Min graviditet med Vigsen var forløbet ganske godt. Præcis ligesom med Filøjsen. Ingen gener ud over lidt kvalme de første måneder og insane træthed. Sådan må det være, når ens krop præsterer noget så vildt som et lille nyt menneske.
Jeg gik fra 8 uger før termin, jeg gik i redebygger-mode. Vi nåede at få lavet hendes værelse parat bortset fra små detaljer. Alt tøj blev vasket, der blev bagt og lavet mad. Der blev også slappet lidt af ind imellem.
Jeg havde termin d. 21. marts 2012. Filøjsen kom 4 dage før termin, så jeg var spændt på at se, hvad lillesøster havde tænkt sig.
Min mand og jeg gik i seng sent lørdag aften d. 17. marts. Min storesøster skulle komme og overnatte i løbet af natten, da hun var på bytur i Gaden med en veninde for første gang i mange år.
Jeg sov rigtig godt den nat. Vågnede kl. 7 om morgenen ved lidt smerter i underlivet. Synes dog det aftog igen. Da jeg gik på toilet, kom der lidt blod. Tænkte: måske sker der noget i dag?
Min mand tog Filøjsen med nedenunder og lavede morgenmad. Jeg gik i bad og begyndte instinktivt at pakke lidt. Jeg kom ned til morgenmad kl. 8.30, da var jagene i underlivet taget til. Jeg prøvede at spise morgenmad og drikke lidt kaffe, men jeg kunne ikke finde ro på stolen, så jeg lagde mig ind på sofaen.
Min mand gik frem og tilbage som en løve i et bur. Skal vi ikke ringe til fødegangen? Skal jeg ikke ringe efter min mor nu? Tror du det er nu, skat?
Jeg sagde, at han hverken skulle ringe til den ene eller anden. Jeg ville ikke ind på fødegangen blot for at finde ud af at jeg knapt var åbnet 1 cm, ligesom med Filøjsen. Jeg skulle bare have lov at ligge og passe min vejrtrækning, så kom jeg snart ud til morgenmad.
Så var det min søster stod op.
Ganske vist noget omtåget og træt og måske stadig med alkohol i blodet, men hun har trods alt født to gange, begge gange gik det vanvittigt stærkt.
Hun sad lidt ved mig og talte minutter. Så sagde hun til ham: Du kan godt ringe til både din mor og fødegangen, hun er i gang med at føde.
Der var kun lidt over 1 minut imellem mine veer.
Min kære mand blev endnu mere rundt på gulvet, fik ringet og pakket sammen. Filøjsen løb bare rundt og synes det hele var så sjovt.
Vi kørte, inden farmor nåede at komme, min søster var jo hos Filøjsen den halve time.
Jeg insisterede på vi afleverede en film i BlockBuster på vej til sygehuset.
Da vi kom ind på fødegangen var kl. 10.05. Jeg kunne knapt gå, og synes bare veerne kom stormende. En jordemoder kom ud, og sagde at jeg bare skulle have en stue med det samme. Så begyndte jeg at tude. Aner stadig ikke hvorfor?
Ind på en lille, kold stue, kom jeg. Det var meget anderledes fra min fødsel med Filøjsen, hvor stuen var stor og varm og med stort vandkar. Min jordemoder var ung, sød og talte så lavt, at jeg havde svært ved at høre hende igennem mit råberi.
Jeg var 5 cm. åben og i aktiv fødsel.
Jeg var på ingen måder sej. Jeg tiggede og bad om en epiduralblokade, jeg kunne ikke overskue smerterne, jeg råbte virkelig højt og meget, jeg bed min mand i skulderen, så det efterlod mærke (undskyld skat!). Veerne kom bare stormende.
Kl. 11. gik vandet, og veerne fortsatte. Min jordemoder fortalte mig, at ‘nogen’ var ved at klargøre en epidural, men jeg vidste godt, hun løj. Det råbte jeg vist også til hende (undskyld Gunilla!) Hun løj også, da hun sagde at jeg bare klarede så fint. Jeg synes virkelig, at jeg var uncool, som jeg lå der og råbte, brølede og skreg i smerte, og jeg slet ikke kunne få kontrol over min vejrtrækning.
Lidt i 12 begyndte mine presseveer. Fik en varm klud på imellem dem. Rart. Jeg pressede med og kl. 12.12 d. 18. marts blev vores smukke Vigsen født. Åh, en stjerne af hidtil uset kaliber!
Endnu en dejlig klump at få op på sit bryst. Hvor er det dog bare det største i verden at se sit barn for første gang. Så rørende, stort og surrealistisk på én gang.
Så snart hun var ude, var jeg helt mig selv igen.
Min mand var noget berørt af det hele. Både al min smerte og så endelig forløsningen og at se sin lille pige. Han græd og græd i 10 minutter efter.
Vi fik en 3-4 timer alene med hende på stuen. Jeg fik lov lige at bade lidt og kunne heldigvis tisse, så vi måtte tage hjem. Det kunne jeg ikke med Filøjsen dengang, og vi blev indlagt på barselsgangen. Der var også problemer med amning med ham desværre.
Vigsen tog bare fat med det samme, og det var en enorm lettelse. Vi kom ind kl. 10, og kørte hjem lidt i 16. Just another day at the office.
Det var fantastisk bare at kunne komme hjem til Filøjsen med det samme, og han sprang rundt om autostolen, da vi kom ind med hende.
En dejlig dag og en rigtig god fødsel.
