Vigsens 3-års fødselsdag

Sådan en 3-års fødselsdag kan godt trække tænder ud – alt efter hvor god man er til at begrænse sig med den. Jeg er ikke så god til begrænsninger.

Vigsen fyldte 3 år i den 18. marts. Tillykke, lille skat <3 Det er sgu lige stort hver gang de små fylder år, og hver gang kommer klichéen ‘hvor blev tiden dog af?’ (nægter dog at skrive den på en Facebook-status).

Jeg havde bestemt at hun skulle holde sin fødselsdag i børnehaven på selve dagen med medbragt kage til sin gruppe og smølfeis til hele huset. Morgenen tilbragte vi med god tid og 3 tændte lys i det obligatoriske fødselsdagstog herhjemme alle 4, hvor hun begejstret – og flankeret af brormand – åbnede sine gaver.

vigga3år7

vigga3år6

IMG_1950

3-års fødselsdag

Kagen til børnehaven …

vigga3år8

 

Hun nød sin dag i børnehaven og vel hjemme igen om eftermiddagen fik vi besøg af farfar og hans kone, og så væltede det ind med flere gaver og slik.

De kom lidt for sent i seng, men næste dag kunne vi sove længe, da Vigsens gamle dagplejeslæng skulle komme og fejre hende og samtidig få sagt helt pænt farvel på en god måde. Forventningens glæde gjorde måske at ingen af dem hverken sov særlig godt eller særlig længe, så det var to ret trætte børn, da dagplejegæsterne ankom torsdag.

Hvad værre var, at fire ud af de fem børn deroppe var ramt af roskildesyge, så det var et beskedent selskab, men stadig ret hyggeligt. Bortset fra at både Filøjsen og Vigsen reagerede på hele fødselsdags set-up’et med meget lidt energi og overskud. De var pylrede, trætte, sure og mor-syge begge to det meste af formiddagen …. åååh! Men det gik, og til sidst blev det ret hyggeligt for alle parter trods alt.

IMG_1975

Gaven fra dagplejen vakte i øvrigt stor glæde!

IMG_1978

Den sidste fødselsdagsfest holdt vi så for familien lørdag den 21. marts. Den fejres sædvanen tro med boller, varm kakao og lagkage. Vi plejer at smide en kagemand ind i selskabet også, men denne gang besindende vi os med sukkerorgiet og lavede i stedet et stort frugtfad og satte en lille skål med twist chokolader frem.

Fordi den 3-årige på det nærmeste fylder sin tilværelse med de to Disney-damer, Elsa og Anna samt deres  mandlige sidekicks, var FROST selvfølgelig det altoverskyggende tema som måske også anes på billederne. Balloner, pompom’er, bordpynt, plakater og Elsa-lagkage prydede vores hjem (det er i sandhed her jeg skal lære begrænsningens kunst!)

IMG_1980

vigga3år3

3-års fødselsdag

vigga3år4

IMG_1986

Tema-mor eller ej, så var det jävla hyggeligt og bette Vigsen havde en dejlig dag, som var det allervigtigste. Hun fik et væld af gaver samt penge på børneopsparingen. Herunder er der et lille udsnit af gaverne. Dukkerne, løbehjulet og bjørnepuslespillet har umiddelbart vakt mest glæde.


Med 3 fester på én almindelig arbejdsuge, er det nu også ret rart at være på den anden side af fødselsdagsræset 😉

 

 

Dette indlæg blev udgivet i gæster, kærlighed, Vigsen og tagget . Bogmærk permalinket.

4 kommentarer til Vigsens 3-års fødselsdag

  1. Skalotteløg skriver:

    Åååh, hun er så kær med de briller, altså! Jeg elsker tema-fester! Forudser at det der ligner vores hus om tre år, bare med Cars eller dinoer i stedet 😉

    • Jeanette skriver:

      Tak 🙂 Ja, glæd dig … Der bliver rigelig med lejlighed til at gå temaamok i de kommende år 🙂

  2. Birgitte B skriver:

    Det lyder som nogle dejlige fejringer 🙂 tillykke med hende 🙂 kh. Birgitte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *