Mit BRCA1 forløb: om positiv respons og om hvorfor jeg gør det

Jeg var mildest talt benovet over responsen på dette indlæg vedrørende min operation. Og dette indlæg efterfølgende. At få fjernet sine bryster forebyggende, er åbenbart noget der tiltrækker læsere, for nye er kommet til, og det er jeg rigtig glad for. Velkommen!

Det er sgu også vildt sådan at få fjernet sine raske bryster af egen fri vilje, fordi man gerne vil undgå en høj risiko for brystkræft. Jeg ville nok også selv kigge og studse en ekstra gang. Mange har skrevet til mig, at det er sejt og modigt, og nogle har skrevet at det må være et vildt valg at tage.

Det har det på sin vis også været, men samtidig har det været en no-brainer. Min risiko for brystkræft var tårnhøj. Jeg har set min mor sygne hen og dø af kræft alt for tidligt. Jeg ved hvor lumsk den sygdom kan være. Jeg turde ikke andet end at fjerne dem. På en eller anden måde var de jo to tikkende bomber fortøjret til min krop. Det samme er mine æggestokke, og derfor må de også lade livet indenfor den nærmeste fremtid.

brca1

Jeg betragter egentlig mig selv som heldig. Jeg har fået en mulighed for at gøre noget ved det lortefaktum, at jeg er BRCA1 bærer med en høj kræftrisiko.

Jeg har fået en unik mulighed for at vælge kræften fra, inden den opstår. Hvor mange får lov til det?

Jeg synes det vil være helt tosset ikke at gribe den mulighed. Jeg skal ikke gå og spekulere længere eller mærke nervøsiteten ulme i maven til de årlige scanninger. Den mulighed fik min mor ikke. Eller min moster. Eller min morfars tre søstre.

Ganske vist er der nogle ofre ved at vælge, som jeg har gjort. Mange kvinder kan slet ikke forestille sig at miste sine bryster, og udover det fysiske, er der helt klart et psykisk aspekt i at få opereret sine bryster væk og få lavet en langsommelig rekonstruktion. Men for mig fylder alt dette mindre, end hvis jeg en dag reelt fik dommen: du har brystkræft.

Det jeg håber at opnå ved at fortælle om mit forløb omkring at være BRCA1 bærer, er selvfølgelig at flere folk skal vide, at der findes den her genfejl, som er en direkte årsag til bryst- og æggestokkekræft. Den har et navn, og man kan gøre noget ved det.

Jeg håber, at du fortæller din veninde om det, som fortæller det videre til sin svigerinde, som siger det videre til sin søster og så videre og så videre. Måske redder det liv. Hvem ved? Angelina Jolie har gjort sin del. Jeg vil også gerne gøre min (lillebitte) del.

Som det er nu, er ca. 5 % af Danmarks befolkning bærere af BRCA1 eller BRCA2 genet. Hvis man har en mistanke om, at man måske har genfejlen i sin familie, så er det eneste man skal gøre at gå til sin læge og få en snak. Så kan han formidle kontakte til en genforsker, som ud fra en simpel blodprøve kan afgøre, om man har genfejlen. Ses der en tendens  til bryst- eller æggestokkekræft hos ens kvindelige familiemedlemmer, så er det helt klart værd at få det tjekket efter min bedste overbevisning. Du kan potentielt forlænge dit liv med flere årtier.

brca1

 

 

 

Dette indlæg blev udgivet i BRCA1, genfejl, genmutation, hverdagsglimt, kræft. Bogmærk permalinket.

3 kommentarer til Mit BRCA1 forløb: om positiv respons og om hvorfor jeg gør det

  1. Karin skriver:

    Kære Jeanette

    Først og fremmest tak for at du har valgt at skrive om din BRCA1-fejl. Jeg har – og har haft – stor glæde af at læse om dine tanker i den forbindelse.

    Jeg kan godt forstå, at du har fået en læserskare, som du måske ikke lige havde ventet. Den slags sker, når man tagger sine indlæg ordentligt, og det gør du 🙂 Det sker også, fordi du skriver ligetil og nede på jorden. Og endelig fordi der ikke er så meget – af nyere dato – at finde på dansk om BRCA1; med mindre altså at man melder sig ind i grupper på Facebook, de særlige grupper under Cancerforum eller finder gruppen på Yahoo.

    Mit hjerte blødte for dig da du fik beskeden om, at operationen er en ommer. Jeg kan godt sætte mig ind i dine overvejelser om at ville have det hele overstået i et hug. Sådan havde jeg selv forestrukket det; men først lukkedes muligheden for den økologiske metode med beskeden ‘du har ikke nok væv til at vi kan lave to nye bryster til dig’, dernæst tændtes alle advarselslamper i forhold til straticce (en nyresygdom), tilbage stod valget imellem ‘model flad’ eller det lange ekspansionsforløb. Så jo, jeg forstår rigtig godt dit valg.

    Derimod synes jeg på ingen måde, at det har været let at træffe valget om operation. Dvs. æggestokkene var ikke noget problem, det har brysterne derimod været. Det skriver jeg på en baggrund af, at jeg har haft besøg af brystkræften. Ikke destomindre ville jeg have valgt kontrollen, hvis lægerne med en fornuftig grad af sikkerhed kunne sikre mig imod spredningen. I så tilfælde var jeg helt klar til at vælge kontrol og risiko for en ny brystkræft med kemo osv. frem for mastektomi, for vel reduceres risikoen men det er også et meget voldsomt indgreb at fjerne bryster, som i udgangspunktet var raske.
    Så respekt om at du – i det store regnestykke – synes det var nemt at vælge. Der har vi tydeligvis set det meget forskelligt.

    Jeg håber for dig at du snart kan få rettet op på det ikke så vellykkede resultat.

    Alt det bedste
    Karin

    • Jeanette skriver:

      Wauw, Karin … Tak for din lange, fine og reflekterende kommentar. Og tak for roserne. Jeg er rigtig glad for at du læser med og ikke mindst giver dit besyv med også ….

      Det er spændende at læse dine betragtninger og finde ud af at vi har samme genfejl, men helt forskellige indgangsvinkler til den.

      Ked af at læse om din brystkræft. Er du på den anden side af den nu?

  2. Pingback: Mit BRCA1 forløb: Opdatering og fedtforflytning - Villa VillekullaVilla Villekulla

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *