Livet uden børn

Som nævnt den anden dag er vores unger på en lille vinterferie hos Bedsterne i disse dage. Vi kørte derned i går og spiste aftenmad. Vi blev der, indtil de havde været i bad og fået nattøj på, og herefter kørte vi hjem mod Aalborg igen. Vi henter dem onsdag formiddag efter vi har været af sted på vores lille romantiske getaway.

Det er første gang jeg har været uden mine børn i lang tid. 2 ½ døgn for at være helt præcis. Jeg sidder her og savner deres snorkelyde fra 1. salen noget så grumt. Det er underligt. Vores kaserne af et hus synes enormt tomt og ikke mindst stille.

En kollega med 4 små børn sagde engang til mig, en af de første gange vi fik Filøjsen passet: “Husk nu ikke at lade det hele gå op i at savne dem, men også nyde din alenetid. De er hjemme igen, før du får set dig om”. Det har hun ret i, og jeg nyder da også al den tid, selvom jeg tit tænker på om de får sovet nok, spist nok, om de savner os og alle de der åndsvage mor-pylrede tanker, man gør sig.

Men her på det første døgn med livet uden børn har jeg da fået svar på, hvad det lige var jeg fik tiden til at gå med, før jeg fik dem. Det har jeg nemlig tit undret mig over.

 I dag har jeg kunnet gøre følgende:

– sove længe (okay 07.30 er ikke længe i en ferie uden børn, men vi havde en bil, der skulle på værksted)

– langsomt nyde en kop dampende varm white mocca på Starbucks og læse en avis

– gå på café og spise brunch med en veninde

– købe undertøj til Vigsen (hun skal ud af de bodyer nu – børnehaveopstart lige om hjørnet) og gummirøjsere på bud til dem begge

– shoppe i diverse tøjbutikker efter outfit til romantisk getaway + kollegas 40-års fødselsdagsfest i næste weekend. Jeg nåede igennem 5 butikker og prøverum, før jeg fandt det rette -og dét uden at skele til uret og tiden

– hente min mand fra arbejde uden at skulle skynde os hjem

– koge i sofaen og tjekke sociale medier lidt mere end normalt

– crashe på sofaen i de sene eftermiddagstimer og nuppe 1½ times tiltrængt morfar (langtidsshopping er jo hårdt)

– ikke spekulere på aftensmad

– spise aftensmad klokken 21

– gå sent i seng

Det er slet ikke så dårligt, vel? Damn, hvor fatter jeg slet ikke, at jeg før børn synes jeg kunne have travlt 🙂

I morgen skal der soves til længere end 07.30, facetimes med ungerne inden de skal i Legeland med fætteren og Bedsterne, ordnes praktiske ting herhjemme og pakkes til vores tur. I morgen aften sidder jeg så i min nye rosafarvede skjortebluse i stearinlysets skær og fletter fingre med manden, mens vi nyder en 3-retters gourmetmenu med vino til. Det vil vi huske at nyde.

Så skal der krammes igennem, når ungerne hentes onsdag. Det bliver godt at få liv og glade dage i hytten igen, det er sådan det føles allermest rigtigt, for kan jo slet ikke forestille mig livet uden børn 🙂

Livet uden børn

Livet uden børn

Livet uden børn

 

Dette indlæg blev udgivet i bedsteforældre, børn, egomor, kærestetid, mor, savn. Bogmærk permalinket.

5 kommentarer til Livet uden børn

  1. Annett skriver:

    Hvor lyder det dejligt Jeanette, og så godt at I gør det.

  2. Åhhh det lyder til, at du nyder det! Skønt – man skal huske at lade op og nyde sin alenetid. Så er det meget nemmere at nyde familien, når de er hjemme igen 🙂

    Marie

    • Jeanette skriver:

      Jo, vi nyder der skam. Middagen er nu indtaget – og vi ligger nu lidt rigeligt afslappede og forspiste i sengen og nyder det sidste alenetid 🙂

  3. Pingback: Lidt om en romantisk getaway ... -

Skriv et svar til Marie / krøllerier.dk Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *