenpå for at putte den, og vi måtte hente hende ned igen, så hun kunne åbne resten af sine gaver. 



Omkring klokken 22-22.30 var vi færdige. Børnene fik noget af deres nye legetøj med i seng, og så fik manden og jeg puttet dem relativt nemt. Nu var det dog Vigsens tur til at være opkørt, og hun hulkede og hulkede (alt imens hun gabte) over at vi havde glemt at tage godnathistorier med hjemmefra. Til sidst fik jeg dog lov til at fortælle hende en fra fri fantasi, som hun lå og lyttede til med åben mund og polypper, og sagde til sidst: “Den var slet ikke dårlig, mor! Den var megagod!” … og så alt det ballade. Jesus! Bette skid. 

Den sidste time var voksentid. Der var ro på med snak, kaffe og hjemmelavet konfekt og småkager. En superhyggelig og afslappet dag og aften tog sin ende på den helt rigtige og julede måde.

Næste dag efter morgenmaden kørte vi mod Aalborg igen, og på vanlig vis har vi brugt 1. juledag sammen i langsomt tempo, leget med gaver, bygget LEGO, set jule TV, gået tur og bare hygget. Det er simpelthen den bedste dag for mig i hele juleferien. Jeg kan se mange andre børnefamilier også kører den stil, og jeg forstår hvorfor. 

Nu ser jeg frem til at tilbringe 2. juledag med min familie i morgen, og så har vi ellers ingen planer før nytårsaften. Skønt! 

Rigtig glædelig jul og godt nytår til jer få – men meget skønne og værdsatte – læsere derude. Håber I nyder ferien og hinanden. 

Udgivet i barnetro, børn, familietid, Filøjsen, hverdagsglimt, jul, julemanden, julestemning, søskende, Vigsen | 2 kommentarer

Lidt om hjemmelavet julepynt og producenterne bag

Nu har Filøjsen haft intet mindre en 4 december måneder gennem sin børnehavetid. På de 4 x julemåneder har han i alt produceret 2 stk hjemmelavet julepynt. Det ene et juletræ i karton med enkelte pailletter limet på. Det andet et hvidt halvsmeltet og rundt stykke plastic med lidt tilfældig lilla streg på. 


Jeg behøver vist ikke pointere, at han ikke er den kreative type. Og det er også helt okay. Han er, som han er. En dejlig, finurlig dreng med krudt bagi, så jeg har aldrig forventet det helt store hjemmelavede julepynt-arsenal. Dermed ikke sagt drenge ikke kan være kreative, det ved jeg godt de kan. Min er bare slet ikke til klip, klister og dimseri. 

Derfor er min forundring også stor, når Vigsen dag efter dag slæber den ene stykke hjemmelavede ting hjem efter den anden. Hun laver armbånd, perleplader, malerier, tegninger og julepynt i vildskab. Til sammenligning har hun haft to december måneder i børnehaven. 

Det er ligesom om jeg glemmer, at bare fordi nummer et er på én måde, er barn nummer to jo ikke fuldstændig identisk. 

Her i hjemmet passer den der gængse opfattelse af kønsrollerne spot on. Drengen er fysisk aktiv og skal bruge krudt på fysiske aktiviteter såsom sprint, vild leg og bevægelse. Pigen sidder mere stille og nørkler med kreative sysler. Det er nu engang sådan de er, og jeg elsker dem uanset. 

Vi gik på juleferie i dag, og i Vigsens garderobe hang dette års produktion af julepynt …. 

Hjemmelavet julepynt
Nu hænger det hele på træet, og jeg er lykkelig for mine to forskellige børn … og det faktum, at vi har juleferie fra nu af. 

Udgivet i børn, børnehave, Filøjsen, jul, juleferie, julepynt, julestemning, Vigsen | 2 kommentarer

Drengefødselsdag med LEGO Nexo Knights tema

Så, Lego Nexo Knights er the shit for drenge på 6-8 år. I hvert fald her hvor vi bor. Filøjsen ønsker sig æske på æske med de seje riddere og den onde Jestro. Han sluger tegnefilmene, og han dyrker ivrigt Nexo Knights spillet på iPad’en, hvorfra man kan scanne de skjold, der følger med i LEGO æskerne. Jow jow, LEGO har fandme regnet den ud!

Det de imidlertid ikke har regnet ud, er at sælge alle deres serier som merchandise. F.eks. kunne de snildt lave et fødselsdagskit med servietter, krus, balloner, dug osv. osv., hvori et LEGO tema indgår. Det kunne de (også) tjene boksen på. Men næh …. for at få fat på noget som helst fødselsdagsrelateret med  et LEGO  tema, skal man gå ind på deres hjemmeside og finde frem til det selv. Det hele ligger lige dér … og det er gratis! Nuvel. Det er fedt. Men jeg skulle printe en hulans masse ting ud. Figurer til kage, bordkort, dimser til at sætte på sugerør og krus, bannere og bordløber. Jeg printede i vildskab. Og da jeg var færdig med det, skulle jeg klippe. Jeg har aldrig i mit liv klippet, limet og tapet så meget. Lørdag aften klokken kvart i lort gad jeg simpelthen ikke klippe mere. Men fik lavet krus, sugerør, bordløber, banner og figurer. Jeg fik også tegnet LEGO ansigter på alle ballonerne. Okay, der kunne jeg måske have skånet mig selv lidt, men når man vælger at gå all in, må man jo ligesom gøre netop dét.

Drengefødselsdag med LEGO Nexo Knights tema
Drengefødselsdag med LEGO Nexo Knights tema
I dag kom drengene så til den længe ventede fødselsdag. Filøjsen har ventet og glædet sig så meget. Aftenen før fik han nedsmeltning på nedsmeltning og fødselsdagen fik han aflyst intet mindre end 4 gange. Gaveræset her i december med fødselsdag, søndagspakker og jul er simpelthen for meget for ham. Søvn hjalp heldigvis på det, og han sad spændt og ventede i bryggerset på de første venner skulle komme.


Igen i år havde jeg sat et bord med LEGO frem inde i stuen, hvor vi voksne kunne holde øje med det. Manden var bange for det bare ville blive pillet fra hinanden i vild leg, men vi satsede og stillede det op, hvor vi altid var i nærheden. Og det var en stor succes. Det var det første de kastede sig over (sammen med airhockey og bordfodbold) og de sad så pænt med det hele tiden og var meget fordybede i det.


Vi spiste og herefter var der Nexo jagt med udfordringer, hvor drengene sammen skulle bekæmpe den onde Jestro. Jeg bandt dem en historie på ærmet om, at han havde været i vores garage om natten for at kaste med ildmonstre, men han var smuttet og havde efterladt et spor. Den historie skræmte 3 af drengene så meget, at de slet ikke turde gå udenfor. Ups … (tag dig sammen, mor med pædagogisk uddannelse). Men ud kom de, og udfordringerne rundt i nabolaget bestod i at grave legoklodser op af en sandkasse på tid og slå Jestros rekord. Skyde med bue og pil, samle Nexo puslespil og til sidst støvlekast. Drengene vandt selvfølgelig udfordringerne og måtte lede efter præmien i vores have.


Til sidst fik de Nexokage. Jeg bagte bare en chokoladekage og lagde sukkerprint fra nettet ovenpå. Klart det hurtigste for en fortravlet husmor i december.


Dagen fløj af sted, og til allersidst kunne drengene endelig bare lege uden det skulle afbrydes af spisning, skattejagt eller kage. Det havde de ventet på, og den detalje kan jeg godt lige tænke ind til næste års fødselsdag. Der faldt ro på dem, da der ikke skulle ske mere, men de bare kunne være.

Alt i alt var det en supergod dag … og hvis du skal lave LEGO tema engang til en fødselsdag, så har jeg ét godt råd: Gå i gang i god tid!

Udgivet i børn, Filøjsen, fødselsdag, gæster, hverdagsglimt | Skriv en kommentar

2 år og 7 år 

Min bette blog har faktisk fødselsdag i dag. 2 år bliver den med domænenavnet VillaVillekulla. Jeg har haft den i længere tid, hvis det skal være helt rigtigt, men blev først for alvor aktiv med skiftet til eget domæne. Det er gået meget op og ned med aktiviteten på de 2 år. Lige nu er jeg klart i en periode, hvor jeg overhovedet ikke orker at skrive og føler mig mere uinspireret end nogensinde. Jeg overvejede lige et kort øjeblik at lade være med at betale for domænet for næste periode, meeen … så tog jeg mig alligevel sammen. Jeg er jo glad for min blog og mine ord og tanker herpå. Det skal ikke bare forsvinde med et fingerknips.

Og der sker jo noget i mit liv. Selvom det føles som hverdagstrummerum, så sker der alligevel ting og sager. En masse med Filøjsen og skolen … åh, de bekymringer altså! Jeg ønsker for jer alle, der læser dette, at jeres barn passer lige lukt ind i skolens kasser og rammer, kan imødekomme krav, og der ikke kommer mange faglige eller sociale bump på vejen.

Der er også lagt en plan for mit videre forløb med korrektion af mine bryster. Mine æggestokke skal der snart vinkes farvel til. Jeg er blevet kontaktet af TV2 ift. at være BRCA1 bærer. Jeg har set hele SKAM på blot 4 dage. Så har der været fødselsdage og fester en masse.

Jow jow. Nok at skrive om, men måske knapt så meget overskud.

Men apropos fødselsdage, så fylder min søde dreng 7 år i dag. Han har haft en skøn dag med morgensang, morgenmad, gaver, kage i klassen, eftermiddagshygge og risengrød til aftensmad. Ligesom en fødselsdag skal være!

Selvom han i et distræt og nysgerrigt øjeblik i dag klippede alt sit pandehår af i stedet for at klippe de bogstaver ud som krævet, så skulle han ikke have skældud eller en løftet pegefinger. Nej, han skulle have en god dag. Og det fik han. Nu sover han sødt, og det pandehår gror jo ud igen. Vi er efterladt med 3 kasser LEGO Nexo Knights og et airhockeybord, der lige skal samles inden drengefødselsdagen på søndag. Vi når det nok …

Udgivet i Filøjsen, fødselsdag, hverdag, hverdagsglimt | 4 kommentarer

Det svære og det nære 

Det er snart en måned siden, jeg skrev mit sidste indlæg og der har været langt imellem dem, når jeg kigger tilbage i arkiverne. Hver gang jeg tænker, nu sætter jeg mig til tasterne, fordi jeg har noget på hjerte, så går luften ligesom af ballonen, og jeg orker det ikke.

Jeg ved ikke om det er efterårstræthed … eller travlhed. Om det er Filøjsens skolestart, der fylder meget lige for tiden eller om det simpelthen bare er lysten, der mangler. Er der noget der hedder Blogger Blues?

Anyway. Nu satte jeg mig til tasterne uden egentligt formål for bare prøve at komme i gang.

Tiden siden sommerferien er fløjet af sted, som den altid gør. Filøjsen fik en forrygende skolestart, og han gjorde alle mine bekymringer til skamme. Vi havde et møde 14 dage efter skolestart, hvor ord som sød, samarbejdsvillig,ordentlig og ihærdig gik igen. Vi svævede derfra.

Siden da er det gået mere skævt med ham. Nu har han fundet en rytme, vænnet sig til hverdagen og klassekammeraterne er ikke længere nogen, han ikke helt kan huske hvad hedder.

Det er begyndt at kokse for ham i skolen. Han brænder simpelthen ud ved middagstid – nogle gange tidligere og så kører han helt op i et gear, som er svært at få ham ud af. Og så er det noget nær umuligt for ham at følge voksenstrukterede aktiviteter til kl. 14 om eftermiddagen. Jeg vil ikke gå mere i detaljer om det, fordi han er min søn og det er et følsomt emne. Bare sige, at han kæmper en kamp med at overskue skoledagen lige nu, og som forældre gør vi alt, hvad vi kan, for han ikke skal koge over, og vi er i tæt dialog med hans primære voksne, som han virkelig har været heldig med.

Men det er svært at være mor i den her situation. Jeg kan ikke fjernstyre ham. Jeg kan ikke hente ham kl. 12. Vi kan tale nok så meget fornuft med ham herhjemme, men når han kommer op i det sociale sammenspil, så overtager den urolige del af hans hjerne, og han kan ikke regulere sig selv og sin krop. Han bliver som et lille vandfaldstalende tigerdyr med myrer i hele kroppen.

Det vi gør herhjemme, er at sørge for at der er ro på hverdagene, at han får sine koble af-pauser herhjemme og han får sine 11 timers nattesøvn. Vi sender ham altid glad af sted om morgenen, og et eller andet sted i løbet af dagen, går det så ned af bakke.

Der kunne nævnes mange flere tiltag og initiativer både fra skolens og vores side, end jeg gør her. Jeg går ikke mere i detaljer med det, da det er svært hvor meget jeg synes jeg kan “udlevere” om min søn.

Jeg har altid tænkt, at når skolelivet begyndte, ville det blive anderledes med børnene ift. bloggen. Jeg har bare ikke fundet ud af hvilken form og formål den så skal have. Det er noget jeg pt. summer over, og måske også derfor jeg ikke har skrevet noget i en måned.

Til noget mere positivt … I dag var der Halloweenfest for Filøjsens klasse, og det gik supergodt. Jeg bagte og pyntede chokolademuffins, og synes lige jeg ville dele resultatet med jer her. Så er der inspiration til en anden god gang.



Vigsen blev hjemme sammen med farmand. Hun startede lige kl. 01 i nat med at kaste op i kaskader udover vores foldemadras (som nu er smidt ud), og hun fortsatte natten igennem. Hele dagen i dag har hun så haft tårnhøj feber. Bette pjevs. Nu har de ikke været syge i over et halvt år, men …. Hej efterår!

Udgivet i bekymringer, Filøjsen, hverdag, hverdagsglimt | 3 kommentarer