21 dage til mine bryster skal fjernes …

operationSådan helt og aldeles fjernes. 21 dage til jeg ligger på operationsbordet og mine bryster forsvinder fra min krop for tid og evighed og erstattes af et par kunstige implantater. Og jeg er egentlig ret glad for mine bryster, selvom de er søgt sydover efter 2 børn, flere kilo og amning. Jeg har aldrig ét sekund overvejet at få et løft, reduktion eller andet skønhedsfremmende på den del af min krop. Fordi lige netop dén del af mig, har jeg alle dage været ret tilfreds med.

Men nu er jeg nødt til det. Og jeg kan mærke, som datoen kommer tættere og tættere på, at angsten og katastrofetankerne begynder at melde sig.

Jeg har aldrig været i narkose eller så meget som brækket en lilletå, og nu skal jeg skæres i, åbnes op for, lade fremmede folk rode rundt i mit mest private og håbe på at de har en god dag på jobbet den dag.

Hvad nu hvis jeg vågner op under operationen? Eller hvis jeg slet ikke vågner igen? Hvad nu hvis det bliver et forfærdeligt resultat? Hvad nu hvis det hele går galt, og jeg skal leve med konsekvenserne af det fremover?

I mandags var jeg til mammografi og ultralydsscanning på radiologisk. Mine bryster så fine ud. Indtil videre stadig sunde og raske. Og nu har jeg taget et aktivt valg om at de sunde og raske bryster skal udhules som en anden bagt kartoffel og fyldes op igen af kunstigt materiale. Jeg skal have genskabt brystvorterne med hjælp fra en tatovør. Det er ikke en mindre omgang, vi snakker om her. Det er seriøst stof. Derfor kan jeg pludselig – efter at have været fast besluttet på en operation i 6 år – komme helt i tvivl.

Jeg kommer ikke til at kunne noget de første mange uger. Jeg skal sygemeldes i 6 uger i alt. De skærer min brystmuskel op, fjerner alt fedt, væv og kirtler, lægger implantater ind og lapper mig sammen igen. Jeg må ikke køre bil, løfte noget over 2 kilo, lege med børnene, støvsuge, gøre rent eller for lave mange bevægelser i de 6 uger. Jeg skal tage den helt med ro. Det bliver helt klart en af de største udfordringer for mig (og måske også for min mand).

Selvom jeg har momentan tvivl, så ved jeg godt at operationen bliver gennemført. Jeg vil ikke leve med så høj en risiko for brystkræft. Men tankerne myldrer stadig rundt i min hoved, og det er nok meget normalt, tror jeg.

Jeg håber på, at det hele nok skal gå. Når jeg kommer rigtig tæt på d. 1. juni, så skal nervøsiteten nok buldre op i lys lue igen. Så vender jeg tilbage …

operation

Dette indlæg blev udgivet i BRCA1, operation, refleksion. Bogmærk permalinket.

14 kommentarer til 21 dage til mine bryster skal fjernes …

  1. Skalotteløg skriver:

    Åh altså, hvor kan jeg godt forstå, du tænker sådan.
    Det virker jo lidt fjollet at gå igennem så stor en operation, når du faktisk er sund og rask, og udsætte dig selv for alle de risici og smerter. Og seks uger som krøbling – jeg forstår dine tanker!

    Men, som du selv siger, alternativet er værre. For tænk nu hvis dine fine bryster pludselig blev syge, så taler vi sikkert mere end seks uger, mange flere smerter og bekymringer.
    Hold fokus på det, når du bliver bange <3

    Jeg har prøvet at være i narkose én gang. Det var ikke så slemt, men jeg spekulerede så heller ikke på, om jeg ville vågne op eller dø. Jeg havde ikke hørt skræmmehistorierne dengang. Og det er jo altså, hvad de er – skræmmehistorier. Det er altid dem, man hører om, for det er bare ikke nær så interessant at høre om de helt trivielle, normale historier om, at det gik lige efter planen. Vel?

    Statistik set er der nogen, der skal komme galt af sted, men det bliver ikke dig. Ikke denne gang. Sådan er det!

    • Jeanette skriver:

      Lige præcis, Charlotte! Det kan du også tro jeg gør 🙂 Men det hjælper også lige at få de værste tanker skrevet ned og ud af systemet … Tak for din støtte 🙂

  2. Birgitte B skriver:

    Jeg oplevede samme tanker, da jeg skulle opereres i min fod. Havde aldrig prøvet aktivt fuld narkose (fik akut kejsersnit i fuld narkose, men nåede ikke at registrere noget der) og det gik mig meget på… Helt som du beskriver. Operationen i foden var mit eget valg og jeg krydsede virkelig også fingre for at det gik godt (og det gjorde det). Måtte heller ikke lave noget i 6 uger, puh det var lang tid og jeg fik også gjort lidt for meget for hurtigt. Kan IKKE anbefales, for det gør sindsygt ondt. Der bliver man virkelig straffet.
    Kh. Birgitte

    • Jeanette skriver:

      Jep. Det siger andre også – og det vil jeg virkelig prøve at huske! 🙂 Glad for at høre at narkose ikke er så slemt … Tak!

  3. Birgitte B skriver:

    Hov… har du slettet vores kommentarer?

    • Jeanette skriver:

      Nej da …. Kan man ikke se dem?!

      • Birgitte B skriver:

        Nu kan jeg, men før stod der 0 kommentarer (via Bloglovin’ link). Mystisk.

        • Jeanette skriver:

          Jeg tror det var fordi jeg – i min travlhed på arbejde – trykkede på approved, fordi jeg så troede den ville godkende kommentarerne. I virkeligheden så godkendte den dem ikke … Men det skulle altså være rettet nu:-)

  4. Karin skriver:

    Hej Jeanette

    Jeg er lige “faldet over” din blog og indlæggene om BRCA1. Tak for dem. Jeg (51 år) har netop fået informationen om at jeg har en BRCA1 defekt. Det blev opdaget i forbindelse med en operation for brystkræft. Pyha.

    Der er en ting som jeg er meget forundret over i dit forløb, og det er at du ikke allerede nu har fået fjernet æggestokke og æggeledere. Det er et forholdsvis lille indgreb – kan ofte klares med kikkert. Og jo, jeg ved naturligvis godt at man så bliver ramt af overgangsalderen længe før tid, men samtidig reduceres risikoen for brystkræft med 50%. Det er da en ordentlig sjat. Ganske særligt fordi operationen er så meget mindre, og jeg kan forstå på det hele, at du under alle forhold også skal have fjernet æggestokke og æggeledere. Så kunne du måske beholde dine bryster nogle flere år …

    Jeg skal lige have afsluttet min kemo, og så skal mine stokke og ledere ud hurtigst muligt. Dem kommer jeg ikke til at savne. Ganske som jeg ikke savner min livmoder (fik den fjernet for næsten 3 år siden pga. fibromer og polypper). Det har været en superfin beslutning. Men brysterne – det synes jeg er svært. Så jeg tænker og søger viden.

    Du ønskes al mulig held og lykke med din operation den 1. juni. Ud fra min erfaring med det, skal du ikke være bekymret for narkosen og den slags. Det klarer du sikkert helt fint.

    Mange varme tanker
    Karin

    • Jeanette skriver:

      Hej Karin. Mange tak for din fine kommentar 🙂

      Ang. æggestokkene, så har jeg fået at vide at det er bedst at vente længst muligt med at fjerne disse pga. overgangsalderen, der giver risiko for bl.a. knogleskørhed.

      Så det er egentlig derfor jeg venter med den til sidst.

      Jeg håber dit kemoforløb foregår nogenlunde gnidningsfrit for dig og du snart kommer hel og rask ud på den anden side 🙂 Det er noget af en omgang. Hvis du søger mere info, så er der en glimrende BRCA-gruppe på Facebook, hvor du læse om andres erfaringer. Den er jeg meget glad for. Prøv at søg på BRCA1 og BRCA2 derinde.

      Igen, tak for støtten – og velkommen hertil 🙂

  5. Charlotte skriver:

    Hej Jeanette.

    Kom lige til at tænke på at din operation snart måtte være oppe over, så jeg ville lige forbi her, for at ønske dig alt mulig held og lykke herfra <3

    Jeg synes du er SÅ sej og stærk en kvinde og jeg sender dig en masse gode tanker.
    Knus til dig.
    Kh Charlotte (fra marts 12)

  6. Inger Lund skriver:

    Faldt over dette da jeg søgte på netop den operation jeg nu formoder og håber er vel overstået. Jeg står selv og skal igennem samme forløb. Og savner at finde andre i samme situation. At kunne læse om hele forløbet. Og ikke kun selve operationen. Den er jeg afklaret med. Men hvordan er det bagefter? Kan intet finde når jeg søger. Håber du har det godt og er glad for resultatet. Tanker fra Inger

    • Jeanette skriver:

      Hej Inger. Hvis du går frem til min seneste blogindlæg, så er der mine tanker om hvordan jeg havde/har det lige efter operationen …

      Ellers vil jeg anbefale dig at gå på Facebook og søge på BRCA1 og Brca2 gruppen. Der er rigtig mange seje kvinder i samme situation som os – også mange der har fået det helt overstået. Der har jeg selv hentet megen støtte og hjælp.

      Det er hårdt bagefter, og du kan ikke rigtig gøre noget de første 14 dage i hvert fald. Man har også dræn i et stykke tid efter. Mine er stadig i …. Men skynd dig at melde dig ind i Facebook gruppen. Den er super 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *