Den forpulede sut!

Det var noget mærkeligt noget. Filøjsen begyndte først at bruge sut, da han var halvandet år (ja!). Han gad den ikke som baby, og til sidst holdt vi op med at prøve. Men vi havde åbenbart et par enkelte sutter, der flød som legetøj hist og pist. Så pludselig en dag fandt han en af de sutter i en kasse, proppede den i munden og suttede løs på den. Vi lod ham have den den ene dag. Der var bare lige det, at han ville have den dagen efter igen. Og dagen efter. Pludselig brugte vores halvandetårige sut uden det havde været meningen.

Det gode ved det (hvis man kan sige det sådan) var, at han altid kun havde og brugte den, når han var træt og skulle sove. Den var aldrig et problem at undvære i dagtimerne. Han smed den igen, da han var 3 og 2 måneder gammel. Der var selvfølgelig et savn i starten. Især var det pludselig svært at falde i søvn alene. Vi skulle helst være hos ham. Han manglede jo sin faste tryghed i sutten. Men også det gik over, og han lærte igen at falde i søvn uden vi var der til at holde i hånd.

Men som kom Vigsen. Og hun er bare på alle måder sin egen.

Siden hun blev født har hun skreget, hvis noget ikke passede hende. Hun begyndte at bruge sut omkring de 4-5 mdr., og hun er blevet meget meget glad for den.

Det er således, at hun ikke bruger sut hos sin dagplejer. Kun når hun skal sove middagslur. Sådan har det alle dage været deroppe, og det accepterer hun. Hun spørger da ind imellem efter den, men hun får den ikke.

Herhjemme spørger hun efter sutten, så snart jeg sætter hende ud i bilen efter at have hentet hende. Og hun får den … (det er lidt flovt, men den har fast plads i bilen) Hun bruger den aaaaaalt for meget.

Efterspørger hun sutten herhjemme, og vi siger ‘at det er først når du skal sove’, så græder hun, skriger, råber, brokker sig, jeg er ‘dumme mor’, enkelte gange smider hun sig på gulvet, hun plager og plager, indtil vi ikke magter skrigeriet mere … og vi giver efter.

Og sådan gør Vigsen med alt herhjemme. Det er hendes skudsikre strategi. Og jeg må sige, hun gør det godt af en 2-årig. Hun udraderer totalt sine forældre på den måde.

Det er os, der skal tage kampen om sutten, det ved jeg godt. På et tidspunkt.
Først skal den kunne lægges helt væk i dagtimerne. Dernæst kommer det store  og afgørende slag: ‘Farvel sut’.

Det skal nok lykkedes på et tidspunkt. Når vi beslutter os for noget i fællesskab angående børnene, så gennemfører vi det rent faktisk også 🙂

Jeg bryder mig egentlig ikke om vendingen ‘at tage kampen’ når man taler børn. Men med Vigsen ved jeg, at det bliver noget derhenad. Hun giver ikke op.
Så når vi beslutter os for, at NU skal det være, så skal jeg virkelig mønstre alt mit overskud, al min tålmodighed, al min beslutsomhed, al min pædagogiske kunnen og huske at købe ørepropper.
Aner hun et øjebliks svaghed hos os, bliver det nådesløst.

Jeg er sikker på hendes jernvilje kommer hende til gode rigtig mange gange senere i livet. Ligesom den nok også skal give hende nogle knubs på vejen.

Lige nu ville jeg ønske jeg kunne spole 10 måneder frem i tiden, og læse mit eget indlæg om suttestop hos mindstepigen. Hvis der da overhovedet kommer et sådant.

Det kan også bare være det ville hedde: Vigsen vs. forældre, 417 – 0

sut
I det mindste ligner hun en engel 🙂

Dette indlæg blev udgivet i opdragelse, overforbrug, stædig, sut, suttestop. Bogmærk permalinket.

4 kommentarer til Den forpulede sut!

  1. Henriette Lund skriver:

    Jeg havde frygtet en lang og hård kamp om suttestop med Villum, men fredag aften tog han røven på mig. Ud af det blå smider han hans sutter hen til mig, og siger: jeg bruger ikke sut mere. Heller ikke når jeg skal sove!
    Blev da helt paf! Indtil videre har han ikke villet have dem. Håber det går ligeså nemt for jer
    Henriette // blondinemor.dk

    • Uglemoren skriver:

      Hvor fedt! Hvor gammel var han, da han lavede det nummer? 🙂
      Det giver mig da håb om, at Vigsen pludselig også kan lave sådan en kovending 🙂

  2. Drengemor skriver:

    Hun lyder som en bestemt, lille dame – men hvor er hun da bedårende <3

    Min holdning er, at alting kommer, når tid er. Kongen var også meget glad for sin sut og sneg sig til at bruge den i dagtimerne, hvis han fandt en, men fordi han altid har været meget nem at snakke med og forklare ting, gik det helt uden problemer, da han sagde farvel til den 2 år og 11 måneder gammel. Badutten har samme alder om få uger, og selvom han kun bruger den ved sengetid og for det meste spytter den ud, når han er faldet i søvn (han nægter alt kendskab til den ellers, for tænk, hvis nogen skulle finde på at putte ham pga. sutten 😉 ), så ved jeg, at suttestoppet ikke bliver nu. Han er slet ikke så langt fremme sprogligt, som Kongen var, og man kan ikke forklare ham tingene på samme måde. Han ville ikke forstå omfanget af det endnu, er jeg ret sikker på, og når han bruger den så lidt, synes jeg det er ok.

  3. Pingback: Den forpulede sut! #2 -

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *