Bloggen og Filøjsen fylder år! 

I dag fylder min blog 1 år! Det er et år siden jeg slog dørene op til mit helt eget domæne villavillekulla.dk. Det tog lang tid for mig (teknikspasseren) om at finde ud af det hele. Men det lykkedes – og på dagen for sønnikes 5-års fødselsdag skrev jeg mit første indlæg på mit nye “hjem”.

Det var en fed fornemmelse. Siden da er der faktisk ikke sket det store. Mine besøgstal er ikke ændret drastisk, og dem der følger med nu, er vist også dem, der fulgte med, da jeg skrev under navnet Uglemoren. Jeg har ikke det forkromede overblik over besøgstal og statistikker. Jeg er ikke en af de store blogkanoner, og bliver det nok heller aldrig.

Men jeg eeeeelsker at skrive indlæg og skrible mit liv, tanker og dagligdag ned. Jeg ville ikke få det gjort, hvis det ikke var for min blog. Det at der er nogen der læser med, gør det lige den tand mere interessant, da respons er en god motivation og glæde til at få skrevet noget ned.

Der er fødselsdag all over i huset i dag. Som nævnt fylder ældstebarnet også år i dag. Han bliver 6 år … Jeg har knoklet hele min søndag væk (klokken er lige over midnat og dermed mandag nu) med bagning, rengøring, kagepyntning, oprydning og borddækning og hvad der ellers lige poppede op af praktiske foretagender. Men vi nåede det hele. Jeg har taget en omsorgsdag, så jeg er klar til hygge ved morgenbordet og til børnehavengruppen kommer væltede lidt senere. Og er du gal, hvor Filøjsen glæder sig. Han har haft svært ved at være i sig selv af bare spænding. Det bliver godt at få den udløst i morgen. Sikker på han falder sammen som en slatten karklud i morgen aften … hehe.


Billedet herover er fra festen for familen, som vi holdt fødselsdag for i sidste uge.

Åh, hvem der bare var barn igen. Jeg husker så tydelig spændingen ved at have fødselsdag. Det er ligesom om at man ikke helt kan svinge sig op til samme begejstring længere, nu hvor årene stille tikker derop af … he he.

Men nu gælder det i dag. Håber Filøjsen får en fødselsdag præcis som han ønsker sig den ❤️

Dette indlæg blev udgivet i børnehave, Filøjsen, fødselsdag, hverdagsglimt. Bogmærk permalinket.

6 kommentarer til Bloggen og Filøjsen fylder år! 

  1. Birgitte B skriver:

    Tillykke med både blog og sønnen. Håber I får den bedste dag. Kh. Birgitte

  2. Linda Holmberg skriver:

    Hjertelig tillykke med fødselsdagen til jeres skønne Filøjsen!!

  3. A+K/VenterPaaVin skriver:

    Hurra – både for bloggen, men særlig for den unge herre 😀 Håber I havde en skøn dag.

    – Anne

Skriv et svar til Jeanette Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *