Fandme yes … sneflokke kom vrimlende!

Når man er 35 år og stadig er et lille legebarn indeni, så er det fantastisk, når der kommer sne. Smider man så to små rollinger af egen avl på 2 og 5 år oveni hatten, ja så er det ren lykke og fryd.

Således så man mig, Filøjsen og Vigsen vælte ud af døren i dag, da den første sne (ENDELIG!) faldt i Nordjylland. Det var mørkt, det var hyggeligt, og vi piskede rundt i det hvide puddersne som gale. Jeg var alene ude med dem, da manden var på pub og se noget meget vigtig engelsk fodbold, så jeg stæsede op og ned af gaden med dem trækkende efter mig –  jublende i slæderne: “Løb stærkere, mor!” (lød det tillidsfulde tilråb til kvinden med den ikke-eksisterende formkurve)

Men jeg løb alligevel, indtil jeg fik overtalt Filøjsen til at trække med sin lillesøster. Den var han heldigvis helt med på.

Det er bare noget særligt hver gang den første hvide sne falder, og herhjemme har vi ventet på den i hvad, der har føltes som evigheder, men i virkeligheden bare har været to dage.

I morgen står den store kælkebakke i skoven for skud. Den skal have max gas 🙂

IMG_1849IMG_1857IMG_1858

IMG_8456.JPG

Dette indlæg blev udgivet i hverdagsglimt, jul, julestemning og tagget , . Bogmærk permalinket.

3 kommentarer til Fandme yes … sneflokke kom vrimlende!

  1. Skalotteløg skriver:

    Åhr, det er snyd! Vi har kun fået et par cm her… Men mon ikke, I trods alt nød det mere, end vi ville have gjort 😉 Skønne billeder! <3

  2. Pernille skriver:

    Nå det dét der skal til for at få motion! Snevejr! Har ellers lige sagt til min mand, at jeg godt kan undvære sne og is i år, men måske skulle man håbe på en lille smule sne?! For at få rørt vommen lidt, du ved 😉

    • Jeanette skriver:

      Haha, en lille smule sne sker der ikke noget ved i hvert fald 🙂 Om ikke andet, så en gåtur med Noah i slæden. Han vil elske det! Du skal jo blot passe på isglatte stier med den mave og det hele.

      Godt nytår til jer.

Skriv et svar til Pernille Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *