Fredagsflad

Det er egentlig ikke fordi, det skal være et jamre-indlæg. Og så alligevel.

Det er lige nu næsten midnat fredag aften, og jeg ligger og funderer. Jeg synes godt nok, at man lige akkurat hænger i med det yderste af neglene i hverdagens trummerum, og når jeg når til weekenden, så er jeg helt og aldeles udsmattet og flad som en anden karklud, der er gået over udskiftningstid for længst.

Jeg ved ikke om det er fordi vi skriver januar måned og morgenerne er ekstra mørke (og kolde) eller fordi manden stadig humper rundt på ét ben og ikke kan klare noget af det logistiske i forhold til børnene. Eller om det er fordi, min operation blev aflyst, og jeg mere eller mindre ubevidst tænker, at situationen lige nu burde være en anden.

Måske er det bare det hele hældt sammen og der er blevet trykket blend. Ud af det er der så kommet en brun, tarvelig og uskøn masse, som pretty much er beskrivelsen af mig en fredag aften efter ungerne er puttet, bordet er ryddet og vasketøjet sat over.

Så kommer den dårlige samvittighed. Jeg burde gå tidligere i seng, så trætheden ikke sådan for alvor får overtaget ud på eftermiddagen. Jeg burde spise sundere. Mere grønt, mindre brød. Join forces med spelt- og økomødrene. Jeg burde motionere for at få frigivet mere energi og lade endorfinerne suse rundt i min halvslaskede morkrop og direkte op i hjernen, så den ikke føltes så svampet.

Jeg ved godt hvad jeg burde. Men hvorfor pokker er det så svært for mig bare at gå i gang? Lade chokoladen ligge på hylden i Fakta, skrælle de gulerødder og gå den tur. Jeg ved det ikke.

Men der er nu også lyse sider ved min januar. F.eks. den smukke, hvide og gnitrende sne. Den lyser alting op, skaber en nærmest magisk ro og stilhed, hvor vi går og står, og den begejstrer ungerne, der har haft slæde med i børnehave i to uger nu.

fredagsflad

Jeg har også fået en ny operationsdato, hvilket har givet mig mere ro i sindet. 1. juni siger vi nu i stedet. Det er ikke perfekt. Det er der ingen dato der rigtig er herfra, men det er en af de bedre. På det tidspunkt er jeg næsten færdig med skoleåret. Vi er forbi en vigtig konfirmationstid. Et forløb omkring Filøjsen er (forhåbentlig) veloverstået. Manden er meget længere henne i helingen af sin fod. Det er bare lige den bet, at Filøjsen har en masse førskole-aktiviteter i juni måned som opstart til hans skolestart. Men det må manden så klare, og jeg må prøve at styre både mor- og kontrolgenet lidt. Det bliver nu også sundt for mig. Tror jeg.

Jeg vil lukke mine øjne nu, inden pessimismen tager helt over. Det var jo det med søvnen, jeg kom fra. I morgen ser jeg alting mere klart. Sådan plejer det gerne at være.

God weekend derude.

Dette indlæg blev udgivet i hverdag, hverdagsglimt, tanker og tagget , . Bogmærk permalinket.

4 kommentarer til Fredagsflad

  1. Charlie skriver:

    Godmorgen! Jeg håber at alting virker lidt lysere her i weekenden hvor du forhåbentlig har mulighed for nogle ekstra dejlige stunder med dine skønne unger 🙂
    Jeg kan sagtens forstå dit tungsind, men jeg er sikekr på at en lille del af forkalringen stammer fra januars kulde og mørke – og den slags går jo heldigvis over af sig selv! Og i takt med at det bliver lysere og varmere finder du forhåbentlig også lidt mere overskud til at tackle nogle af de andre ting 🙂
    Kram herfra 🙂

    • Jeanette skriver:

      Godmorgen 🙂 Ja, du har helt ret. Det hele var meget lysere allerede lørdag morgen. Tusind tak for din søde kommentar 🙂

  2. Ih, jeg synes generelt det meste kan komme til at virke en anelse håbløst, hvis man giver sig til at tænke over det lige inden sengetid – Som jo ligesom er der man har tid til at lade tankestrømmen flyde, ikke. Så det er ikke så praktisk. Jeg kan genkende mange af de ting du nævner. Dog tror jeg ikke man skal underkende det med de mørke måneder. Jeg har ikke selv været hjemme længe pga… Tjah, livet med småbørn, men en veninde er netop hjemvendt efter en måned i Danmark og hun beskrev hvordan solen næææsten ikke kiggede frem. Det glemmer man lidt, når man bor på andre breddegrader, men den danske vinter er sgu kold, lang og mørk 🙁 Nå, men det lader også til at der er mange andre ting at tænke på. Jeg må være helt vildt bagud med bloglæsningen, for jeg er sat helt af mht operation osv. Jeg må vist tilbage i arkiverne 🙂

    • Jeanette skriver:

      Du har ret, Pernille. Det er i hvert fald tanker om håbløshed der kommer frem, når dagen har været lang og hård. Men ud skal de jo 😉 Jeg har det sådan at vi lige skal frem til midt i marts, før vågner af sin følelse af vinterhi. Januar og februar kan være dræbende lange.

      Operationen har jeg skrevet om flere gange efterhånden – og hele forløbet i forhold til den. Det er blevet en lille serie nærmest, jeg kalder ‘Mit BRCA1 forløb’, så det kan du bare søge på, hvis du vil igennem hele historien 🙂

Skriv et svar til Jeanette Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *