“Gider du tage noget køkkenrulle til mig? Jeg har opkast i øjet”.

En af de mange dejlige ved at have børn er, når der sker noget uventet og når de siger noget sjovt. Og det gør de tit herhjemme.

I går havde Lille V og A mæsket bærsmoothie i sig til den store guldmedalje. Så legede de lidt bagefter, og ca. en halv time senere havde S. glemt alt om at ungerne fik den smoothie.

Så er det han begår fejlen.

Han tumler med Lille V, og løfter hende højt op over sit hoved. Jeg kan høre de griner. Og pludselig bliver der helt stille.

Og så kommer kommentaren, der giver mig et grineflip af de store. Gider du tage noget køkkenrulle til mig? Jeg har opkast i øjet.

Jeg haster ind og ser på en noget stille og overrasket Lille V og min stakkels mand, der har rødt opkast i øjet, inde i munden (!!) i håret, i øret, ned af nakken, ryg og skuldre. Han siger det svider.

Det er nastyshit.

Lille V udbryder pludselig: Puh bad, far helt be’gidt!. Mit grineflip starter igen. Hun er jo herlig og er spot on!

S. tager det nu meget pænt og går i bad 🙂

Jeg tror der går lidt tid, før han laver det nummer igen … Og når han gør, så tror jeg han husker at lukke munden.