Det svære og det nære 

Det er snart en måned siden, jeg skrev mit sidste indlæg og der har været langt imellem dem, når jeg kigger tilbage i arkiverne. Hver gang jeg tænker, nu sætter jeg mig til tasterne, fordi jeg har noget på hjerte, så går luften ligesom af ballonen, og jeg orker det ikke.

Jeg ved ikke om det er efterårstræthed … eller travlhed. Om det er Filøjsens skolestart, der fylder meget lige for tiden eller om det simpelthen bare er lysten, der mangler. Er der noget der hedder Blogger Blues?

Anyway. Nu satte jeg mig til tasterne uden egentligt formål for bare prøve at komme i gang.

Tiden siden sommerferien er fløjet af sted, som den altid gør. Filøjsen fik en forrygende skolestart, og han gjorde alle mine bekymringer til skamme. Vi havde et møde 14 dage efter skolestart, hvor ord som sød, samarbejdsvillig,ordentlig og ihærdig gik igen. Vi svævede derfra.

Siden da er det gået mere skævt med ham. Nu har han fundet en rytme, vænnet sig til hverdagen og klassekammeraterne er ikke længere nogen, han ikke helt kan huske hvad hedder.

Det er begyndt at kokse for ham i skolen. Han brænder simpelthen ud ved middagstid – nogle gange tidligere og så kører han helt op i et gear, som er svært at få ham ud af. Og så er det noget nær umuligt for ham at følge voksenstrukterede aktiviteter til kl. 14 om eftermiddagen. Jeg vil ikke gå mere i detaljer om det, fordi han er min søn og det er et følsomt emne. Bare sige, at han kæmper en kamp med at overskue skoledagen lige nu, og som forældre gør vi alt, hvad vi kan, for han ikke skal koge over, og vi er i tæt dialog med hans primære voksne, som han virkelig har været heldig med.

Men det er svært at være mor i den her situation. Jeg kan ikke fjernstyre ham. Jeg kan ikke hente ham kl. 12. Vi kan tale nok så meget fornuft med ham herhjemme, men når han kommer op i det sociale sammenspil, så overtager den urolige del af hans hjerne, og han kan ikke regulere sig selv og sin krop. Han bliver som et lille vandfaldstalende tigerdyr med myrer i hele kroppen.

Det vi gør herhjemme, er at sørge for at der er ro på hverdagene, at han får sine koble af-pauser herhjemme og han får sine 11 timers nattesøvn. Vi sender ham altid glad af sted om morgenen, og et eller andet sted i løbet af dagen, går det så ned af bakke.

Der kunne nævnes mange flere tiltag og initiativer både fra skolens og vores side, end jeg gør her. Jeg går ikke mere i detaljer med det, da det er svært hvor meget jeg synes jeg kan “udlevere” om min søn.

Jeg har altid tænkt, at når skolelivet begyndte, ville det blive anderledes med børnene ift. bloggen. Jeg har bare ikke fundet ud af hvilken form og formål den så skal have. Det er noget jeg pt. summer over, og måske også derfor jeg ikke har skrevet noget i en måned.

Til noget mere positivt … I dag var der Halloweenfest for Filøjsens klasse, og det gik supergodt. Jeg bagte og pyntede chokolademuffins, og synes lige jeg ville dele resultatet med jer her. Så er der inspiration til en anden god gang.



Vigsen blev hjemme sammen med farmand. Hun startede lige kl. 01 i nat med at kaste op i kaskader udover vores foldemadras (som nu er smidt ud), og hun fortsatte natten igennem. Hele dagen i dag har hun så haft tårnhøj feber. Bette pjevs. Nu har de ikke været syge i over et halvt år, men …. Hej efterår!

Dette indlæg blev udgivet i bekymringer, Filøjsen, hverdag, hverdagsglimt. Bogmærk permalinket.

3 kommentarer til Det svære og det nære 

  1. Skalotteløg skriver:

    Måske skal du bare vente med at skrive om det svære, til det er klinget lidt af, eller der er fundet en løsning? Du skylder i hvert fald ikke nogen noget, og selvom jeg elsker at følge med i det hele, så synes jeg selvfølgelig kun du skal dele så meget, som du har det godt med.
    Med mindre du altså søger gode råd gennem bloggen, så er man jo nødt til at blotte sig lidt. Det er en svær balancegang, når det kommer til ens børn <3

    Men rart at du pipper lidt igen, du er jo savnet 🙂

    • Jeanette skriver:

      Ja, det har du helt ret i. Lige nu føler jeg bare et kæmpe skel mellem børnehavelivet og skolelivet, selvom jeg også skrev meget om hans forløb i børnehaven. Det er bare noget andet nu, og jeg føler jeg overskrider nogle grænser på en måde. Men jeg må sove noget mere på det 😉

  2. www.skøreliv.dk skriver:

    Blogger blues findes, jeg har selv skrevet om begrebet 🙂
    Mht. lillemanden dér… Vi havde samme oplevelse da vores mellemste startede i skole. Han går nu i 3. klasse, og har det rigtig fint, vil jeg skynde mig at sige! Vi fandt ud af, at han var særlig sensitiv, og det var faktisk enormt nyttigt for os at få indsigt i, så vi kunne skabe nogle bedre rammer. Kunne det tænkes, at din dreng måske også er særlig sensitiv? Når jeg spørger, er det jo udelukkende på baggrund af min egen historik, så jeg skal hverken spille klog eller dommer – det var bare en øjenåbner for os i forhold til hvilke muligheder og begrænsninger der er i det daglige. Jeg håber både du og han får lidt luft under vingerne igen – stort kram!

Skriv et svar til Skalotteløg Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *