En nytårsaften med børn og bobler

Vi havde en rigtig skøn nytårsaften 2014/15. De sidste 3 år har vi holdt den her på matriklen og inviteret venner med børn til nytårsfest. Det er nemt at holde det hjemme, da vi har god plads til overnattende gæster og legende børn. Det er også rigtig hyggeligt at gå og pynte op og dække bord i løbet af dagen. Jeg har kørt i det samme farvetema gennem alle årene, da der altid er ‘noget tilbage fra sidste år’, så det er ret nemt. Sort, sølv og lilla går man heller ikke galt i byen med, når det gælder nytår.

IMG_1861IMG_1866IMG_1864

I år kom min søster og to sæt venner med deres i alt 3 børn. Så 7 voksne og 5 små børn i alderen 2 – 5 år, og det gik supergodt. Alle medbragte lidt mad eller snacks hver især og min mand stod for de større retter. Jeg lavede desserten, som blev et eksperiment i år med denne opskrift.

Normalt har jeg, siden vores unger kom til verden, taget den med ro med alkoholen og gået i seng senest klokken 02. I år blev det helt utilsigtet anderledes …

Men altså, gæsterne kom ved 17 tiden og i løbet af den første time havde vi fået de første par glas asti og en lækker appetizer i form af marineret mozzarella med tomater på ristet brød. Stemningen var god. Det ene vennepar havde medbragt børnemenuen bestående af frisk pasta og kødsauce med grøntsager. Så klokken 18 var vi klar til dronningens nytårtale med lidt flere appetizers på bordet.

IMG_1894IMG_1896IMG_1888IMG_1895

Mændene var i køkkenet, børnene var ret gode til at lege og underholde sig med hinanden, så det efterlod os piger i sofaen med rigelig af asti, cava, crément og champagne, så allerede da vi satte os til bordet, havde jeg et lille buzz på 🙂

Vi fik jomfruhummerhaler med brød til forret, og fordi jeg hyggede mig så godt, så fik jeg ikke taget billeder af al maden desværre, men det smagte himmelsk.

Juleaften havde vi haft god succes med at lade vores børn være oppe til en 22-23 stykker, så det ville også lade dem være denne aften. Da vi havde spist vores mellemret, som var andeleverterrine på salat med hjemmesyltede rødløg var klokken ved at være 21.30, så jeg begyndte at gøre ungerne klar til at komme i seng.

Inden da fik jeg lige et rigtig godt nytårsbillede af dem, som også lige skal med her. Se lige så søde <3 De elsker hinanden så højt, og mit hjerte smelter fuldstændig, når jeg ser dem sådan.

IMG_1884 (2)

Der var hurtig ro efter jeg havde puttet dem, og da vi ventede et pænt stykke tid på vores hovedret – beouf bearnaise med håndskårne pommes frites og salat – så benyttede jeg tiden til at drikke endnu mere boblevand. Jeg tænkte, at jeg kunne bekymre mig om eventuelle tømmermænd senere.  Ja ja.

Klokken var over midnat, da vi fik hovedret og dessert, og der var jeg altså ved at være pænt bedugget af alt det boblevand, som i øvrigt var det eneste jeg drak hele aftenen ud over en lille irish coffee.

Som nævnt stod jeg for desserten. Det var lidt af et eksperiment, og den kiksede også en smule, da den skulle anrettes. Det var meningen, at formen på de små karamelchokoladekager skulle være minimalistisk og kubisk. Skarpe linjer og stilren. Den blev mere sådan klumpet og Det Skæve Tårn i Pisa-agtig. Derudover skulle den være taget ud af køleskabet lidt tidligere, da den var svær at skære igennem med en ske. Men altså, fordelen ved at indtage desserten klokken 02 nytårsnat, var at folk sikkert ikke bemærkede de små detaljer! Skal jeg tage de positive briller på, kunne jeg også kalde den rustik og meget autentisk 😉

Den smagte enormt sød (lavet på mælkechokolade), og det er jeg jo ret pjattet med, så jeg synes den var lækker. Vi serverede den med vaniljeis til.

IMG_1885

IMG_1909

Det var så på dette tidspunkt – efter desserten – at jeg burde have tænkt: “Nu holder du igen med alkoholen, dame!”. Men nej nej, min fornuftsgrænse var for længst overskredet, og jeg var kommet i det-hele-går-nok-og-børnene-sover-jo-længe-hjørnet. Der var stadig masser af gode bobler på køl og snakken og den dæmpede musik flød. Så vi fortsatte ufortrødent indtil klokken 04, hvor jeg endelig dimlede i seng.

Men puuuuuha. Realitytjek. Da Vigsen vågnede lidt i 8 og var friskere end frisk, stod det godt nok slemt til med mit hoved og krop. Der var ingen hjælp at hente hos manden, der var kommet senere i seng end mig og tilmed måtte returnere lidt af nytårsgodterne i toiletkummen.

Vigsen fik vækket Filøjsen – og så var jeg ellers bare igen med tømmermænd, pandaøjne und alles. Heldigvis havde B (en af vores overnattende venner) holdt igen på alkoholen (og jeg kører hendes stil næste år!) og hun var i gang med at rydde op så småt nedenunder.

Klokken 11 fik vi de resterende mennesker op og spiste morgenmad sammen. Men føj, sådan en dag med tømmermænd og morrolle samtidig prikker godt nok til ens dårlige samvittighed. Stakkels mine unger. De måtte lege lidt selv og med hinanden, se film og Ipad og spise junkfood til aftensmad! Heldigvis kan jeg afsløre, at de begge overlevede 😉

Næste dag tog vi revanche, og vi tog alle 4 i svømmehallen og hyggede os vældigt med svømmedyr og vandrutsjebaner.

Nu nyder vi weekenden, ser tilbage på en rimelig awesome jul og nytår og prøver at indstille os på at det på mandag er … mandag. Sådan for alvor.

 

 

Refleksioner over nytår – er du til glimmer eller gamacher?

Det er sjovt som vandene deler sig, hvad angår nytårsaften. Nogle elsker nytåret og de fortsætter, der oftest kommer i kølvandet. Man elsker maden, refleksionerne over året der gik, the dressing up, forventningerne, fyrværkeriet, festen, højtideligheden og traditionerne, der følger med årets sidste aften.

Andre vil bare gerne have den overstået, synes ikke den er noget særligt, synes nytårsfortsætter er løfter til sig selv, der er til for at blive brudt efter en 2-3 måneder tops, synes fyrværkeriet larmer og vil helst bare krølle sig sammen på sofaen med et lille glas vin og stene nytårs-tv.

Jeg tilhører den førstnævnte kategori. Jeg elsker nytårsaften og synes den er så flot, festlig og hyggelig på én og samme tid.

Bevares, jeg har da haft min del af dårlige nytårsaftener, hvor forventningerne var skruet alt for højt i vejret eller omstændighederne gjorde at der ikke lige var tid og rum for glimmer og champagnefest.

Jeg husker årtusindeskiftet, hvor min december havde efterladt mig i knusende hjertesorg, da min kæreste gennem 4 år og jeg endegyldigt gik fra hinanden. Jeg fløj over sundet til København for at have en fest uden lige sammen med en veninde og med folk jeg ikke kendte og helt sikkert for at finde en ny fyr, der kunne dulme min hjertesmerte. Sådan gik det ikke, og jeg måtte erkende at mine forventninger havde været for høje, og i stedet for at være i nuet og prøve at nyde aftenen, så blev jeg skuffet.

Jeg har også haft en del nytårsaftener, hvor den stod på kold-før-tolv for mit vedkommende, og jeg nærmest intet har kunnet huske.

Så var det nytår i 2009, hvor jeg, da klokken slog midnat, stod med min 3 uger gamle søn på armen og et glas asti (mest for syns skyld) i den anden hånd, træt som ind i helvede over juledagene, hvor vi havde ræset af sted med Babyen Der Aldrig Sov i liften for at se alle mennesker og opfylde alle de faste traditioner, som julen foreskriver. Vi var kun 3 voksne det nytår. Min mand, jeg selv og min barndomsveninde (nu var det hendes tur til hjertesorg), og det var en meget stille og rolig aften. Jeg var træt ja, men også lykkelig over den lille fyr i favnen, som nu var vores. Så ingen alkohol og konfetti, men bare god mad, ro på og ingen søvn. På det punkt lignede den så de andre år 😉

Tilbage i 2005 tabte min mor kampen til kræften dagen inden 1. december. Stor og overvældende sorg prægede min december måned. Nytårsaften kunne netop dét år have været en af de aftenener, hvor jeg krøllede mig sammen i sofaen og lod tårerne få frit løb, men det skete ikke. Den nytårsaften blev et antiklimaks mellem sorg og glæde. For samme år havde jeg mødt min mand, og vi var tordnende forelskede. Jeg tog til fest og bestemte mig for, at det ikke nyttede at sidde derhjemme og hyle. Det kunne jeg gøre 1. januar og alle de efterfølgende dage, hvis det var.

Min mand og jeg var til hver vores privatfest ikke langt fra hinanden, og da klokken slog tolv, og jeg stod med veninderne og skrålede godt nytår udenfor i kulden, kom han hen til mig. Vi kyssede og kyssede og kyssede, fulde og forelskede, som vi var. Han trak mig ind i lille gyde og sagde at selvom han var fuld, så mente han 100 % det han ville til at sige … og så fulgte de 3 gyldne ord “jeg elsker dig” for allerførste gang. Min mave sugede sig helt sammen, og det var underligt at være så lykkelig og glad samtidig med at have en sorgsky hængende over hovedet.

Ja, der har været mange nytårsaftener, og jeg husker langt de fleste af dem for noget godt eller i hvert fald for noget særligt.

De sidste mange nytårsaftenener har der jo for vores vedkommende været børn involveret i festen, og derfor bliver den immervæk noget anderledes end i tidligere tider, og det skulle dette indlæg egentligt have handlet om, men nu tog det lige en drejning med turen ned af  memory lane, så må jeg jo bare lave et mere senere 😉

Jeg håber I alle kom godt ind i det nye år, om I er til nytårsaften eller ej.

Der skal også lige lyde et stort velkommen til jer nye læsere, der er kommet her den sidste måned. Skønt at I vil følge med 🙂

Her er lige et par få snapshots fra nytåret 2014/15 i Villa Villekulla.

nytår2014 nytår20141 nytår20142