“Dumme mor!”

Forskellen på barn nummer 1 og  barn nummer 2 er at den yngstebarnet lærer en pokkers masse irriterende, grimme og pinlige gloser langt før ældstebarnet gør/gjorde.

Da Filøjsen startede i børnehaven udvidede han stille og roligt sit vokabularium i lidt den forkerte retning. Ord som ‘hold kæft’, ‘fuck’, ‘røv’, ‘fanden’, ‘for helvede’ og ‘dumme‘ blev sjove og interessante for ham. De var aller mest spændende, når de blev sagt foran os. Vores reaktion var jo til at tage at føle på, og han vidste godt, at det ville vi ikke høre på. At få lov at gå ned og sige alle de grimme ord til væggen i gæsteværelset med en lukket dør, hjalp ikke det store. Så vi prøvede at ignorere ham, når ordene kom. Det lykkedes nogle gange at få ham stoppet, især hvis man også afledte med noget andet. Men det lykkedes aldrig fuldstændigt.

Kort og godt, så kom fy-ordene med her hjem. Da Vigsen så begyndte at tage hul på sproget, blev de desværre hurtigt en bestanddel af hendes ordforråd også. Så som blot 2 ½ årig kan hun det hele – og hun er ikke bange for at bruge dem.

De ord, som både hende og Filøjsen bruger mest, er ‘dumme mor (eller far)‘.
Den er stensikker, når Vigsen er forurettet og for eksempel ikke vil have børstet tænder eller med ud af døren. Går tingene ikke efter hendes hoved, så kommer den. Hun efterfølger den også gerne med at slå. Bare et lille slattent tøseslag, men alligevel.
Så vidt jeg ved, er det kun herhjemme den lille diva opfører sig sådan.

Vi er meget tydelige omkring, at det ikke er i orden, men når man taler alvor til den 2-årige bliver det ofte grinet af. Det kan virkelig få ens pis i kog. Så er det man skal huske, hvor gammel man selv er, kontra hvor gammel hun er.

Når hun gør det, fortæller vi altid at det vil vi ikke have. Vi viser, at vi bliver kede af det, hvorefter hun straks krammer, aer og siger: “søde mor – vi er venner”.
Sådan slingrer hun fra den ene yderlighed til den anden. Man skal virkelig være omstillingsparat som mor!

I dag valgte hun så at sige det i offentligheden. Der er man altid lige lidt mere på prøve, ikke?

Vi var i Toys r’ Us. Det var blevet lidt for sent, og hun var sulten og træt. Jeg kæmper med at pakke en gigantisk gave ind til nevøen, der holder fødselsdag i morgen. Vigsen tuller rundt i de små Little Tikes legehuse. Hun slæber blandt andet rundt på nogle plasticstakitter. Hun får den idé, at hun vil have dem med udenfor til rutsjebanen, og hun stiller det ene af dem i den elektriske dør. Det andet stiller hun udenfor. Jeg går derhen og tager det stakit, der står i døren og sætter indenfor igen. Så råber hun oppe fra rutsjebanen: “også det andet stakit, mor“. Jeg kæmper igen med at pakke ind og svarer hende, at jeg gør det bagefter.

Så kommer hun ned fra rutsjebanen og bliver ved med at råbe: “også det andet, også det andet!”. Der kommer et ældre ægtepar forbi hende i døren. Hun går ind ved siden af dem. Nu med stakittet under armen, tydeligvis irriteret over at jeg ikke har taget det.

Og her kommer den så: “Ork altså, dumme mor!”

Ægteparret kigger forarget på mig. Måske mest fordi jeg ikke siger noget til mit barn. Men jeg står 5 meter fra hende og gider ikke begynde at “råbe” et eller andet formålsløst til hende. Jeg vil bare gerne have gaven pakket ind, tage mit barn i hånden og komme hurtigt hjem, så hun kan spise og sove.

Ægteparret går ind, stadig med blikket rettet forarget mod mig og de stikker hovederne sammen. På den ene side er jeg ligeglad. De ser jo ikke det fulde billede i de 3 sekunder. På den anden side generer det mig, at de tror, jeg har en uopdragen unge.

Men det kan være svært. Det er bare rigtig træls at høre på, når ens barn kalder en for dum.
Jeg tager på ingen måde ordene til mig eller personligt, for så er ungerne jo heller ikke ældre, og jeg ved, at det blot er et udtryk for noget andet. Vigsen kunne ligeså godt sige: “Nu er jeg sur på dig, mor!”. Den er ikke ligeså slem.

Men vi vil fortsætte med at ignorere den uhensigtsmæssige adfærd og det grimme sprog. Så kan man blot håbe på at det på et eller andet tidspunkt ophører.

Fortæl mig lige at det ophører …? Det kunne være rart.

Og bare lige for at vise alle tvivlerne, at hun altså også kan være en blid og hjælpsom engel 😉
Dumme mor

Dette indlæg blev udgivet i bandeord, opdragelse, prøvelser, sprog, uopdragen, Vigsen. Bogmærk permalinket.

2 kommentarer til “Dumme mor!”

  1. Henriette Lund skriver:

    Ved desværre ikke om det ophører for vi har samme “problem” med Villum… Han kan være mega flabet, og fx sige “du skal ikke tale sådan til mig”, hvis vi skælder ud. Jeg vælger 9/10 gange også bare at overhøre det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *