Om at have et ørebarn

Filøjsen er et såkaldt ørebarn. Altså et barn der har haft problemer med ørene over længere tid, og for en uges tid siden skulle jeg ind til ørelægen med ham for at få lagt dræn i ørene for 5. gang.

ørebarn

Det startede allerede dengang han var 4 måneder. Han sov så elendigt med flere opvågninger om natten og ligeledes om dagen, når han skulle sove i barnevognen. Som man jo gør i disse sociale medier-tider vendte jeg problematikken med min online mødregruppe. “Det er sikkert ørene”, nævnte flergangsmødrene. Og ganske rigtig. Knægtens ører var fyldt med væske. Det skal siges, at han ofte var syg med feber, snot og hoste i sit første leveår, og det satte sig altså også i ørene. Derudover har jeg selv været ørebarn, og sådan noget skidt kan vist nok nedarves.

Ørelægen ville ikke lægge dræn på en så lille baby, så vi afventede. 2 måneder senere sad jeg der igen. Han havde mellemørebetændelse og kom på pencillin, da vi kom igen til tjek en måned senere, var ørene igen fyldt med væske. Denne gang tilbød ørelægen at prikke hul på trommehinden, så væsken kunne komme ud. Jeg var en desperat førstegangsmor i seriøs søvnunderskud, så jeg takkede ja. Puha! Min lille babydreng skreg og skreg, det gjorde forfærdelig ondt på ham, og jeg tudede, mens den dårlige samvittighed fik mit hjerte til at gå tusind stykker.

Det blev ikke meget bedre med søvnen, og vi nåede også endnu en omgang mellemørebetændelse, inden han som 1-årig fik lagt dræn i ørene for første gang. Det blev lidt bedre herefter, men gennem årene der fulgte, frekventerede vi jævnligt ørelægerne. Filøjsen fik cirka lagt nye dræn ind én gang om året indtil han fyldte 4 år. Jeps, det at have et ørebarn kan godt være lidt tidskrævende.

Fra han var 4 år og indtil i dag er det gået nogenlunde med ørene. Der har ikke været betændelse, men dog stadig tryk fra væske. Dette har vi forsøgt at udligne med sådan en ballon-fætter, som han med næsen skulle puste i. Det gik fint til at starte med, men det gjorde lidt ondt, da han godt kunne mærke at der skete noget i ørene, og pludselig nægtede han at puste i ballonen.

ørebarn

Da vi så skulle til tjek her i februar stod der massiv væske i ørene, og hans hørelse var nedsat på begge ører med over 20 decibel. Jeg aner ikke hvor meget det er, men på kurven så det ud af meget. I samråd med ørelægen besluttede jeg derfor, at Filøjsen skulle have lagt dræn i for 5. gang. Vi fik en tid to dage senere og han glædede sig faktisk over at skulle have fri fra børnehave og have en dag med mor. Han kunne åbenbart ikke huske proceduren fra tidligere, så jeg havde fortalt ham, hvad der skulle ske i positive vendinger og gjort det lidt spændende. Derfor var han ikke specielt nervøs.

Men altså … puha, jeg vænner mig aldrig til at se ham blive lagt i narkose. Jeg synes ørelægen var lidt hurtig til at give ham masken på uden lige at fortælle ham det først. Jeg sad og holdt ham i hænderne og forklarede, at nu havde han masken på og så ville han snart falde i søvn, og han i øvrigt var smaddersej. Til allersidst rev han sin hånd til sig og tog den op til masken, men hans arm blev slap lige da hånden nåede ansigtet, og så var han væk.

ørebarn

Så skulle jeg bare vente på de blev færdige med indgrebet og tage imod ham. Da han kom ind at ligge på briksen i det tilstødende lokale, fik jeg at vide at det var gået godt, men på venstre øre havde trommehinden været så udspilet af væske, at den klæbede op ad mellemøregangen, og det var svært at komme til og sætte drænet rigtigt, så måske ville det falde hurtigt ud.

Langsomt vågnede han, og han var meget desorienteret. “Bogstaverne på døren svømmer rundt, mor“, sagde han med et fjoget grin.

Vi tog os god tid, og da vi kom udenfor igen, var han helt upåvirket og klar til at gå i slikbutikken efter fredagsslik til om aftenen. Slikbutikken var bare ikke åben der først på formiddagen, så i stedet gik vi på Café Penny Lane, hvor han måtte få lige den kage han ville. Penny Lane er et slaraffenland i kager, men han udpegende sig hurtigt en hindbærsnitte, og så fik vi os ellers bænket med æblemost, kaffe og kager. Han var sulten, da han jo havde været fastende fra morgenstunden, og så skidt med morgenmaden blev sukkerfyldt. Han havde været den sejeste dreng hos ørelægen, og nu skulle der bare hygges. Vi sad der i lang tid og bare spiste, hyggede og snakkede. Jeg tror han følte sig meget stor som han sad der på café med mor og “helt uden Vigga“, som han sagde.

ørebarn

Da vi kom hjem fik han lov til at spille Ipad, så hans dag kunne næsten ikke være bedre, og jeg tænker han bestemt ikke har noget imod at komme til ørelæge igen her i næste måned til et tjek af drænene.

 

 

Dette indlæg blev udgivet i børn, Filøjsen, ørebarn og tagget , . Bogmærk permalinket.

6 kommentarer til Om at have et ørebarn

  1. Annette Levin Dybdahl skriver:

    Åh ja kender det godt. Amalie er også ørebarn og har fået lagt dræn 4 eller 5 gange. Men nu er det faktisk 1½ år siden sidst hun fik lagt dræn og de faldt ud i sommers og vi skal til tjek i slutningen af næste måned. Jeg er meget spændt på hvordan hendes ører ser ud, for vi har ikke kunnet mærke at der skulle være problemer og de var fine i oktober. Håber hun er vokset fra det.

    Men Aksel er sej, det må man sige. Jeg håber at drænene bliver siddende i længe. Får i lagt de dræn der er lidt større og har lidt større modhager? Dem har Amalie fået i de sidste to gange, for ellers tabte hun dem alt for hurtigt og de har holdt noget bedre på hende.

    • Jeanette skriver:

      Nej, vi har godt nok fået lagt de almindelige dræn i hans ører. Der er ikke noget nyt der.

      Det er jo også omkring den her alder, der gerne skulle begynde at vokse fra det, men Aksel var altså ikke helt med endnu, og at puste i ballon gennem næsen hjalp ham ikke med at udligne trykket i ørene, så der var ingen vej udenom.

      Nu håber jeg så det er allersidste gang.

      Pøj-pøj med Amalie 🙂

  2. Træls med et ørebarn, men dejligt at I fik en god dag ud af det. Krydser fingre for at begge dræn bliver i.

    Marie / krøllerier

  3. Åh har også fået fornøjelsen af et ørebarn og ja hold nu kæft det er tidskrævende! Kontroller, sygedage og ret meget snot. Laurits skal så også have fjernet polypper næste gang, så det er hele systemet den er gal med! Han har heldigvis kun haft rigtig ondt en gang ellers er det sproget vi mærker det på. Som er ret forsinket til morens evige bekymring. Og hvordan ved man de dræn sidder der og ikke er faldet ud???

    • Jeanette skriver:

      Ja, det er synd for de små at de skal døje med ørene. De påvirker både sprog, balance og udviklingen på nogle områder. Bare træls.

      Man kan ikke sikre sig ift. de dræn og om de bliver siddende. Vi går til regelmæssige tjek for at se om de sidder, som de skal. Gør I ikke også det?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *