En perfekt dag

Så er vi vel hjemme fra Skagen igen, og det levede helt op til forventningerne. At vejret også  bestemte sig for at være 100% på vores side, trak bestemt ikke ned i det samlede vurdering. Skøn weekend, som bare stod i familiens tegn.

Helt efter bogen er vi ret langsomme til at komme ud af hullerne herhjemme. Torsdag aften havde vi intet pakket, så det skulle først klares fredag efter arbejde. Så mens ungerne legede i haven, rendte manden og jeg hovedløse rundt og forsøgte at huske alt, hvad der skulle med til sådan en weekend. Vi huskede også det hele på nær lige Filøjsens sko. Han sprang ind i bilen uden sko på, og det var der ingen af os der opdagede, før vi kom derop. Jeg havde dog taget gummistøvler med til ham i tilfælde af regnvejr, så han vandrede trods alt ikke rundt i Skagens gader uden sko – og så var der jo en fin undskyldning for at købe et par nye til ham 🙂

Vi ankom således først ved 18.30 tiden. Vigsen sov i bilen på vej derop. Hun er ved trappe ud af sin middagslur, så det var for meget forlangt at hun skulle holde sig vågen halvanden time i en bil sidst på eftermiddagen. Vel ankommet skyndte vi os at få pakket ud og lavet nem aftensmad. Herefter røg ungerne i seng, og her kæmpede vi en brav kamp med to børn, der selvfølgelig ikke ville sove. Aksel var overspændt og kunne slet ikke styre det faktum, at der var en sengelampe, som man kunne skrue op og ned for lysstyrken på. Vigsen havde som nævnt sovet i bilen, så hun fes rundt som en skoldet skid i den store seng.

Manden og jeg skiftedes til at gå op til dem. Til sidst måtte jeg lade rødvin være rødvin og ligge mig hos Vigsen for at få ro på hende. Selvfølgelig faldt jeg selv i søvn og vågnede fortumlet op lidt over 23. Det var så den aften 😉

Lørdag var en perfekt dag. Manden bagte boller, solen skinnede fra en blå himmel og børnene havde sovet sent, men godt og længe. Efter morgenmaden gik vi op i byen. Vigsen i klapvognen og Filøjsen på sin cykel med cykelstang monteret bagpå. Vi havde den mission, at han langt om længe skulle lære at cykle uden støttehjul, mens vi var deroppe. Det gik meget nemmere end først antaget. Vi har nærmest ikke holdt ved den påmonterede cykelstang, kun lige når han skulle sætte i gang. Det er altså genialt med løbecykler, som tidligt lærer dem det med balancen, så er det nemt, når det store slag – at cykle selv – skal slås.

Bemærk venligst: Øverste billede er han iført gummirøjserne og nederst de nye sko 😉

Skagen har sådan en fantastisk legeplads lige midt i byen, som vi altid er oppe at besøge. Lige ved siden af ligger en kæmpemæssig asfaltbane med en masse små og store ramper, og så kan man ellers slå sig løs på løbehjul, cykel eller skateboard. Det var oplagt at øve sig der.

Vi hyggede i et par timer, hvorefter vi smuttede hjem og spiste frokost.

Efter frokost bestemte vi os for at gå en tur ned til stranden og op langt kysten mod Grenen. Sidste gang vi i Skagen, havde manden spottet nogle bunkers langt oppe af stranden, hvor han gerne ville have ungerne med op. Så af sted det gik. Med klapvogn og Filøjsen på cykel (nu helt uden hjælp). Vi gik nogle kilometer i strandkanten, før vi ramte stedet, som var fuldstændig betagende.

Der lå kampesten ud til vandet med jævne mellemrum, som ungerne kunne klatre på. De enorme sandklitter rejste sig længere inde, og dem drønede de også op og ned af. Mange af de store bunkers var blevet muret til desværre, men man kunne sagtens kravle rundt ovenpå og omkring dem, hvis man blot passede på. Vi var helt alene og havde omgivelserne for os selv. Til sidst fandt vi en bunker, som vi lå halvt på stranden og halvt ude over vandet, som vi kunne kravle ind i. Der satte vi os så og stirrede på det brusende Kattegat. Vi havde chokoladekiks med og vi fik temmelig hurtig sat sådan en rulle til livs.

Jeg havde desværre ikke mit spejlreflekskamera med. Naturen og hele sceneriet var som skabt til at tage billeder. Jeg fik heldigvis nogle ganske udmærkede snapshots med min telefon, som slet ikke behøvede diverse filtre for at blive pæne 🙂 Lyset var helt særligt.

Ja, I må undskylde den massive billedspam, men jeg synes simpelthen der var så mange fede billeder, at de alle måtte med.

Vi tilbragte omkring to timer på stranden, så da Vigsen røg op i klapvognen tilbage ved vores udgangspunkt for turen, kunne ikke ti vilde heste holde hende fra at gå omkuld. Hun fik en lille lur i klapvognen, mens Filøjsen klarede hele den lange tur i stiv arm, og han blev gang på gang optaget af noget på stranden, om det så var vandmænd, store sten at hoppe rundt på eller de små “sandbomber” han fandt på at lave. Vi lokkede til sidst med en is oppe i ishuset for at få lidt gang i ham. Is er altid en glimrende gulerod 🙂

Is fik også Vigsen op af klapvognen og hun var hurtigt ganske frisk igen. Det var rart bare sidde og slappe af sammen og lige få tømt vores sko for 3 kilo sand.

Vi var hjemme igen ved 17 tiden, og det var to meget trætte børn, der sad og stenede Ramasjang, mens vi lavede aftensmad. Men fandme om de ville sove, da vi endelig nåede dertil. Nej nej, selvom vi havde haft en dag fyldt med bevægelse, oplevelser og frisk luft, så nægtede Filøjsen at overgive sig til søvnen. Så ja, en perfekt dag for vores lille familie, men min aften endte igen-igen på et børneværelse med et barn i hånden.

Det var nu også hyggeligt nok 🙂