Throwback

 

throwbackPå Instagram ser man ofte hashtagget throwback, når man viser billeder der er nogle år gamle og man ser tilbage i tiden. Jeg elsker throwback-billeder. Både hos kendte, når de f.eks. flasher billeder fra deres barndom, men også fra dem jeg følger, når der vises billeder fra deres ‘unge dage’ (læs: tiden før børn) eller deres børn som babyer.

Forleden dag tømte jeg vores gamle, virusbefængte PC for billeder og lagde dem over på en ekstern harddisk. Det tog rigtig lang tid, ikke mindst fordi jeg liiige skulle kigge alle de gamle billeder igennem og en masse gode og sjove minder dukkede frem.

Især blev jeg helt blød om hjertet over at se Filøjsens mange babybilleder og videoer. Det føles som evigheder siden vores 5-årige var baby. Han var sådan en sød, lille babyklump med store opspilede øjne, der konstant så overrasket ud. Selvom han drog mig til vanvid med sin mangel på regelmæssig soverytme, så har man jo glemt det hele i dag og husker de små gyldne øjeblikke bedst.

Jeg følger en del mommybloggere, som lige nu står midt i babyræset. Mødre, hvis arme (og patter) er lange at bære rundt på en lille tryghedsnarkoman, som pure nægter at ligge for sig selv i 5 minutter. Mødre, som er heldige, hvis de når at få børstet tænder inden aftenstide og hvor et langt afslappende bad, som oftest er en by i Rusland.

Det er noget mærkeligt noget egentlig, for selv om man virkelig har brug for tid til sig selv, så er det også enormt svært at slippe sin baby og nyde friheden, når en venlig sjæl tilbyder sin hjælp med pasning af vidunderet i nogle timer. Jeg husker det tydeligt.

Men jeg bliver også nødt til at smide klichéen med, at tiden går så hurtigt. Lige pludselig så er de fandme store og alt for selvstændige. Nye problematikker dukker op og tiden med baby synes pludselig at foretrække. Vil egentlig bare sige nyd det til alle de nyslåede mødre derude, for selvom man er træt og har fedtet hår for 3. dag i træk, så sidder man pludselig en dag og ser på gamle billeder fra dengang ens store (og udfordrende) unge var et lille nus i en slyngevugge og kan slet forstå hvor hurtigt de 5 år gik.

Jeg har selvfølgelig tænkt mig at komme med et seriøst throwback til 2010. Året hvor Filøjsen var baby, søvnterrorist og overnuttet.

 

Ny og sprød verdensborger – 12 timer gammel

Filøjsen3

Hjemme med vores lille ny og hele vores verden havde fået et nyt omdrejningspunkt. De første mange måneder sov han ovenpå en af os. Generelt sov han rigtig dårligt, som det også tydelig ses på de trætte forældre.

Filøjsen2

Aksel december 2009 004

Aksel januar 033

Aksel december 2009 028

Der var også vågne stunder jo …

Filøjsen1

Selvom det var en træt far, var han helt og aldeles forelsket i sin lille søn. Der var – og er stadig – mange kys og kram.

Aksel december 2009 020

Aksel december 2009 019Mobilbilleder april 2010 026

Mobilbilleder april 2010 033

Han var så vakker i den næsten legendariske bamsedragt fra H&M. 3 måneder.

filøjsen4

Det der mos var han vild med. Vi startede med meget tynd kartoffelmos, husker jeg. Det hele gled ned.

filøjsen7

Elsker det her billede af ham i bumbostolen. Vi kaldte det for ‘Månelandingen’ 😉

filøjsen6

4-5 måneder gammel

filøjsen5

Der var VM i juni 2010 – og selvfølgelig fik han en rød og hvid bøllehat til formålet. ½ år gammel.

filøjsen8

Mødregruppen og jeg besluttede at tage i Aalborg ZOO med vores babyer. Det var den varmeste dag, og ganske vist var det hyggeligt, men baby der ikke ville sove i 28 graders varme, men hellere hoppe skiftevis glad og småpylret rundt på mors arm, det var sgu ikke lige det optimale.

Zoo Have med mødregruppen juni 2010 013

Sommerferien 2010. Filøjsen var 7 måneder. Vi var i sommerhus i Sønderjylland og der var 30 grader hele ugen, så der måtte skub-oppere til 🙂

filøjsen9

Bum. Så nåede vi 1. september 2010 – og på dette billede er han på vej i dagpleje for allerførste gang. Ja, jeg hylede lidt, da jeg kørte derfra. 9 måneder gammel.

Aksels første cykeltur m.m 008

Første cykeltur med lilleguldet bagpå

Aksels første cykeltur m.m 016

Omkring de 9 måneder begyndte han at stå sådan her – og pludselig en dag kom han kravlende hen mod mig 🙂

Aksel, der står i kravlestilling 034

Oktober 2010. Vi har købt hus og er i gang med det helt store havearbejde. Filøjsen får her en kæmpe lufttur af far.

filøjsen10

Allerførste bule 🙁  Bulen er så stor at det nærmest ligner hans hovedform, men der kom en kæmpe væskeansamling på hele siden ovenover øret, og det er den man ser der buler voldsomt ud. Ved et uheld væltede han siddende i indkøbsvogn, mens han var på tur med sin dagpleje. Rimelig hårdt slag mod gulvet og ambulance blev tilkaldt. Jeg skyndte mig fra arbejde og ræsede til skadestuen, hvor han heldigvis lå og sov og var uskadt bortset fra den enorme væskeansamling. Bette mand <3

Aksel november 2010 004

Vi prøvede forgæves med et julebillede af guldklumpen. Han synes bare slet ikke det var fedt med den hue der …

Aksel - aug.sep 2010 069

Aksel november 2010 057

I november 2011 kunne han stå og støtte sig til ting.

Aksel d. 28. nov. 2010 063

Og så fyldte han lige pludselig ét år. Der sker bare rigtig meget på sådan et år 🙂

Aksels 1- års fødselsdag 029

Aksels 1- års fødselsdag 003

Aksels 1 års fødselsdagsfest 054

 

 

Dette indlæg blev udgivet i børn, drengemor, Filøjsen, førstegangsmor, hverdagsglimt, throwback, vinterbaby. Bogmærk permalinket.

10 kommentarer til Throwback

  1. Ej men så nu hvor nuttet han er!! Og han ligner sig selv Ja, tiden går, og man blir da helt rørstrømsk…sådan har jeg det når jeg kigger mine billeder igennem. Kan næsten komme til at tude!

    • Jeanette skriver:

      Ja, rørstrømsk er også det rette ord for en aldrende mor som mig … hvordan skal det dog ikke gå, når vi skal holde konfirmationstale for ham? 😉

  2. Skalotteløg skriver:

    Iiiih, nogle skønne billeder! Dejligt, du lige faldt over dem og fik lyst til at dele 🙂 Det sjove ved, at Aksel også er en decemberbaby er, at jeg så nogenlunde kan se, hvad jeg kan regne med ;D

    • Jeanette skriver:

      Nemlig! Det bliver skægt når bette Martin skal flage for sig selv og spise lagkage til december 😉

      • Skalotteløg skriver:

        Kom lige forbi det her indlæg igen… Lige om lidt er det nemlig september, og begynder så småt at kunne mærke klumpen i maven 🙁

        • Jeanette skriver:

          Åh ha, så starter den bette i dagpleje/vuggestue måske? Kan tydelig huske følelsen, men kan også berolige dig med at det hele kommer til at gå 🙂

  3. Anne skriver:

    Ej hvor nogle skønne billeder! Så klamrer jeg mig lige lidt mere til min baby inden hun pludselig er alt for stor;-)

  4. Charlie skriver:

    Ej, hvor er det bare nogle dejlige billeder! Jeg elsker også throwback billeder – det gover på en eller anden måde et dybere og mere nuanceret billeder af bloggeren/instagrammeren 🙂
    Og når throwback inkluderer baby billeder er jeg da helt solgt 😀

Skriv et svar til Jeanette Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *