Mit BRCA1 forløb: 3. sygehussamtale

Torsdag d. 18. juni var det tid for min tredje samtale på plastikkirurgisk afdeling på Aalborg Sygehus.

Jeg havde været af sted tilbage i marts, hvor jeg var blevet præsenteret for 4 typer operationer, som jeg kunne vælge imellem. Min betænkningstid var så de 3 måneder mellem 2. og 3. samtale.

Jeg havde ikke fået tabt mig, men trods det var jeg ikke indstillet på at få den såkaldte øko-metode, hvor de bruger mavefedtet til at rekonstruere de nye bryster. Jeg synes simpelthen metoden virkede for omfattende med en operation på Herlev eller Riget, mere af mig som skulle hele, høj risiko for komplikationer og mange andre ting der skulle gå op i en højere enhed.

Jeg havde operationstype nummer 2 (Strattice-metoden) i tankerne med fokus på at kunne få det hele lavet i én ombæring.

Igen havde jeg manden med. Han kom ilende fra sit arbejde, da jeg havde en tid kl. 12.30. Han havde nu ikke behøvet at få pulsen op, for vi kom først ind til samtalen kl. 13.50. De virker til at have virkelig travlt på afdelingen, når de suser forbi på gangene med frokosten i hånden. Men da vi kom ind, var både kirurgen og sygeplejersken tålmodigheden selv og meget ustressede. Vi snakkede i en hel time om min operation. Endnu engang fik jeg et fint sprittuschmønster henover de efterhånden lidt sørgelige bryster.

Vi blev enige om at prøve en operation, hvor der ligges implantater ind med det samme og hvor der bruges strattice (grisevæv). Om det kan lade sig gøre afhænger meget af min huds tykkelse og hvor meget hud, kirurgen står tilbage med, når al indmaden er ude (undskyld mit malende ordvalg). Det største implantat hun kan lægge ind er 550 ml., hvilket er noget mindre end mine brysters størrelse pt. Det må jeg så leve med. Hvis implantatet er for stort prøver hun at gå et par størrelser ned, som jeg forstod det. Men jeg kan mærke, at det lige er noget jeg skal have drøftet med hende igen.

Vil det slet ikke fungere med implantater med det samme, så ligger hun 100 ml. expandere ind, hvorefter jeg skal til ugentlige påfyldninger og have en ny operation, når vi er landet på den rigtige bryststørrelse.

Det vil sige, at når jeg vågner op fra min operation, så ved jeg ikke om det er den ene eller den anden mulighed, der er valgt. Men det finder jeg jo så ud af.

Vi blev også enige om en måned for min operation. Det bliver til januar. Datoen er endnu uvis. Jeg vil få en indkaldelse om endnu en samtale – sikkert op mod jul – så skal vi have de sidste uklarheder og spørgsmål på plads samt den endelige dato.

Jeg er med i en gruppe på Facebook for BRCA1 og BCRA2 bærere, og i den har jeg fået rigtig meget information. Jeg har fundet ud af, at det fungerer helt forskelligt fra region til region hvordan man opererer, og hvad man anbefaler.

Jeg har også været i kontakt med en kvinde, som lige har været igennem den type operation, som jeg skal have, her i august måned. Hun havde mange af de samme undre spørgsmål som jeg, og vi har også samme kirurg.

Hendes operation gik efter sigende godt, og nu glæder jeg mig lidt til at høre fra hende, når hun føler, hun er parat.

Står du selv som BRCA1 eller 2 bærer og har lyst til at læse mere om det fra en anden 35-årig kvinde, der allerede har været igennem hele møllen, så mød Julie Moon fra USA og læs med på hendes blog. Den er virkelig ærlig og hun beskriver sine tanker og følelser omkring processen og forløbet rigtig fint.

Hvordan jeg fandt ud af jeg havde genfejlen og mine efterfølgende tanker og valg, kan du læse om HER og HER