Manden og jeg er vel hjemme igen efter en tiltrængt, rar og romantisk getaway. Jeg fortalte jo lidt om HER, hvordan det var at være børnefri, fordi ungerne blev passet hos Bedsterne. Ud over en mandag helt for mig selv, tog manden og jeg af sted på et lille kroophold i det midtjyske fra tirsdag til onsdag – just the two of us.
Morbloggerne landet over har så travlt med dejlige give-aways, hvor man forkæler sine læsere, men man burde egentlig også dyrke getaways, hvor det er forholdet, der forkæles og plejes. Det kan i hvert fald anbefales 🙂
Nårhmen, tirsdag sov jeg længe, jeg fik ryddet op, nydt min morgenmad og kaffe og pakket, hvorefter jeg vendte bilen mod mandens arbejde. Han var alligevel en vigtig faktor i hele setup’et, så han blev hentet.
Kroopholdet fik vi på en deal til rimelig pris, og vi skulle finde den lille, gamle kro ved navn Nørre Vissing Kro tæt ved Skanderborg og Silkeborg et sted. Vi skulle ud midt i ingenting, følte vi. Vi kørte af sted i det kuperede og smukke terræn, som der jo er på de kanter og pludselig åbenbarede den her blå kro sig for os lige ud til hovedvejen, som vi kørte på. Umiddelbart var vi ikke imponerede, værelset osede af lidt 90’er nostalgi, og vi tænkte at vi måske var kommet lidt for langt ud på Lars Tyndskids marker. Det skulle vise sig at vi blev noget mere imponerede, som aftenen skred frem.
Vi fik vores lovede flaske bobler på værelset med lidt snacks og hjemmelavet dip til. Dippen havde et strejf af bearnaisesauce over sig, og er der noget, der kan få manden og jeg op at ringe, så er det hjemmelavet bearnaisesauce. Jeg fyrede op for den lokale hit-radio, og Michael Jacksons karakteristiske stemme flød ud af den lille højtaler. Cirka på samme tid fik jeg deres wi-fi til at virke, så alt var godt og humøret højt.
Der var kun os og et andet par på kroen, og de fik værelset lige op ad vores. Stakkels dem. De har lagt øre til vores 90’er fest og mit falske skråleri ( “… she likes the boys in the band, she knows when they come to town, every musicians fan after the curtain comes down … mmmm mmmm …. Dirty Dianaaaa oooooh!“) i over halvanden time, og det gik først op for os, at de var lige ved siden af, da vi låste døren for at gå over på kroen til middagen klokken 19. De kom ud på samme tid. Sådan nogle helt almindelige, dannede og pæne mennesker, I ved. De skævede til os og nok især til mig. Småpinligt. Men hey, jeg skal sikkert aldrig se dem igen, og så har de da noget sjovt at snakke om, når de tænker tilbage.
Trods lækre snacks var vi skrupsultne, da vi kom ind i restauranten. Den var i øvrigt rigtig hyggelig indrettet med rustikke møbler, ild i pejsen, store lysestager og smukke billeder. Vi fik en lækker menu og vin til. Man kan tydeligt mærke at ejeren og kokken, Morten Mygind, ligger liv og sjæl i både stedet og madlavningen.
Allerede klokken 21.30 var vi forspiste og drøntrætte (småbørnsforældre på tur), så vi fortrak os til værelset allerede da og segnede om i sengen. Ingen hankypanky, som jo næsten er synonym med sådan en tur. Næh, manden min havde for første gang i sit liv erhvervet sig et motherfucker stort forkølelsessår på underlæben, så vi kunne ikke engang kysse. Men det var nu ganske hyggeligt at putte alligevel og ikke mindst sove længe næste morgen 🙂
Morgenmaden havde vi bestilt til klokken 9, og det var simpelthen fornemt. På et bord kun til os, havde kokken anrettet et overdådigt morgenmåltid med brød, 6 slags ost på fade, et bredt udvalg af pølser, laks, hjemmelavet syltetøj, smagfuld vandmelon, små morgenkager og frisk juice. Derudover kom han med blødkogte æg, yoghurt og kaffe. Det var så lækkert.
Vi nød morgenmaden, men havde samtidig en smule travlt, da vi savnede børnene ret så meget på dette tidspunkt og manden havde fået akut tid hos lægen angående føromtalte forkølelsessår 😉
Så vi satte kursen mod det nordjyske lidt i 10 og sniffede forsovede og glade unger allerede klokken 11. Det var skønt at se og kramme dem igen, selvom Vigsen ret så køligt afviste os ved ankomst. “Neeeej, mor, gå hjem!” efterfulgt af talk to the hand-tegnet. Typisk den lille diva. 3 minutter senere var hun kramme og grinebider-Vigsen igen 🙂
Dejlig tur, dejlig mad og dejligt med kærestetid. Alle småbørnsforældre burde unde sig selv det, hvis man har muligheden. En anden ting jeg har opdaget, og som jeg tidligere har nævnt her på bloggen i forbindelse med en tøsetur til Skagen er, at man får taget en del selfies. Det er tydeligt på alle måder, at det ikke er ungerne, der er i centrum. Det er man pludselig selv, og det kommer altså til udtryk i ens kamerarulle 🙂
Det lyder bare fantastisk! Et lignende koncept på afprøves engang. Om noget tid! Jo, helt sikkert!
Lyder godt, Pernille. Det er jo også helt klart nemmere at komme af sted, når børnene er lidt større 🙂
Hvor lyder det til, at I har haft en hyggelig tur! Her gør vi sådan noget alt for sjældent, men vi har et par gavekort til gode fra brylluppet, hvoraf et af dem skal bruges lige så snart, jeg er færdig med at amme. Det vil ligesom ikke være det samme med en baby på slæb 🙂
Det var også superhyggeligt, Tina 🙂
Fedt I har et gavekort til gode. Nu kan det vel ikke udløbe? 🙂
Det nemmeste er jo helt klart at komme af sted, når ungerne er større og f.eks. har den alder vores har nu. Vi tog bestemt ikke af sted på den her måde, da Vigsen var lille (læs: under 2 år).