Vigsens guldkorn #3

“Nu skal mine tænder børstes, ellers kommer der Bariusser og Kaktusser”

—————————————————

Manden synger Boney M:

Oh, my Lord, you sent the sun to save me, oh my Lord.

Vigsen kvitterer: Man må altså ikke synge lort, far!

—————————————————-

Manden spørger mig: Fik du købt den lotto til mig?

Vigsen svarer: Men far, man kan altså ikke købe lort!

———————————————————————–

Vigsen vil gerne have bare fødder til gymnastik. Hun snakker sin far, som forklarer, at hun ikke kan have bare tæer, da gulvet er koldt om vinteren, og …  du kan få fliser af træ ind i foden, og det gør ondt.

Vigsen ryster opgivende på hovedet: Men far, der er slet ikke fliser på gymnastikgulvet!

——————————————————————–

Hun sidder ser Diego (læs: fætter til Dora Udforskeren)

Diego: Sig Brillebjørn!

Vigsen: Brillebjøøøøøørn!

Diego: Sig brillebjørn!

Vigsen: Ork, det har jeg jo lige sagt, Diego!

——————————————————————

I påsken er vi på familiebesøg i Skagen, og Vigsen og jeg går tur i byen. Jeg fortæller vi skal ind i SuperBrugsen.

Vigsen: Jeps, og derinde er der bare en masse superhelte, ik’ oss’ mor?

———————————————————–

De får chips til fredagsslik

Vigsen:  Nu har jeg ikke flere tilbage i skålen!

Mig: Nej, for de ligger alle sammen nede i din mave

Vigsen: Ja, det gør de. Og der er plads til mange flere!

——————————————————————-

Jeg skal hente dem i børnehaven, og Vigsen sidder med to andre i sofaen og spiller Ipad, de skal så bytte, når uret bipper. Vigsen sidder med IPad’en, da uret bipper højt og klart. De andre børn begynder at fortælle, at den altså har bippet og der er skiftetid. Ingen svar.
De andre børn: “Viiiiiiiiiigga, den har bippet!”

Vigsen: Men jeg hørte det ikke, så kan vi altså ikke bytte!

—————————————————————-

Jeg er ved at spænde hende fast i bilen, og hun hoster højt, og siger:

“Hov, jeg har vist en kaktus i halsen!”

————————————————————————

Læs om hendes tidligere guldkorn HER #1 og HER #2

guldkorn

 

 

 

 

Dette indlæg blev udgivet i guldkorn, hverdag, hverdagsglimt, Vigsen. Bogmærk permalinket.

2 kommentarer til Vigsens guldkorn #3

  1. Åh de skønne børn 🙂
    God dag og god weekend til jer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *