Så er jeg tilbage efter lidt stilhed på bloggen. Jeg skal ellers love for mine besøgstal røg pludseligt og uventet i vejret i sidste uge, da jordemødrene gik viralt med deres autentiske og skræmmende video “I jordemødrenes sko”, der råt for usødet viste os deres hektiske hverdag. Jeg skrev et indlæg om min trygge og gode fødselsoplevelse tilbage i 2009 med Filøjsen, hvori jeg linkede til videoen. Ligesom mange andre bloggere gjorde.
Men mit lille indspark til debatten blev delt af formanden for jordemødreforeningen, Lillian Bondo, på hendes væg, og så skal jeg da lige love for at mine statistikker gik amok. De steg nok med 400 %. Det var helt overvældende for en lille blog som min. Jeg var bare lykkelig for at kunne bidrage til debatten og vigtigheden af at fødegangene og jordemødrene får deres øremærkede midler tilbage. Samtidig var jeg glad for at “min” Janne fik en kæmpecadeau gennem mit indlæg. Et indlæg, som hun også selv har læst, og som rørte hende dybt. Hun skrev til mig privat på Facebook dagen efter, jeg udgav indlægget, og vi fik os en lille “snak”.
Jeg ved faktisk slet ikke hvad det er endt med i forhold til jordemødrene, må jeg flovt nok indrømme. Oplys mig endelig, hvis du ved noget.
Jeg har dog lagt mærke til at debatten om økonomi og besparelser har ændret sig, og det nu er gymnasierne der står for tur. Regeringen vil spare adskillige milliarder på området. Det er skræmmende … Det vil helt sikkert kunne mærkes til den tid, hvor mine egne børn rammer gymnasiet eller andre ungdomsuddannelser.
Min gode veninde, som er gymnasielærer og ellers ikke er den mest aktive på Facebook, poster nu oprørsk diverse artikler og links med oplysninger om, hvad der er ved at ske. Jeg læser med, og jeg mener, at man bør sætte sig ind i tingene. Det er vores børns fremtid, der røres ved nu.
Jeg forstår ikke udviklingen. Hvad er det de gør ved vores ellers så velfunderede velfærdssamfund?
Lige et lille throwback til min glade og sorgløse gymnasietid … sådan som det burde være.
