Goddammit, Alexis! 

Så skete det der ikke måtte ske, når man står med en masse forberedelser 3 dage før jul, er ved at afslutte sit store renoveringsprojekt og man skal igennem en større operation om blot 3 uger …

Mandag aften den 21. december havde min mand lavet lister i huset det meste af dagen, og så ville han lige tage ud og spille badminton om aftenen med gutterne – bare for glædens og motionens skyld. Han træner ikke længere fast, men giver den alligevel altid fuld skrald, når han ind så imellem spiller.

Midt i en kamp springer han bagud for at nå bolden, og da han lander siger det SMÆLD i foden. Akillessenen blev revet over. Fuck, sgu, goddammit altså!

Mens de ventede på en ambulance blev jeg ringet op af hans kammerat, der fortalte mig situationen, og jeg var bare ‘fuck altså!’. Da jeg havde forhørt mig om han var okay udover smerten, må jeg ærligt indrømme, at det første jeg tænkte på var min egen operation, som er lige om hjørnet.

Heldigvis, kan man sige, havde vi afleveret ungerne samme dag hos min far og hans kæreste til en lille miniferie. Så jeg tog ud på akutmodtagelsen for at være ved min stakkels mand. Han var fandme træt af det hele og ked af det. Han vidste godt, at det stupide uheld ville komme til at koste på arbejdsfronten, betyde nul aktiviteter med ungerne i vores forestående ferie og at min operation kunne vinkes farvel til.

Lægen kom og stillede diagnosen, som vi allerede vidste. Overrevet akillessene. I vores region har de valgt ikke at operere, da resultatet efter et års tid på sådan en skade er det samme med og uden operation. Så han fik sådan et motherfucker monstrum af en støvle på med kiler i, der holder hans fod i en bestemt vinkel, krykker med hjem, blodfortyndende medicin pga. inaktiviteten og besked om at holde sig fuldstændig i ro de næste 14 dage.

Ydermere hedder det sig, at han overhovedet ikke må støtte på foden i 14 dage eller tage støvlen af. Han skal til løbende kontrol, men kan ikke arbejde de næste 3-4 uger. Må ikke køre bil i 3 måneder. Er først helet helt op igen efter et års tid. Det er en pisseærgerlig udsigt.

Nu skal vi klare os igennem julen. Juleaften holdes herhjemme, og heldigvis har vi uddelegeret maden lidt imellem os i min familie. En fra min mødregruppe har tilbudt sin hjælp med lidt af julemaden, min lillebror kommer i morgen og sætter de lamper op, vi lige har fået, og min far + kæreste passer stadig ungerne, så vi (eller jeg) kan nå det hele. Det skal nok blive jul, og næstekærligheden lever i bedste velgående.

Mere ærgerlig er jeg over min operation må aflyses. Mentalt har jeg jo sat mig op til den de sidste 8 måneder og var nu klar til at få det overstået, meldt det ud på arbejdet osv. Men uanset hvor meget hjælp vi får, så kan det ikke lade sig gøre at både jeg og manden er fuldstændig ubehjælpsomme og immobile i 2-3 uger på samme tid. Det holder ikke. Så jeg skal have ringet til sygehuset og forklaret dem situationen. Så må jeg se hvornår det så kan blive.

Men send gerne lidt positive vibes i min retning. Jeg kunne godt bruge det i disse dage.

Rigtig glædelig jul til jer alle.

Dette indlæg blev udgivet i hverdagsglimt. Bogmærk permalinket.

12 kommentarer til Goddammit, Alexis! 

  1. Birgitte B skriver:

    Øv hvor uheldigt. Jeg håber for jer at det hele flasker sig, på en eller anden måde. Og glædelig jul. Kh. Birgitte

  2. Ej, det var sku da også uheldigt!! Godt I har så mange der kan hjælpe jer😊 Håber I får en rigtig dejlig jul alligevel !

  3. Skalotteløg skriver:

    Nej, nej, nej øv altså! Sender så mange vibes af den gode art i din retning, som jeg kan <3 God jul til jer <3

  4. Karina Pedersen skriver:

    Kære Jeanette.

    Det er jeg virkelig ked af at høre :/ Jeg følger dig jo lidt her på bloggen, og jeg kan virkelig godt forstå, at du gerne ville have overstået operationen. Jeg håber, at du kan få udsat operationen, så det hele passer lidt bedre – uden at du skal vente for længe på at komme til igen.

    Der kommer kaskader af gode vibes herfra <3

  5. Pingback: En anderledes jul og lidt om næstekærlighed -

  6. Pingback: Tøffetid -

  7. Pingback: Mit BRCA1 forløb: Aflyst operation og en tak til Angelina Jolie -

  8. Pingback: Jul i Skagen 2016 - Villa VillekullaVilla Villekulla

Skriv et svar til Birgitte B Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *