Når man laver “ingenting” …

De der weekender, hvor man bare er herhjemme uden planer, er de absolut allerbedste. Jeg var lige af sted med mine kollegaer fredag aften til hygge, mad og drinks på Ulla T.

Men var allerede oppe lørdag klokken 9 (tøhø, det er jo sent for enhver mor til småkravl).
Anywho, op med mig, familien pakket sammen i den røde Avensis fra det sidste århundrede og ind mod et endnu mere rødt Aalborg og børnekulturdagen i Karolinelund. Fint set-up. Jeg havde endnu ikke set Karolinelund efter tivoliet derinde blev pakket væk. Nu er det en hyggelig oase midt i byen tæt ved havnen, Nordkraft og Utzon centeret. Det er godt fundet på.

Vi besøgte brandbiler og politibiler, hørte Onkel Reje optræde med et par lumre numre (det er fint nok børn ikke forstår alle undertonerne), løb op og ned af jordvolde og dansede til afrikanske rytmer. Det var en lidt rodet forestilling derinde, men ungerne morede sig, og jeg tvang mine små tømmerbasser på retur.

Søndag tog vi i skoven. Vi er jo så heldige at bo lige op og ned af Lundby Bakker, så vi gik på (en lidt sen) brombærjagt og fandt da også en smule. Vi mødte et par mæhlammer, som de hedder herhjemme, på vejen. Ellers fik vi gået os en god lang tur i bakkerne med Filøjsen som en fremragende turguide. Gud nåde og trøste os, hvis nogen snød foran ham!

Vi nåede også omkring skolens legeplads på vejen hjem. Jeg har optur over at det hele ligger så tæt her i vores lille by. Skov, skole, stisystemer, legepladser, børnehaver … Det hele går næsten ud i ét. På mange måder er det meget praktisk.

Vi fik i øvrigt også knipset Verdens Mest Mærkelige familieselfie på turen til Karolinelund. See for yourself.

 
 
Begejstret i en brandbil

Gone fishing …



Foran Nordkraft og Musikkens Hus i Aalborg



Lillesøster får lufttur
 

 
Er det hvad man kalder “at se hinanden an”?
 
 
 
 
 

Dette indlæg blev udgivet i skovtur, weekend. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *