Jagten på juletræet

Sidste år startede vi en tradition med ungerne, som vi snart kan kalde ‘Jagten på juletræet’.  Midt i december tog vi ud og fældede årets juletræ ikke langt fra, hvor vi bor. Men som altid med nye tiltag/traditioner og børn, så kan de hurtigt gå i vasken, hvis der f.eks. opstår sygdom eller man erfarer at de endnu er for små til at være begejstrede over ens egen idé.

Således blev “traditionen” allerede anderledes i år. Vi ville en tur på genbrugspladsen med en masse gammelt skrammel, og derefter ud og fælde juletræet. Vigsen har været syg i over en uge i denne måned med høj feber, hoste (astmatisk bronkitis-agtigt) og bræk. Hun var så småt på højkant den dag vi tog af sted, men stadig noget mat og træt.

Det startede med vi kom for sent af sted. Da vi havde været på genbrugspladsen, var kl. allerede ved at være 12 og Vigsen var træt. Så vi droppede fæld-selv eventyret og kørte forbi de lokale spejdere, der solgte juletræer et stenkast fra vores hjem.

Det tog kun 10 min., så havde vi fundet træet. Ungerne havde varmet sig ved ildstedet og fået popcorn, der var poppet direkte over ilden. Alt sammen meget bedre end en lang gåtur i juletræsskoven på jagt efter det perfekte træ, hvor ungerne uden tvivl ville have været pylrede, sultne og trætte. Nogle gange skal man nok bare nøjes med at holde fast i den gode tanke og intention, og sige ‘pyt, det blev jo ganske hyggeligt alligevel’.

Nu skal vi bare have det ind i stuen og fundet pyntet frem. Så er vi næsten i mål.

Har I fundet jeres juletræ? Og hvordan? 🙂

Jagten på juletræet

IMG_8256.JPG

Dette indlæg blev udgivet i jul, julestemning og tagget , , . Bogmærk permalinket.

7 kommentarer til Jagten på juletræet

  1. Åh Gud nej… Havde ellers bedyret vi skulle have et træ, men der strandede lidt på jeg ikke kunne have det under barnevognen. Jeg HADER at fryse, så den med at gå i skoven er slet ikke mig 😉 Vi skal holde jul hos svigerfamilien, så satser på de har et 🙂

  2. Rikke Baade skriver:

    Traditionen må være at I får et juletræ på den ene eller den anden måde. Det vigtigste er at I har det hyggeligt med det.
    Intet juletræ til mig i år, da Olivsen ikke er hjemme juleaften. Men det første år vi havde juletræ, transporterede jeg det hjem i min dengang spritnye lille dyt. Suuuuk der kom den første ridse inde i bilen, og den blev beskidt!!! Men pyt, vi fik et juletræ og det blev godt altsammen 🙂

    • Jeanette skriver:

      Du har helt ret, søde! Det er jo også bare lidt pjat med at det skal være på en bestemt måde, og det er heldigvis heller ikke noget jeg ligger søvnløs over 😉

      Skal du så arbejde juleaften, nu hvor O. skal være hos sin far?

  3. Annett skriver:

    Vi har også lige hentet træ i weekenden. Det blev på det
    nærmeste gadehjørne der solgte. Vi har alt for mange projekter,
    så der var ikke tid til andet. Det var nu også rigtig hyggeligt, det fedeste
    for drengene var, da træet kom i net-maskinen. Og da vi alle 4
    i fællesskab bar træet til bilen. Måske vi næste år kommer i juletræs-skoven,
    det var jeg selv som lille.

    • Jeanette skriver:

      Haha, det er sjovt. Vi blev også tilbudt at få det i netmaskinen, men det kostede et eller andet, så Andreas sagde nej, da vi jo havde trailer med 🙂

      Tror faktisk sønnike blev lidt skuffet over det … lige indtil en kæk spejderdreng tilbød at proppe ham i maskinen og få net på 🙂

      Håber I får en rigtig dejlig jul <3

Skriv et svar til Henriette // Blondinemor Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *