Lagt i guldkorn

Elsa-effekten

Der findes den her Disney tegnefilm slash musical, der handler om to smukke isprinsesser. Den hedder Frost. Måske kender du den? 😉 Hvis ikke, kan du roligt hoppe videre. Det her indlæg vil blot fremstå som det rene volapyk for dig.

Men kender du Olaf, Svend, Christoffer og de to smukke og rimelig velsyngende søstre, Elsa og Anna, så er du med, og så bliver du nødt til at læse videre nu. For det er komisk. Elsa-effekten har ramt os som en gigantisk og stenhård snebold herhjemme. Nedenstående 10 udsagn er hørt her i villaen (af børnene forstås) den seneste måned – nogle af dem flere gange:

Frost1

1. Mor, vi er blevet ramt af en evig vinter! (den 5-årige, da han opdager, der er   faldet sne udenfor)

2. Har du is i dit hjerte? (den 2-årige siddende på min mave, stirrende med rynkede bryn og alvorlige øjne på mig)

3. Snemonsteret kommer! (sådan lidt random råbt under deres løbelege)

4. Jeg har ventet alt for længe nu … ” (synges når den 2-årige venter på storebror)

5. Skal vi ikke lave en snemand? Kom nu ud og leg med mig. Vi laver aldrig noget mere … (synges af den 2-årige sådan cirka hele tiden)

6. “Let it go, Let it goooooo! Den er fed at danse til” (den 5-årige, når rulleteksterne sætter ind)

7. “Mor, nu har du gjort Anna ked af det” (siges med et bebrejdende blik på mig, når hun trisser rundt med sine dukker, der nu alle hedder Anna. På nær Elsa.)

8. “Bilens hjerte er frosset til is”. (Filøjsen en morgen vi ikke kunne starte bilen)

9. “Løb, løb, løb, løb, løb”! (se punkt 3)

10. “Hvor er min Elsa-kjole henne?” (den 2-årige så snart hun slår øjnene op om morgenen)

Nogle derude, der oplever noget lignende? 🙂

 

 

 

Lidt om Vigsen og hendes første guldkorn #1

Jeg har sagt det før. Vores pige er virkelig bare så meget sin egen. Jeg undres hver dag. Hun er 2½ år nu, og har en mening om alt og en stædighed, der kan skræmme livet af 10 æsler. Hun gør hvad der passer hende, og man skal seriøst sætte hårdt mod hårdt, hvis hun ikke skal få overtaget (må blankt erkende at der står 17-0 i hendes favør, hvad angår dilemmaet om brug af sut).

Hun kan være hysterisk, og hun kan nå decibelhøjder, der er en operasangerinde værdig, under sine anfald. Lige nu er det egentlig ret sødt, bortset fra ens trommehinder og tålmodighed lider overlast. Men når hun står der med håret strittende i alle retninger, små knyttede næver, rød i kammen af raseri og brøler: ‘MEN JEG VIL, JEG VIL, JEG VIIIIIL!!!!’ og stamper i gulvet på samme tid, så er det virkelig svært ikke at grine og lade hjertet flyde over af kærlighed.
Meeeen, jeg tror nu også, at står hun der som 4-5 årig på samme måde, så begynder det charmerende at krakelere.

Alt det her er til at holde ud, fordi hun på samme tid er den kærligste og sjoveste lille personlighed. Hun er en kælepotte, der krammer og kysser og charmerer sig ud af mange situationer.
Sprogligt synes jeg hun er langt fremme i skoen og udtrykker sig for det meste i klare vendinger. Jeg sammenligner hende med Filøjsen, som ikke var nær så langt fremme sprogligt i denne alder. Men jeg tror egentlig, hun er ret gennemsnitlig mht. sproglig udvikling.

Det leder mig videre til hendes allerførste guldkorn her på bloggen. Eller måske snarere sjove og spøjse udsagn …

Begge unger har fået reflekser fra TrygFonden, og dem var Vigsen bare ovenud lykkelig for. De har i lang tid fulgt hende overalt. En morgen, vi skulle ud i bilen og hun tabte den, råbte hun:
“Moar, jeg tabte min reflæsk! Reflæsken ligger der!”
Min mand og jeg diskuterede økonomi i køkkenet, mens hun legede i stuen med sine dukker. Hun kigger op på os og siger:
 
“Kan I ikke lige tie stille, jeg prøver faktisk på at putte babyen her!”
Filøjsen og hende sidder og ser Bilen Brum på dvd i legeværelset. Vigsen kommer, med underlæben skudt frem og armene i siden, ud i køkkenet til mig:
Hende: Jeg er sur på Filøjsen.
Mig: Hvorfor?
Hende: Jeg gider ikke se Brum længere.
Mig: Nå, hvad vil du så?
Hende: Jeg vil gerne se Madagaskar filmen. Det vil Filøjsen ikke.
Mig: Hvad skal vi så gøre?
Hende: Det ved jeg ikke. Det er derfor jeg henter dig!
Mig: I kan jo se Brum færdig først og se Madagaskar bagefter.
Hende: Jaaaaaaaa!

Hun løber ned til Filøjsen og siger:
Vi ser Madagaskar bagefter. Er det så en aftale?
Ingen svar.
Hende: Hør efter! Vi ser Madagaskar bagefter. Er det en aftale? 
 
(voksenindflydelse, much? *host host*)
 
En morgen har jeg givet hende en fin grøn kjole på fra PDL, og jeg siger, at nu er hun fin.
Hende: “Men jeg vil gerne have bukser på, så jeg er sej!”
Når vi vågner i sengen om morgen, vågner hun altid meget brat, sætter sig op i mørket og råber et eller andet. I weekenden råbte hun:
“Sluk lyset op, mor!”
 
(som er Vigsensk for ‘tænd lyset’)  

Filøjsens guldkorn og sproglige finurligheder #1

Som 4½ årig kommer der utrolig mange gode guldkorn i hverdagen. Der er bare lige den catch, at man glemmer de små grin og smil alt for hurtigt. Jeg plejer at notere, dem jeg husker fra Filøjsen, i noter på min mobil, men langtfra alle kommer desværre så langt.

Jeg bliver nødt til at skrive dem ned på bloggen (også så jeg ved de selv får læst dem alle engang), og dermed tyvstjæler jeg idéen fra hende her, men jeg ved det ikke er noget, hun går og hidser sig op over, den søde drengemor 🙂

Derudover vil der snart komme nogle guldkorn fra Vigsen også. Selvom hun kun er 2½ år, så gør og siger hun virkelig mange morsomme ting.

Men først nogle sjove sætninger fra Filøjsen …

Vi kører ned af Skalborg Bakke forbi McDonalds og videre mod IKEA. Han råber højt fra bagsædet “Heeeeey, der er McDonalds, mor!”.
Vi fortsætter og kommer nu forbi Burger King.
“Heeeeey, se mor … Der er Burger McDonalds!” 
Da vi  suser rundt i IKEA, snakker vi om de forskellige afdelinger på vores vej igennem. Køkkenafdelingen. Sengeafdelingen. Tæppeafdelingen und so weiter.
Da vi så kommer forbi urtepotter, grene og planter udbryder han begejstret: “Se, nu er vi er i græstot-afdelingen!”
Han har lidt svært ved at udtale Fårup Sommerland rigtigt, og kalder det konsekvent for “Fuck Sommerland” (sagt hurtigt)
Jeg har købt nye bukser til ham, og viser dem stolt frem til ham, og spørger om de ikke er fede. Hans svar: “Jo, men kan de løbe stærkt?” 
Han skulle synge Fra Engeland til Skotland en dag, og skal vist lige repetere teksten, der lød sådan: “… og helledusseda vi kommer langt vejs fra og far han skifter skole, når vi ser Amerika”.
Han har lavet sit eget ord for at løbe rundt i huset samtidig med man hopper – tror han mener “at ride” – men han siger: “Jeg rinker!”
 
Når han søger bekræftelse på noget, han har sagt: “Er det ikke ægtigt, mor?”
 
Jeg sad på hug og hjalp Vigsen på toilettet. Så kommer han ind. Ligger nonchalant sin albue på min skulder og siger: “Halløj skolelærer, jeg skal lige fortælle dig noget …”  
 
Sidstnævnte grinede jeg virkelig meget af. Især fordi han var gravalvorlig 🙂
 
 
Et snart  1 år gammelt billede, der bare så meget viser, hvem han er. Skøre, dejlige skid <3