Vores original af en dreng

Den 7. december 2009 meget tidligt om morgenen, eller meget sent på natten om man vil, oplevede jeg det ultimative for en kvinde.

Jeg blev mor.

Efter 12 timers veer, en del råben, skrigen, stønnen og prusten kom der ud af mig den her lille lyserøde klump, som var fuldstændig perfekt.

Allerede da hans lille hoved poppede ud, vidste vi at vi havde fået en helt speciel dreng. Det er der ikke ret mange forældre der siger om deres børn, I know … Men vores var speciel. Vi vidste det bare.

Han var en spasmager fra allerførste minut.

Hans far, som kun ville stå ved mit hoved og give kolde klude og totalt lukke øjnene for hvad der foregik dernede, hjalp (takket være en yderst kompetent og ligetil jordemoder) med at hive ham ud af mig. Simpelthen.

Min mand kunne derfor fortælle mig efterfølgende at vores lille spasmager … og hold nu fast … løftede på hovedet, da det kom ud og kiggede direkte – med det ene øje som var åbent – lige op i fjæset på sin rørstrømske far og sin lamslåede jordemoder.

Det havde jordemoderen aldrig nogensinde oplevet før. Hun havde bragt en lille nysgerrig kyklop til verden, der lavede grimasser fra første sekund.

Og det fortsatte han med. Vores lille A. 

Jeg fortæller ikke i detaljer om min fødsel her, men kan sige så meget, at det var en helt fantastisk oplevelse.

I de første uger lå han konstant i supermand-stilling, når han var vågen. Jep, armen strakt op over sig med knyttet næve. På alle dåbsbillederne kan man se en liggende supermand i lang hvid kjole.  Parat til at lette og redde hele verden.

Lidt senere lavede han uh!-hovederne. En lille spids mund, der sagde uh! og store glugger. Mange grinede af og med ham.

Senere endnu underholdt han borde rundt omkring, hvor han kom med sit stærk mand udtryk – og han var altid selv den, der grinede allerhøjst af det.

Nu er han 2 ½ år gammel og underholder stadig. Nuvel. Han har ramt trodsalderen og er derfor ikke konstant underholdende … men alligevel.

Han omtaler altid sig selv i 3. person, og han går og synger Jens Hansen har en bondegård … på rigtig bondsk. Fordi han får folk til at grine.

Jeg synes virkelig vi har skabt en lille tosset dreng der, min mand og jeg.

Han er virkelig noget for sig, og alle der har mødt ham, vil skrive under på det.