Klip fra hverdagen (om at spise huller) … #take2

Vi sidder og spiser aftensmad. Som altid er Filøjsen lidt …eh … vanskelig … hvad det angår. Han spiser ikke rigtig kød. Eller grøntsager. Eller sovs. Eller ting der er blandet sammen.

Men han spiser brød. Der var små flutes på bordet denne aften, som han gik i gang med. Og som det nogle gange er med brød, er der lufthuller indeni.  

Mig: Filøjs, skal du ikke spise dit brød færdig?

Ham: Nej.

Mig: Hvorfor ikke?

Ham: Der er hul i.

Mig: Ja …. ?

Ham: Jeg gider ikke spise det hul, mor!

Mig: Så spis udenom hullet

Han tænker så det knager.

Ham: Nej, for man kan jo ikke lade være med at spise det. Det hul er dumt.

Mig: (resignerende) Nå….

Ham: Jeg gider bare ikke spise det hul ….  Jeg vil have et nyt brød. 



OMFG!  Af alle latterlige diskussioner med 4-årige, må den her slå dem alle sammen.


Dette indlæg blev udgivet i Filøjsen, hverdagsglimt. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *