Inddrag dine børn … og lidt om krøllede æg

Jeg ved det jo godt. Det står i alle bøger og Lola prædiker det ofte. Inddrag dine børn i daglige gøremål. De bliver interesserede og nysgerrige individer, de bliver set og hørt, de føler sig betydningsfulde, de bliver mere selvstændige, de lærer at man hjælper hinanden, de bliver knapt så kræsne, de lærer en masse basishusholdningsting. Og så videre og så videre.

Men det er bare som om, at jeg ikke er særlig god til at huske det. Sådan i det daglige.

Det er mig, der henter og afleverer stort set hver dag. Jeg kommer hjem med børnene klokken 16.15. Ind i huset eller ud i haven og lege lidt med dem. Jeg påbegynder aftensmad omkring kl. 16.45. Det er så her det gerne bare skal gå stærkt. Jeg er ikke super god til at stille skamlerne frem og invitere dem med. Inddrage dem.

Og Vigsen vil faktisk rigtig gerne. Filøjsen knap så meget. Han er mere TV-typen. *flov smiley*

Jeg kan – hands down – ikke mønstre overskuddet og tålmodigheden på det tidspunkt af dagen til det. Jeg er træt efter min arbejdsdag, og min kære mand er først hjemme omkring klokken 17.30. Maden skal gerne være færdig i løbet af 45 minutter, ellers bliver begge børn lettere hysteriske. Så er det nemmere at Ramasjang eller en børnefilm på dvd’en underholder dem i de tre kvarter. Sssshhhhhhhh …..

Note til mig selv: Jeg skal blive bedre til at få Vigsen (og Filøjsen, når der er en åbning) med ud i køkkenet, når hun nu så gerne vil. Bare hun står ved vandhanen og skyller lidt grøntsager, så er hun mere end tilfreds.

Det jeg vil frem til er, at i dag blev de inddraget (det er altså ikke den eneste gang, de er blevet det. Denne gang er det blot dokumenteret … tsk tsk.)

Lørdag, og jeg var alene med dem, da manden skulle hjælpe en kammerat med at slå på noget betongulv.

De havde fået deres havregrød, og så bestemte jeg sammen med Filøjsen, at vi skulle have krøllede æg og bacon. En af hans livretter (og også en af mine). Så skamlerne kom frem og begge unger var med til at slå æg ud, hælde på pande, dække bord, røre med piskeris und so weiter.
Vi hyggede os. Selvfølgelig gjorde vi det. Det mindede mig (igen!) om at jeg skal bestræbe mig på at blive bedre til det i hverdagen.

 

 

 
 
Filøjsen prøver at lave et snedigt smil 🙂
 
 
 
 

Dette indlæg blev udgivet i Filøjsen, opdragelse, Vigsen. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *