Sygdom med bræk på og teen-koncert i morgen

Vi har været ramt af sygdom herhjemme. Yaiks. Bliver aldrig for alvor god til at tørre bræk op. Heller ikke selvom det er efter mine egne børn. Har et virkelig dårlig minde fra min tid som bartender i London, hvor en meget rødvinsberuset kvinde kvitterede for sit besøg og de mange glas Merlot med at ørle ud over hele dametoilettet. Det eneste hun ikke ramte, var wc-kummen. Fy-føj! Det var en virkelig nederen vagt.

Nå, men natten til søndag græd Vigsen, og jeg tumlede sædvanligvis ind på hendes værelse for at hente hende ind i smørhullet. Synes godt hun var sådan lidt … klam … på sin nattrøje, men det var sikkert bare savl eller noget.

“Mor, der kom sådan noget ud af munden på mig”, græd hun videre.

Fuck.

Jeg tændte straks lyset, og der var bræk über alles.

Manden blev kaldt til undsætning. Han smed det bette skind i bad, mens jeg tørrede op og måtte nedenunder og sætte en kogevask i gang.

Hun fortsatte hele natten med halvanden times mellemrum og samtidig satte feberen ind. Hun var hårdt ramt. Da brækanfaldene stoppede, startede det så den anden vej ud af hende. Feberen lå på omkring de 40.

Det lille menneske på 12,5 kilo tabte 1,5 kilo på få dage. Jeg er ikke matematiker, men det er da en pæn procentdel af ens kropsvægt. Filøjsen startede så på samme rutine natten til onsdag og fik oveni hatten raget en halsbetændelse til sig, så hurra for bedsteforældre, der træder til, så snart det hele brænder på! Ungerne var syge i en uge. Nu er det så manden der ligger syg – den rene elendighed.

Det er bare som om de lede baciller aldrig rigtig bider på mig (7-9-13 knock on wood), for jeg står stadig oprejst og klar med kolde klude.

Har dog været drønnervøs for at blive ramt, da i morgen er en VIGTIG dag for mig. Jeg skal nemlig med min 12-årige niece til One Direction koncert i Horsens. Hun fik billetterne i julegave og skulle have én voksen med, når man er under 16. Hun ønskede at få sin (seje) moster med. Hun har glædet sig siden jul, så den skal bare have fuld smadder på hyggen.

Det er nemlig også så heldigt, at jeg ret hurtigt kan forvandle mig til en teenager i sindet, når det kræves – og det tror jeg nok det gør i morgen. Nu er det bare så fandens uheldigt at den 12-årige sendte en snap (teenager sagde jeg jo) til mig i dag, hvor der stod “Jeg kaster op og skal jo til koncert i morgen!”

Men hun er fast besluttet på at ville af sted. Hun har kun kastet op en gang og har ikke feber, så vi krydser alt for at vi kommer af sted, og moster her får lavet det ondeste stagedive i morgen – I ved, for ligesom at leve mig lidt ind i det 😉

sygdom

sygdom

sygdom3sygdom4

Endelig ved at være ovenpå igen …

sygdom

 

Dette indlæg blev udgivet i børn, Filøjsen, hverdagsglimt, søskende, sygdom, Vigsen. Bogmærk permalinket.

4 kommentarer til Sygdom med bræk på og teen-koncert i morgen

  1. Skalotteløg skriver:

    Åh altså, små stakler 🙁 Og store stakler til jer også. Det er lige før, mænd er værre end børn, når de er syge? 😉
    Håber I får en fed, fed koncert i morgen 😀

    • Jeanette skriver:

      Ja, han var ret ynkelig… Så søndag var de 3 syge børn man stod på pinde for 😉 Og tak, vi skal nok få en god koncert. Har lige fået en morgen sms. Hun er frisk igen 🙂

  2. Birgitte B skriver:

    Argh, god bedring til alle mand og håber I får en fantastisk koncert 🙂 Kh. Birgitte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *