Når min indre teen slippes fri … (og mor-kasketten er OFF)

Ind imellem slipper jeg min indre teenager løs og drikker, fester, danser og skejer ud. Præcis som var jeg 18 igen.

Det sker sjældent (2 små børn og alderen der kun tikker opad trækker tid-til-festfaktoren nedad).
Men 2-3 gange om året går jeg all-in.
Så er jeg ikke nogens mor, der konstant står til rådighed med kys på håret, krammere, plastre på knæet, rugbrødsmadder kl. 11.30, bleskift, eftermiddagslure og puttehelvede.

Så er jeg mig. Fandmesgu. Ego-mor. Voksentid. Kald det hvad du vil, men jeg har brug for det. En pause ind imellem, hvor tiden bare er min egen.

I går aftes var perfekt til sådan en stund. Den sidste varme sommeraften i følge metrologerne, og for en måned siden, havde jeg inviteret kære kollegaer til mad og vin på terrassen på netop denne dag. Jeg havde allieret mig med min private kok AKA min mand (han skal overdynges med rosende ord her. Hans præstation i går som kok, mand og far var til UG med kryds og slange. Jeg har vundet i det store mandelotteri).

Vi havde næsten ikke fået os sat ved bordet før den første kolde flaske hvidvin var åbnet og drukket. Sammen med knasende sprøde chips og lækker ost røg den hurtig ned i sommervarmen. Efter den fulgte mere kølig hvidvin, perlende champagne og asti i rå mængder… og efter forretten var jeg lettere beruset (okay, jeg var fuld).

Det var virkelig bare en af de der skønne og perfekte sommeraftener. Alle var glade og afslappede, ungerne legede i græsset og løb fra og til bordet begejstret over nye legekammerater (mine gæster), som gad at hoppe trampolin og gynge med dem. Ren Morten Korch.

Min mand serverede hovedretten, og der gled mere vin ned. Han badede og puttede ungerne (ros ros ros …), mens jeg (i min lillebitte og uskyldige rus) prøvede at få styr på desserten, som jeg rent faktisk helt selv stod for. En usædvanlig lækker chokoladetrøffel, som jeg fandt hos bloggeren på www.chocolat.dk . Superlativer er overflødige. Du bliver nødt til at prøve den selv. Som i nødt til.

Ungerne sov og festen fortsatte. Jeg følte mig vitterligt sat i tilbage i tiden med god snak, høje grin, godt humør, cocktails og sommerhits på ipad’en. Da gul og grøn Gajol kom på bordet sammen med terninger og fuldemandsspillet ‘Meyer‘, gik det kun én vej for mig (jeg er en umanérlig dårlig løgner).

Åh, det blev en fest. Kl. 01 sad vi stadig ude i stearinlysets skær, og vi fik den fremragende idé, at vi ville tage i Jomfru Ane Gade. På en tirsdag. Det er vel sommer!

Endnu en pinlig taxatur (det var jo teenageren jeg slap løs og min store kæft svigtede mig ikke), og ind i en stort set mennesketom Gade.
To steder holdt åbent. Det skulle ikke holde mig tilbage, for mor var i byen, og jeg var sgu kæk. Intet kunne stoppe mig.

Lige indtil jeg faldt ned af et lille trin på vej ind på en hidtil ukendt bar, som jeg nu har glemt navnet på.

BUM! Der lå jeg. På alle fire. Med røven i vejret. Jeg vred om på min fod i mine høje hæle, som jeg insisterede på at tage på inden afgang. Tyngdekraften er en bitch. Jeg kunne slet ikke komme op igen. I hvad der synes som evighed, men nok i virkeligheden var 10 sekunder, lå jeg der, indtil min storgrinende kollega hjalp mig op.

En masse (rigtige!) teenagere sad og kiggede på mig, da jeg humpede hen til nærmeste bænk. Hell, de havde sgu nok også lidt ondt af mig. Tænk sådan en gammel kone i 30’erne kommer væltende ind og falder over et dørtrin. Hun må nok ikke have det så nemt …sådan bliver jeg i hvert fald ikke, når jeg bliver SÅ gammel! (Ha! De kan bare vente, kan de … )  

Nå, men jeg fik børstet støvet af og med oprejst pande (og en livserfaring de i hvert fald ikke har) festede jeg videre. Fik både danset og bundet sjusser.

Kl. 03.15 lå jeg i min veninde/kollegas (hun er begge dele) seng og bandede af mig selv for at have drukket så tæt. Den snurrede rundt, den seng. Jeg havde indtaget den mest fedtede shawarma med hvidløg og chili samt bundet 1 liter vand, men lige lidt hjalp det. Jeg skrev en sms til manden om, hvor jeg var, og så gik jeg kold.

Lige indtil jeg 5 timer senere med dunkende hoved, badet i sved og med sommersolen lige i smasken, trillede ud af hendes seng for at tisse alt vandet ud igen. Min mund føltes som et dyr havde lagt sig til at dø langsomt derinde. Puha.

Jeg.Var.Ramt.

Tømmermændsselfie. It’s not pretty, but it’s honest.

Manden kom med ungerne for at hente mig og hende, da hun skulle hente sin bil. Han havde bagt boller til os og ryddet op efter vores efterladenskaber på terrassen (I know!)

Jeg tog en eftermiddagslur sammen med Vigsen, som vågnede brat op efter halvanden time råbende at ‘jeg skulle fange missekatten!’

WTF? (reality tjek, du er mor. Ikke kåd teenager. Slam! Fat det.)

Om ikke andet, så lever jeg nu højt på sådan en aften rætti’ rætti’ længe. Det er dejligt at mærke at hende, der var der præ-unger, stadig findes. And still got it.