Hovedet på bloggen …

For den da, der er langt mellem skriverierne for tiden. Der er simpelthen bare ikke tid. Jeg begynder efterhånden at glæde mig til mere normale tilstande her i villaen.

Det går egentlig fint med ikke at have nogen stue, TV eller loft i køkkenet. Nej, det er mere tiden sammen som familie, jeg begynder at savne. Vi har i denne uge begge haft vores første arbejdsuge efter de 4 ugers ferie, og børnene har været i børnehave. Man kan virkelig godt mærke at tiden og tankerne nu går med andet end renoveringen.

En typisk dag for os i denne uge og de næste uger, bliver således: manden cykler på arbejde ved 7-tiden, jeg gør børnene færdige og klar og afleverer dem 7.30. Tager på arbejde, og henter dem igen mellem 15 og 16. Så tager vi hjem og jeg begynder at forberede aftensmad samtidig med jeg kommer dem til undsætning, når det kræves.

Manden kommer hjem ved 17-17.30 tiden, vi spiser, han begynder at ordne hus, jeg rydder op, får børn i bad, børstet tænder og puttet dem. Derefter begynder de praktiske ting såsom vasketøj, oprydning, madpakker und so weiter. Manden knokler på indtil omkring kl. 22, hvorefter vi går i seng. Forfra næste dag.

Det er ikke det mest sexede liv lige nu …

Vi er også begyndt at lide lidt under arbejdsmængden. Snerrer lidt mere af hinanden, kortere lunter, bebrejdelser og i den dur. Det er ikke supersmart.

Men i det mindste kan vi se en ende på det nu. Vi står ikke tilbage med ½ års renovering. Et par måneder, og så skulle vi gerne være helt færdige.

De gange, jeg har haft allermest ondt af mig selv over den manglende rigtige ferie, har jeg forkælet mig selv med sådan en her …

IS

Jeg garanterer. Det er den bedste is Paradis nogensinde har lavet! Dobbelt karamel med halvsalt. Og så lige to kugler af den med lidt mælk og karamelsauce, og du har den lækreste frappé. Den har seriøst reddet min sommer. Både renovering og det elendige vejr gled i baggrunden, når den røg indenbords.

Nå, men ellers er Filøjsen er startet på sit sidste år i børnehave. Han er fra 2009, og skulle have startet i skole med alle de andre små 0. klasses elever i år. Men heldigvis venter han et år. Når jeg ser mit facebook-feed svømme over med min mødregruppes skoleparate og spændte 5-6-årige, så er jeg bare så glad og lettet over at vores dreng skal vente. Det er det helt rigtige, da han stadig er enormt umoden og i det hele taget meget lidt skole-minded. Børnehaven har været lidt bekymrede for hans udvikling, som vi jo har haft fokus på sidste år i forbindelse med skoleudsættelsen. De mener den er gået i stå, og han ikke rigtig har rykket sig.

At Vigsen er startet i samme børnehave i foråret har bestemt ikke hjulpet på det. Han har trukket sig fra mange af sine venner for at lege med hende og de mindre børn, hvilket jo ikke fordrer en udvikling hos ham.

De har valgt at lave en ny indstilling på ham for at få fokus på hans umodenhed og for at hjælpe ham med at gøre ham skoleparat. Det har givet anledning til mange tanker og også bekymringer fra min side i sommerferien, men mere om det en anden gang.

Vigsen er der ikke det store med. Hun er glad for børnehaven, leger godt derovre og den anden dag følte hun sig åbenbart så godt tilpas, at hun lige tog en lur i et buskads ude på legepladsen med sin tøjhund under armen. Vi kunne ikke finde hende, da jeg kom for at hente dem, og pædagogerne fløj rundt og ledte … og lige da panikken var ved at brede sig, fandt hendes primære pædagog hende sovende under en busk nede i bunden af legepladsen. Det er bare så typisk Vigsen 🙂 Man skal holde godt øje med den pige.

 

 

Dette indlæg blev udgivet i familietid, Filøjsen, tanker, travlhed, Vigsen og tagget . Bogmærk permalinket.

En kommentar til Hovedet på bloggen …

  1. Pingback: Godt nytår og en top 5 over mest læste indlæg i 2015 -

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *