Drenge og neglelak

Så for noget tid siden, da jeg ville tage neglelak på tæerne, ville Filøjsen og Vigsen også have det på. Og det fik de. En smuk koralfarvet lak på alle 10 tånegle. Hver især.

De har været så stolte af det her neglelak og gladeligt vist det frem til Gud og hvermand.

Herhjemme har vi komplimenteret deres fine fødder uden at skelne til, at den ene er pige, og den anden er dreng. Jeg tænkte i mit stille sind: “Gad vide hvor længe det holder, før en eller anden spolerer det med kønrolle-kommentar?”

Jeg ved godt folk ikke gør det for at ødelægge noget eller være trælse. Vi gør bare, fordi de ligger dybt i os.

Det gik fint i en uges tid. Da vi så skulle op til farmor på besøg, hiver Vigsen som det første strømperne af og flasher tæer foran hende. “Nææææh, hvor er du fiiiiin!”. Straks efter kom Filøjsen og viste også sine frem.
Farmor grinede. Ikke ondt. Bare sådan lidt det-er-da-sjovt-agtigt. Men Filøjsen blev helt alvorlig, og spurgte oprigtigt undrende: “Hvorfor griner du?”

Så fik farmor sagt, at han også var fin, og så lyste han helt op.

Min mand sagde til sin mor, at for Filøjsen er det bare ligesom, når man får malet sit ansigt. Han tænker slet ikke drenge/pige tingen ind i det.

Så i dag, fik vi farfar og hans kone på besøg. Hun bemærkede hurtigt Filøjsens bare tæer og sagde, at han da var så fin. Men så kom farfar på banen …. “Næh, har du neglelak på?” Filøjsen stolt: “JA!”

Farfar: “Jamen, det er da kun for piger!”

Filøjsen kiggede undrende og blev lidt flov. Jeg skyndte mig at sige, at det jo er for alle, der har lyst til at få det på. Farfar fangede den, og sagde så også til ham, han var fin med det på.

Og det her er ikke for at hænge farmor eller farfar ud. Min egen far kunne ligeså vel være kommet med den kommentar (endda en meget værre!). Folk vil jo ikke være onde.

Men for pokker, hvor er kønsrollerne dog bare fastintegreret af os voksne fra en meget meget tidlig alder. Jøsses, jeg synes det er gak!

Hvad er vi bange for? Hvorfor kan drenge ikke have neglelak på? Eller kjole? Det er efterhånden acceptabelt med langt hår til drenge, men tror heller ikke den altid undgår en kommentar eller to med på vejen.

Dette indlæg blev udgivet i kønsroller, neglelak, pige, pjat. Bogmærk permalinket.

2 kommentarer til Drenge og neglelak

  1. Jelena Durovic skriver:

    Hvor er det godt, det her indlæg 🙂 Jeg har selv skrevet om emnet (http://www.ivaerksaettermor.dk/2014/02/qi-og-brok-hvorfor-gar-drenge-i-bla-og.html), og jeg synes, at det er skønt, at du også har taget det op. Neglelak er så meget i orden til drenge! 🙂

  2. Uglemoren skriver:

    Tak for din kommentar, Jelena. Har lige læst dit indlæg også, og ja, det er noget mærkeligt noget det med at farver viser hvem (og hvilket køn) man er.

    God lille historie om ham gymnasiefyren i nederdel. Jeg ville helt sikkert også have syntes han var for cool (og lækker!) 🙂

Skriv et svar til Jelena Durovic Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *