Fødselsdagsforberedelser 

 

Fødselsdagsforberedelser
Efter en mildest talt hektisk og følelsesladet uge blev der i aften tid til lidt fødselsdagsforberedelser, da Filøjsen fylder 6 år lige når vi er nået nogle dage ind i december.

I morgen holder vi den første fødseldagsfest for familien, og han glæder sig bare så meget. Han har ønsket sig et Angry Birds tema, da han af en eller anden grund har en forkærlighed for de vrede og skøre pipfugle.

Og heldigvis så findes der i dag et væld af hjemmesider, der specialiserer sig i hvor man realiserer et sådant tema. Se bare kagen … Hvordan man laver et sukkerprint på den måde, det aner jeg ikke, men jeg betaler mig gladeligt fra det (langt det nemmeste når tiden er knap).

Så i morgen går det løs for første gang. Den 7. december er det hans rigtige fødselsdag, og den dag tager jeg en omsorgsdag og så kommer hans børnehavegruppe herhjem til den helt store Angry Birds fest. Uh, det bliver vildt. Og højlydt.

Men hans glæde og begejstring er altså det hele værd.

Dette indlæg blev udgivet i Filøjsen, fødselsdag, gæster, hverdag, hverdagsglimt, kage. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *