Der er mange gode guldkorn fra Vigsen lige nu. Hun snakker og snakker, og samtidig forstår hun stadig ikke alle sammenhænge i ting, og det kommer der tit meget sjov ud af.
Da jeg hentede dem i børnehaven i går, havde de oplevet følgende ude på legepladsen …
Vigsen, Filøjsen og et par andre drenge var i gang med at grave et dybt hul. Pædagogen kommer forbi og spørger, om de snart har gravet sig ned til kineserne.
Filøjsen: “Hvem er kineserne?”
Anden dreng: “Ved du ikke det? Det er dem der er sådan gule og sorte”.
Filøjsen: “Taler de et andet sprog?”
Pædagog: “Ja, det gør de.”
Filøjsen: “Hvordan lyder kinesisk?”
Pædagogen prøver at gengive kinesisk efter bedste evne, hvorefter Filøjsen og drengene morer sig over det. Den eneste der står og ser virkelig betænksom og nervøs ud, er Vigsen. Hun kigger skeptisk på hullet i jorden og over på Filøjsen, så råber hun:
“Kom, Aksel, vi skynder os at putte jord i hullet igen, så de ikke kan komme herop!”
————————————————————————–
I børnehaven efter frokost.
Pædagog: “Vigsen, du skal lige huske at stille dit krus over på rullebordet.”
Vigsen: “Børnehaven har ikke et rullebord. Det er kun Fakta der har det!”
———————————————————————-
Vi sidder omkring aftensmaden og hygger. Filøjsen har snakket om fødselsdag. Vigsen er ved at være færdig, læner sig op af mig grinende og hviskende på samme tid …
“Hvornår har du fødselsdag, mor?”
“I november”
“Og hvornår har far fødselsdag?”
“I januar”
“Og hvornår har Aksel fødselsdag?”
“I december”
“Hvornår har Vigga fødselsdag?”
“Du har fødselsdag i marts.”
“Og hvornår har tallerknerne og krusene fødselsdag?”
“De har ikke fødselsdag, skat”
“Jooooooooooo!” (hvorefter hun hulkende kaster hovedet ned i armene)
???????????
————————————————————————-
En aften hun har snuppet vores elektriske tandbørste.
“Jeg har bandtørsten nu, mor. Må jeg putte pandtasta og børste tænderne?”
————————————————————————
Hun har fundet en gammel vingummibamse i sofaen og går og tygger på den. Jeg tror det er noget legetøj og tvinger hende til at åbne munden.
Hun ser meget skyldig ud, da jeg opdager det er vingummi. Så skynder hun sig at løbe væk fra mig. Da hun kommer tilbage råber hun til mig:
“Nu er den nede i maven, så nu kan du ikke nå den, mor!”
————————————————————————-
Vi sidder ved bordet, og hun vil gerne have mælk. Jeg beder hende vente kortvarigt, hvilket hun bestemt ikke er tilfreds med. Da jeg endelig rejser mig for at hente mælken, siger hun:
“Jaaaaaah! Du er bare så dygtig, mor. Rigtig dygtig!”
—————————————————————————
Hun har tendens til at overdramatisere tingene en smule ind imellem. F.eks. når jeg henter dem i børnehaven. I dag fløj hun mig om halsen og modtog mig grinende og begejstret med ordene:
“Så kom du, mor! Jeg elsker dig, for du er min mor, og du må aldrig forlade mig!”
————————————————————————–
Hahaha, jeg elsker den måde hun roser dig på når du henter mælk
Ja, man skal lige vænne sig til at de små gentager en i alt hvad man siger … både de gode og mindre gode ting 😉
Skulle lige forstå den med rullebordet og Fakta selv – hun er ikke tabt af en vogn, hende Vigsen
Nej, mod alle odds blev hun sgu kvik nok 😉
Ååååååh <3
Kom altså til at grine over den med fødselsdagene, selvom jeg kan forstå, det var ret ømtåleligt 😉
*Haha, begrav de gule sataner – kom nu Vigsen, mere jord!!*
– Anne
Hahahaha!!!!