Samsovning …. Zzzzzzzzzzzz!

Fænomenet er relativt nyt for mig.

Eller både Filøjsen og Vigsen har puttet op ad mig som spæde. Vi har praktiseret samsovning indtil en 3-4 mdr. Så kom de i egen seng, da jeg trængte til mere end 1½ times søvn ad gangen. Da det var tid til at komme på eget værelse gik det også forholdsvist problemfrit med begge to. Som jeg lige husker det.

Jeg kan huske vi var igennem møllen med at lære dem kunsten at falde i søvn selv (noget langt de fleste babyer vist skal igennem). Det lærte de også, og jeg var så stolt over det lykkedes med begge to uden nogen skulle græde sig i søvn. Vi var kærlige, stålsatte og fyldt op til randen med tålmodighed.

Til sidst havde vi to børn under 3 år, som begge faldt i søvn helt selv efter putteritual og godnatsangen. Vi havde SÅ meget styr på det der med søvn! De faldt i søvn på deres eget værelse, i deres egen seng, i deres eget selskab. De sov (for det meste) også i gennem.

Vi havde vores soveværelse og natten helt for os selv.

Så var det vi pillede tremmerne af Vigsens Juno seng. Fra det øjeblik gik vi fra en supernem putning til en dræbende lang og opslidende putning. Pigebarnet kravlede ud igen og igen og nægtede ligge sig ned og snakke, synge og hygge som hidtil. Vi på kører på 5. (!) måned nu.

Det var vi slet ikke vant til med Filøjsen, som konsekvent blev siddende i sin seng. Han gik aldrig ud, før end vi kom ind til ham. Det gør han stadig ikke. Han er på 4 år højst kommet ind til os 3 gange om natten.

Hvorfor vi ikke smækkede de tremmer på Vigsens igen, fatter jeg ikke. Hun var trods alt en lille nips på 10 kilo og 82 cm. lige da hun fyldte 2. Hun kunne sagtens være i tremmesengen. Men det gjorde vi altså ikke. Vi tænkte, at hun nok lærer det med tiden.

Men nej. Nu falder den lille dame i søvn på en folde-ud madras på gulvet på sit værelse. Hun nægter pure at ligge i sengen.

Når klokken nærmer sig midnat, så er det stensikkert vi hører en svag knirken efterfulgt af en dap-dap-dap lyd. Vigsen står med håret strittende i alle retninger og insisterer på at komme op til os i smørhullet. Kunne hun sige ’samsovning!’, så gjorde hun det. Sidste nat stod hun foran vores fodende med sin pude i hånden kl. 00.30 og råbte ‘Godmooooorgen!’

Hun har så sin faste plads nu imellem os nu. Pude, dyne, sutter og nulleklud er klar hver nat.

Og selvom hun fylder (ja, et lille menneske kan godt fylde på tværs!), selvom hun snorker, selvom hun vågner flere gange skrigende, selvom man får små knytnæver i øjet i løbet af natten … så er det da noget af det hyggeligste i hele verden at sove sammen med hende. Jeg nyder helt ærligt hvert minut, og jeg elsker at vågne op til det lille forsovede ansigt.

samsovning
Lige et af Filøjsen også, som er B-menneske ligesom mig. Her har jeg prøvet at vække ham 8 gange, og da jeg kom ind den 9. gang, fandt jeg ham og hans dyne sådan her (man kan lige ane hans fod).
Samsovning
Sover I sammen med jeres børn?  Hvorfor/hvorfor ikke? Hvad er din mening om samsovning?

Dette indlæg blev udgivet i b-menneske, mor, opdragelse, samsovning. Bogmærk permalinket.

En kommentar til Samsovning …. Zzzzzzzzzzzz!

  1. Drengemor skriver:

    Som udgangspunkt sover vi hver for sig. Vi sover alle bedre på den måde. Men er de syge eller bliver kede af det, er de selvfølgelig velkomne i voksensengen 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *