Jeg var mildest talt benovet over responsen på dette indlæg vedrørende min operation. Og dette indlæg efterfølgende. At få fjernet sine bryster forebyggende, er åbenbart noget der tiltrækker læsere, for nye er kommet til, og det er jeg rigtig glad for. Velkommen!
Det er sgu også vildt sådan at få fjernet sine raske bryster af egen fri vilje, fordi man gerne vil undgå en høj risiko for brystkræft. Jeg ville nok også selv kigge og studse en ekstra gang. Mange har skrevet til mig, at det er sejt og modigt, og nogle har skrevet at det må være et vildt valg at tage.
Det har det på sin vis også været, men samtidig har det været en no-brainer. Min risiko for brystkræft var tårnhøj. Jeg har set min mor sygne hen og dø af kræft alt for tidligt. Jeg ved hvor lumsk den sygdom kan være. Jeg turde ikke andet end at fjerne dem. På en eller anden måde var de jo to tikkende bomber fortøjret til min krop. Det samme er mine æggestokke, og derfor må de også lade livet indenfor den nærmeste fremtid.
Jeg betragter egentlig mig selv som heldig. Jeg har fået en mulighed for at gøre noget ved det lortefaktum, at jeg er BRCA1 bærer med en høj kræftrisiko.
Jeg har fået en unik mulighed for at vælge kræften fra, inden den opstår. Hvor mange får lov til det?
Jeg synes det vil være helt tosset ikke at gribe den mulighed. Jeg skal ikke gå og spekulere længere eller mærke nervøsiteten ulme i maven til de årlige scanninger. Den mulighed fik min mor ikke. Eller min moster. Eller min morfars tre søstre.
Ganske vist er der nogle ofre ved at vælge, som jeg har gjort. Mange kvinder kan slet ikke forestille sig at miste sine bryster, og udover det fysiske, er der helt klart et psykisk aspekt i at få opereret sine bryster væk og få lavet en langsommelig rekonstruktion. Men for mig fylder alt dette mindre, end hvis jeg en dag reelt fik dommen: du har brystkræft.
Det jeg håber at opnå ved at fortælle om mit forløb omkring at være BRCA1 bærer, er selvfølgelig at flere folk skal vide, at der findes den her genfejl, som er en direkte årsag til bryst- og æggestokkekræft. Den har et navn, og man kan gøre noget ved det.
Jeg håber, at du fortæller din veninde om det, som fortæller det videre til sin svigerinde, som siger det videre til sin søster og så videre og så videre. Måske redder det liv. Hvem ved? Angelina Jolie har gjort sin del. Jeg vil også gerne gøre min (lillebitte) del.
Som det er nu, er ca. 5 % af Danmarks befolkning bærere af BRCA1 eller BRCA2 genet. Hvis man har en mistanke om, at man måske har genfejlen i sin familie, så er det eneste man skal gøre at gå til sin læge og få en snak. Så kan han formidle kontakte til en genforsker, som ud fra en simpel blodprøve kan afgøre, om man har genfejlen. Ses der en tendens til bryst- eller æggestokkekræft hos ens kvindelige familiemedlemmer, så er det helt klart værd at få det tjekket efter min bedste overbevisning. Du kan potentielt forlænge dit liv med flere årtier.
