For 10 år siden … 

Kæmpede du for alt, hvad du havde kært

Kæmpede du det bedste, du havde lært

Holdt jeg din varme hånd for sidste gang
Lyttede du til de sidste ord bogen, jeg læste højt for dig

Smilede du gennem morfintågerne til mig

Lyttede jeg til din beroligende stemme for sidste gang

Var det sidste gang du hørte mig sige, at jeg elskede dig

Var du rigtig rigtig syg

Sad vi alle samlet omkring dig med ondt i maven og opløst i tårer

Gav du endelig slip

For 10 år siden sagde jeg farvel til dig for altid

—————————–

I dag tænker jeg på dig
og på alt hvad du gav mig

I dag tændte jeg lys for dig i min stue

Og jeg småsnakkede højlydt til dig, mens jeg ordnede vasketøj

Det gør jeg nogle gange

Bilder mig selv ind, at du hører mig

I dag ville jeg mere end nogensinde ønske du var her

Jeg ville blive lykkelig for bare en lille stund

Det er der flere, der ville

I dag mindes jeg dig

og jeg savner dig

I dag forbandede jeg kræft og andre sygdomme langt væk

I dag tænkte jeg på, at 10 år virker som uendelig lang tid siden

Sådan føles det bare slet ikke i mit hjerte

Æret være dit minde for altid, du min elskede elskede mor.

Dette indlæg blev udgivet i savn, sorg, sygdom og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *