Mit BRCA1 forløb: Nu med dato for operation

Nu kommer det for alvor tæt på. Januar er ikke længere en måned langt ude i fremtiden. Januar er faktisk den næste måned på min kalender. I starten af september skrev jeg om min 3. sygehussamtale, og dengang virkede operationen stadig så fjern.

Men da jeg her for et par uger siden loggede på min e-boks for at tjekke post fra Region Nordjylland, kunne jeg godt mærke, at nu kom det tæt på. Men jeg havde også en følelse af lettelse, da jeg så datoen.

Den 27. januar. Det var lige præcis perfekt. Så kunne jeg nemlig nå både at komme godt på den anden side af jul og nytår, starte det nye år på mit arbejde godt op, min mands fødselsdag, informationsmøde på Filøjsens kommende skole og allervigtigst den årlige blodprøve og ultralydsscanning af mine æggestokke på gynækologisk afdeling. De skal jo også tjekkes løbende og holdes godt øje med på grund af BRCA1 genet, og tiden til scanningen har jeg haft i helt år, da det er en travl afdeling. Så jeg følte at det hele bare spillede, og timingen var super.

Det skal man aldrig tænke åbenbart. Allerede et par dage efter tikkede der nye beskeder fra Region Nordjylland på min e-boks. Min operation var blevet aflyst, stod der i det første brev. I det næste stod datoen for den alternative operationsdato. Den 12. januar. Jeg ved godt det kun er nogle uger, den er rykket tilbage, men pis, lort og f*** også! Jeg synes det var skideirriterende for at sige det mildt.  Der røg alle planerne lige, og jeg er ikke så god til hurtige forandringer. Så jeg fattede mobilen og ringede straks ind til sekretæren på afdelingen. Hun kunne fortælle, at min kirurg skulle på et kursus den 27. januar, og de havde gjort alt hvad de kunne for at presse mig ind på en anden tid i januar. Der var ikke noget at gøre. Ellers skulle jeg vente til april/maj, og så ville der måske være en ledig tid der. Jeg fik betænkningstid, og hvis jeg ville udsætte operationen skulle jeg ringe igen i løbet af nogle dage.

I april og maj har jeg blandt andet nogle meget vigtige konfirmationer, og jeg vil bare heller ikke vente mere. Så jeg tav. Operationen bliver nu tirsdag den 12. januar, og det skal nok gå. Jeg bliver nødt til at udsætte min kontrol på gynækologisk, men det er så sådan det er.

Så nu vil jeg nyde juleferien og nyde den sidste tid med mine kedelige, lange og slappe morbryster (som jeg trods alt er meget glad for) og lade op til den første operation i mit liv. Jeg har aldrig rigtig fejlet noget, så det er stort for mig alt det her. Men jeg er stadig ikke et sekund i tvivl om, at et er den rigtige beslutning.