En af de der uger …

I går så jeg dette billede på min Instagram.

 

Jeg smilede og tænkte: ‘JA sgu! Sådan burde ALLE dage være!’

Jeg er ikke på barsel mere (og jeg storsavner altså den tid og den ro, der fulgte med).
Nu raser dagene af sted. Børnene skal hentes og bringes, arbejdet skal passes, maden skal laves, vasketøjet vaskes, der skal handles ind, børnene puttes  … Housewifestuff – I kender det. Formentlig.
Overskuddet er nærmest ikke-eksisterende i disse dage. Jeg har ellers været til et fantastisk blogevent hos Jelena i weekenden, og der er nok ting at fortælle om. Men de må lige vente, indtil jeg har den fornødne tid, mine øjne ikke føles som små tørre sprækker, og min hjerne ikke lacker.

Der er masser af arbejde de næste dage, og derudover drager min kære mand til London på torsdag, og ungerne og jeg må selv stå for hyggen i en 4 dages tid, så i denne uge er der nok ikke plus på overskudskontoen. Det må blive en læse-med uge i stedet, tænker jeg. Og så skulle jeg måske prøve det der ‘gå-tidligt-i-seng-noget’.

Apropos, hvor mange indlæg er det så “bedst” at lave ugentligt? Er der nogle uskrevne regler for det?

Dette indlæg blev udgivet i hverdag, refleksion, travlhed. Bogmærk permalinket.

4 kommentarer til En af de der uger …

  1. Know the feeling! Og jeg er endda på barsel! Ift indlæg; læser du med ovre hos Julie på Smallpieces.dk (du kender den sikkert). Hun har blog-tema i denne måned!

    • Uglemoren skriver:

      Haha, NYD din barsel … selvom sådan en også kan føles hård til tider 😉

      Ja, jeg læser alle Julies indlæg med blog-tema. Det er helt genialt og meget konstruktivt. Jeg kan ikke lige huske, om hun har nævnt noget om, hvor mange blogindlæg om ugen, der er mest optimalt?

  2. Det tror jeg ikke hun har, men mon ikke hun runder det? Ellers må vi spørge 🙂 (og forresten; tusind tak for linket til dit indlæg på mit indlæg om ham den småtspisende! Fik også kommenteret på det, men det forsvandt da jeg trykkede på udgiv!)

    • Uglemoren skriver:

      Det håber jeg da hun gør 🙂 Selv tak … det er utroligt hvor meget børn og deres madindtag (eller mangel på samme) kan fylde i ens hoved og hverdag!

Skriv et svar til Uglemoren Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *