Klip fra hverdagen #take1

Det er varmt. Jeg føler mig klistret overalt på min krop. Mand og søn er på vej ud af døren i svømmehal, mens Vigsen gaber og gaber. Det er tid for hendes middagslur. Sidste dag i ferien.

Jeg skynder mig ovenpå med hende i håbet om en hurtig putning, et tiltrængt koldt bad til mig og efterfølgende en times mig-tid (mindst!).

Jeg putter hende i vores seng på vores soveværelse på 1. sal, som er det eneste sted ovenpå, hvor solen ikke står lige ind. Hun er pludselig en smule overgearet. Jeg siger at hun skal ligge sig med sin nulleklud. Lukker døren og går i bad. Da jeg er færdig i badet kigger jeg ud på gangen. Døren ind til soveværelset står pivåben.

Mig: Vigsen?

Stilhed.

Mig: Viiiiiiigsen? (insisterende).

Stilhed.

Mig: Vigsen, hvor er du henne?

Hende: Her! Jeg gemmer mig… (hører jeg i det fjerne)

Jeg lister rundt efter hende, og finder hende på brormands værelse helt inde i hulens hjørne.

Mig: Du skulle jo sove?

Hende: Nej!

Mig: Jo, kom med mig, så putter jeg dig.

Hende: Du skal sove med mig!

Mig: Du kan godt sove selv.

Hende: Neeeeeej!  (løber væk med armene flagrende over hovedet)

Mig: Kom så, skat …  (tager hende i hånden og går)

Jeg putter hende og lister ud. To  minutter efter står hun udenfor døren igen.

Hende: Jeg VIL ikke sove! Jeg er IKKE træt!

Mig: Stop nu. Mor er liiige udenfor døren.

Hende: Du skal sove med mig!

Så sker det, der er sket 1000 gange før. Hun får sin vilje.

Jeg ligger mig på en madras på gulvet, og håber jeg når at få lidt af min alenetid.

Hende: (nu hoppende rundt i sengen) Du skal sove heroppe! (peger insisterende på den tomme plads ved siden af hende).

Hun får sin vilje. Igen. (Jeg er desperat nok nu)

Hende: Du er min mor. Jeg elsker dig.

Mit hjerte smelter en lillebitte smule, jeg har jo alligevel tabt kampen om at prøve at være bestemt-og-tydelig-mor for denne gang.

Mig: Jeg elsker også dig. Put dig nu ned.

Hende: (synger Lille Peter Edderkop, mens hun ‘kravler’ med fingrene på min arm)

Mig: Ssshhhhh, luk øjnene, skat.

Hende: Ja! (ligger sig helt udstrakt ned og kniber øjnene hårdt sammen)

1 minut senere.

Hende: Sover du, mor?

Mig: Ja.

Hende: Nej, du siger noget til mig.

Mig: Sssshhhhhh ….. 

Sutten kører nu som en motor i munden på hende. Hun mumler lidt.

Hende: Vi er gode venner…

2 minutter senere snorker hun. Endelig! Alenetid.

Så kan jeg alligevel ikke lade være med at blive liggende og kigge på mit lille sovende egomonster. Kigge på hendes lyse, bløde krøller omkring ørene. Hendes lillebitte hånd, der hviler på maven. Hendes halvt åbne øjne, selvom hun sover dybt.

Jeg får en spontan trang til at slå krølle på den lille krop, så den stopper med at vokse.

Hun vender sig om på siden med hovedet helt tæt ind til mig og mumler noget igen, mens sutten kører heftigt. Jeg putter dynen op omkring hendes fødder helt varm om hjertet og lister ud af værelset.