Det er dybt åndsvagt, men …

… jeg er sådan en der bliver pavestolt over min søn, bare fordi han er pissesej i en tandlægestol!

Jeg mener, han er 4 år gammel og kan virkelig være en gnaven potte at times, men hver gang jeg slæber ham med til læge, ørelæge, tandlæge og i den dur, så er han den mest medgørlige lille Filøjs. Han elsker det shit. 

Søndag aften sent fik jeg en sms om, at han skulle til tandlæge kl. 8.50 mandag morgen.
Nå! Det havde vi ellers intet hørt om pr. postkort eller mail. Hurtigt fik jeg flexet mig ud af det med min kollega, og vi kunne tage af sted. Han glædede sig meget, da vi kørte derhen og sad helt uroligt i autostolen.

Inden afgang havde vi givet tænderne en ekstra grundig omgang med eltandbørsten. Han fulgte pænt med tandlægen ind og hoppede op i stolen. Så snart hun sagde til ham: “kan du lave stor mund”?, spærrede han både øjne og mund helt op.

Hun rodede ham i munden med både fingre, spids pind/tang og den der puste-dims på én gang. Knægten var kold og vedblev at holde munden åben.

Han (og vi) fik stor ros for at passe rigtig godt på tænderne. Ingen huller selvfølgelig. Sjældent havde hun haft en så samarbejdsvillig 4-årig, sagde hun.

Jeg sad en lille meter fra ham og var ved at vræle og revne af stolthed over min store dreng.

Tænk, så sidder man fandme der og tager diskrete snapshots af sin søn i en tandlægestol, mens hjertet er ved at briste af bar kærlighed. 

Det er vist kun ens egne børn, der kan få de følelser over noget så fjollet frem i en. Men hold nu op, hvor er det bare det bedste!

 
 
 

Dette indlæg blev udgivet i Filøjsen, sejhed, tandlæge. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *