Så længe han ikke bliver en Brian ;-)

Alle dage har Filøjsen leget med biler. Biler, biler, biler! Pyt med Lego, puslespil, malebøger og togbaner. Biler er toppen!

Selvfølgelig synes  jeg et eller andet sted, det er lidt ærgerligt at ting som legobyggeri og puslespil ikke synes at fange hans interesse. Jeg tænker det stimulerer den logiske sans og udfordrer hans indre ingeniør, hvis han da slægter sin farmand lidt på.

Men jeg ved, at hans fantasi intet fejler, da det er fascinerende at se hvor meget han fordyber sig i sin leg med bilerne. Han kan lege i timevis med dem, og det er sjovt bare at stå og lytte på ham. Han laver forskellige stemmer til hver enkelt bil, laver opfindsomme garager og broer, han laver forhindringsbaner til biler osv. osv.

Han bruger aldrig sine biltæpper til disse formål.

Nej, han leger kun med biler, når han kan stå eller sidde op og lege med dem. Det vil sige at vores lange vindueskarm i stuen bliver brugt flittigt hver dag. Vi har efterhånden fjernet alle planter og lysestager for at gøre plads til Filøjsens leg der. På sit værelse har han en lang mdf-plade med legetøj ovenpå og legekasser nedenunder. Her fjerner han ofte alle legekasserne og sidder så og drøner med bilerne ovenpå pladen.

Han er sgu spøjs. Hans dagplejemor forsøgte ihærdigt i et år at få ham til at lege med biler nede på gulvet, men til sidst opgav hun, og han fik lov at lege med dem oprejst ved hendes spisebord. Det samme gør sig nu gældende nede i børnehaven. Han leger med sine biler ved deres dansescene, hvor han kan sidde med benene inde under, eller i garderoben (!), hvor der jo også er en lang “bænk” hen ad garderoberækkerne, hvor de voksne kan sidde, når de skal hjælpe dem tøjet. Der sidder han ofte helt fordybet i sin egen verden med bilerne, mens børn og voksne drøner rundt omkring ham.

Jeg er egentlig ret spændt på om det nogensinde stopper med de biler. Og hvad de i så fald bliver erstattet af? 

 
 
Her er han fanget i stund med bilerne på sit værelse inden putning. Lillesøster har sneget sig ind til ham, men det bemærkede han slet ikke.
 

Dette indlæg blev udgivet i biler, drengeleg, Filøjsen. Bogmærk permalinket.

4 kommentarer til Så længe han ikke bliver en Brian ;-)

  1. Henriette Lund skriver:

    Ej hvor skægt… Det er akkurat som min Villum. Hans første ord var traktor, og derefter biler. Han har altid brugt vindueskarmen som legested eller mine svigerforældres sofabord hvis vi er der. Biltæppet gider han heller ikke… Men ja det er skide skægt at høre på legen. Når der kommer en ny bil til samlingen bliver den præsenteret for og budt velkommen af de andre! Tossede barn 🙂

  2. A + K = ♥ skriver:

    Haha, en rigtig dreng – det kan være han bliver chauffør… eller racerkører B-)

    – Anne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *