… at når jeg tænker over det, så (når man nu absolut vil lave en reference til et dyr) er en ugle meget mere mig!
Tidligere var jeg flodhesten. Et brugernavn jeg har haft mange steder, og som af mange forskellige grunde (udover den åbenlyse) passede fint på mig.
Men tilbage til det med uglen.
Den ligger lige til højrebenet, synes jeg.
Jeg var en nem baby. Sov, spiste, sked, smilede og sov lidt mere. Min mor har fortalt, at hun ofte måtte vække mig, da jeg jo skulle have lidt mad ind imellem (hvorfor var det lige, at den del af mig ikke slog igennem hos mine egne unger?).
Jeg sov meget som baby, og jeg sov meget som teenager. Men jeg sov ikke om aftenen/natten, da jeg blev ældre. Min far sagde altid til mig, når jeg sidst på aftenen begyndte at pusle rundt i huset ‘at nu var klokken 22, og uglen var vågnet op til dåd’.
Han havde ret.
Efter klokken 22 fik jeg altid udrettet en masse. Gjort rent, skrevet opgave, lavet lektier, fundet morgendagens outfit frem, renset hud, læst bøger, ædt, danset, hørt musik. Alt lavede jeg, bare det afholdt mig fra at gå i seng.
Tænkte ofte ‘det ændrer sig, når jeg bliver mor’.
Det gjorde ikke.
Det er fuldstændig samme mønster. Jeg er altid vågen kl. 22. Det er faktisk der jeg er mest frisk og i stødet til at få nogle ting fra hånden.
Men nu er der bare den catch, at jeg ikke kan sove tiden ind om morgenen. For mine unger står op mellem 06-07. Jeg går stadig i seng kl. 23, og sover først mellem 23 og midnat. Ca. 6 timer hver nat får jeg. Hvis ungerne ikke vågner altså.
Det er for lidt. Men selvom jeg prøver, kan jeg ikke rigtig bryde mit mønster.
B-menneske og natugle. Dét er mig. Derfor.
