I dag var en god dag. Det var en af de dage, hvor Vigsen og Filøjsen bare var bedste venner, legede og hyggede sig i hinandens selskab. Storebror styrede legen og inddrog lillesøster på fornemmeste vis. Uh, ens moderhjerte flyder over med kærlighed og taknemmelighed i sådanne stunder. Listede mig selvfølgelig også ud for at dokumentere fænomenet.
Vi kom hjem fra dagpleje/børnehave omkring klokken 16. Vejret var supergodt, så begge to kunne sendes ud i haven og lege, mens jeg satte dagens indkøb på plads og begyndte på aftensmaden.
Først var de meget stille derude, og stille betyder trouble.
Jeg sneg mig ud og kiggede, hvad de havde gang i. De var såmænd bare ved at læsse scooteren med sand nede i baghaven. Filøjsen havde derudover to sten med hjem fra børnehave, som han har malet på dernede. De to sten fik adskillige ture på scooteranhængeren og blev hoppet over på trampolinen. De to små sten havde pludselig deres eget liv i mine ungers hoveder, og de (altså ungerne!) brugte over en time i haven, uden jeg hørte dem.
Det sker ellers … aldrig. Ikke i så lang tid.
Det er virkelig dejligt, at jeg nu kan mærke at de får noget ud af hinanden og deres leg sammen. Vigsen er snart 2½ år og har et rigtig godt sprog. Hun kommunikerer uden problemer med brormand på 4 år, og det hele bliver bare mere og mere nemt.
Når dagene er sådan, er det intet problem at komme træt hjem fra arbejde for at gå i gang med aftensmaden. I dag var der ingen pylrede, sultne og pjevsede børn at tage sig af på samme tid. De underholdt jo hinanden.
Min mand var først hjemme ved 18-tiden, og der havde vi andre 3 allerede spist og ryddet op. Stadig i godt humør! Flere af de dage, tak 🙂
Søskende er bare den bedste gave, en forældre kan give sine børn – hvor er debare søde.
– Anne
Tak Anne 🙂
Ja, helt enig med dig. De er guld værd med søskende og kan da kun håbe på at vores vokser op og får det samme stærke og tætte forhold, som jeg kan se I har 🙂