En anderledes jul og lidt om næstekærlighed

Til trods for de ændrede omstændigheder i forhold til vores juleaften herhjemme, så gik den nu alligevel vældig godt.

Da manden 3 dage før jul rev sin akillessene over under en badmintonkamp, blev vi nødt til fuldstændig at omlægge vores juledage. Vi startede med at aflyse alle vores aftaler i julen. Manden skal bare ligge stille med benet oppe, så vi ved ligesom, hvor vi skal være. Bjerget må komme til Mohammed.

Det næste vi fokuserede på var juleaften. Den skulle afvikles så nemt og overskueligt som muligt, selvom jeg umiddelbart stod med det hele selv. Herhjemme er det manden, der tager sig af al avanceret mad, især til jul og nytår, hvor jeg mere er jeg-laver-lige-noget-pasta-og-kylling-typen og vælger de hurtige og nemme løsninger. Så det var faktisk ret angstprovokerende ikke at have manden i køkkenet.

Min far og hans kæreste havde ungerne på miniferie fra mandag d. 21. – onsdag d. 23. december, så allerede det gav lidt overskud og tid til de ting, som skulle nås.

Hele tirsdag fik jeg ryddet op og gjort rent i det meste af hytten, pakket julegaver ind, handlet de sidste ting ind og vi fik klargjort ænderne til onsdag, hvor de skulle langtidsstege i stegeposer.

Tirsdag var også dagen, hvor en sød veninde fra min mødregruppe med Filøjsen skrev og spurgte mig, hvad hun kunne gøre for at hjælpe. For en gangs skyld formåede jeg at tage imod/bede om hjælp og spurgte om hun ville hjælpe med aspargeskartoflerne til de brunede kartofler. Den var hun på med det samme, og jeg var dybt taknemmelig.

Onsdag fik jeg gjort det sidste af hytten ren, lavet fond til saucen, langtidsstegt ænderne og sat dem på køl til dagen efter. Min lillebror og hans kæreste kom og hjalp os med at hænge nye spisebordslamper op, flytte en kommode og fikse Filøjsens seng. Derudover havde han rødvin og franske kartofler med til julemiddagen dagen efter. I vores familie har vi, i en del år nu, delt tingene ud imellem os for at lette det for alle, og det er altså enormt praktisk.

Senere på dagen kom min far med ungerne, som vi havde savnet. De havde bagt honningkager og havde haft nogle hyggelige dage. Efter ungerne var puttet fik jeg dækket bordet til juleaften.

Juleaftensmorgen fik manden og jeg i fællesskab lavet saucen. Ham siddende på en stol guidende mig igennem. Og hvilken sauce! Den sad lige i skabet – lavet på den hjemmelavede fond (ses på billederne), fedt og sky fra ænderne, vand og lidt fløde. Jeg fik også skrællet kartofler. Min søster ville medbringe ris a la mande og mandelgave. Så vi var altså mere end almindeligt godt med.

jul jul2015 13

Omkring kl. 12 trådte min mødregruppeveninde ind ad døren med de kogte og pillede aspargeskartofler under armen. Derudover havde hun en kæmpe kurv med lækkerier, legesager til ungerne, en god flaske rødvin, en stor pakke after eight chokolade og en buket blomster med til mig! Jeg var fuldstændig paf.

Det viste sig, at de dejlige damer i vores online mødregruppe på Facebook, var gået sammen om en overraskelse til mig, fordi de synes det var synd, at jeg nu stod med en helt masse praktisk helt alene og min operation skulle aflyses. De havde endda snakket om at gå sammen om en handymand til os! Altså, det var bare så sødt og betænksomt af dem alle, og det kom fuldstændig bag på mig. Næstekærligheden lever så sandelig i bedste velgående. Nu måtte det godt blive jul.

jul

Juleaften kom, og der var rigeligt at se til trods for, at vi var godt med. Lækkerier skulle frem på bordet, asti skulle skænkes, julemanden skulle koordineres, sidste afsnit af Juleønsket skulle ses samt selvfølgelig Disneys Juleshow og maden påbegyndes. Alle tog deres tørn med det praktiske og klokken 18.15 havde julemanden været forbi, og vi sad omkring bordet og julefreden kunne sænke sig. Hvis det ikke lige var for de to tornadoer af vores, der var ved at gå til af spænding, så havde den nok også gjort det.

jul

jul2015 9

jul2015 6

Men de var altså godt overgearede. Især Filøjsen havde svært ved at rumme det hele. Han drønede rundt, råbte højt og begejstret og havde meget travlt med det hele. Men det er også meget at bede en 6-årig utålmodig sjæl om at vente til kl. 20, før den første gave kunne åbnes. Han fik Ipad-tid, mens vi spiste ris a la mande. Vigsen sad pænt med og spiste sin portion af desserten. Hun fik også (med lidt held fra onkel) mandlen. Det synes hun var vældig spændende.

Begge børn gik dog pænt med rundt om juletræet og sang. Det synes jeg altid er noget af det hyggeligste. Manden havde jo fint udsigt til det hele fra sofaen, så han fik mig på et af julebillederne …

jul2015

jul2015 5

Herefter gik det slag i slag med gaverne. Det er altid lidt hektisk og lidt højt, når der er små børn involveret, men sådan må det være. Filøjsen og Vigsen fik begge et løbehjul og deres fætter fik det populære segboard, så der blev drønet rundt indenfor meget af aftenen.

jul2015 11

Vigsen var drøntræt, og blev som den første puttet i seng ved 22-tiden. Hun fik sin nyerhvervede dukke med, og så var der hurtigt ro. Filøjsen kom i seng bagefter, men kunne slet ikke falde til ro. Hans krop dirrede, benene kørte på ham i vilde spjæt, han grinede og fjollede. Jeg prøvede at massere ham lidt, læse for ham og tale roligt til ham, men lige lidt hjalp det. Jeg gik nedenunder og ryddede op, og ved midnatstid blev der endelig stille på hans værelse. Alle de indtryk og den store forventning og forløsning har uden tvivl tæret hårdt på den bette mand. Han var selvfølgelig tidlig oppe næste dag, og 1. juledag bar præg af hygge, men også af at Filøjsen var træt og drænet ovenpå det hele.

Selvom om sådan en jul kan være hård ved de små, så se dem lige. Helt spændte og fine i tøjet. Vigsens posering er altså ikke noget jeg har bedt hende om. Det kom helt af sig selv. Søde tøs …

jul2015 16 jul2015 15

Men uanset hvad, så var vores juleaften en succes. Også selvom manden lå på sofaen med benet oppe hele aftenen, og selvom Filøjsen gennemskuede at Julemanden bare havde et kostume på og i virkeligheden var naboen.

jul2015 4 jul2015 10

Det var virkelig en aften og stund i familiens og kærlighedens tegn, og jeg bliver varm om hjertet, når jeg tænker på, hvor meget hjælp jeg fik i dagene op til jul og på selve juleaften. Det er jo det julen handler om. Når jeg ligger her og reflekterer, så glæder jeg mig allerede til næste jul.

jul2015 3 jul2015 2

Jeg håber også, at I derude havde en glædelig og magisk aften. Præcis som den bør være.

Dette indlæg blev udgivet i barnetro, familietid, Filøjsen, jul, julemanden, julestemning, Næstekærlighed, sensitiv, ventetid, Vigsen. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *