Du skal da bare have en putterutine …

Når man bliver mor, så bliver begrebet putterutine ret pludseligt og lynhurtigt en del af ens ordforråd.

Det var et ord jeg aldrig havde skænket én eneste tanke før.

Men så fik jeg jo den her fantastiske søn, der smilede så mit hjerte smeltede og konsekvent lå i supermandstilling, som indikerede en vis form for unik personlighed og humor på et tidligt stadie. En ret så elskelig lille baby.

Der var bare lige det der med, at han ikke rigtig ville sove. Mine frustrationer luftede jeg selvfølgelig i mødregruppen. Både den gruppe med de fire mødre lige i nabolaget og min online mødregruppe. Derudover blev emnet vendt med sundhedsplejersken og med jordemoderen, som tog imod ham. Jeg var  desperat efter at sove mere end 1½ time af gangen om natten.

Da ørene, hans madindtag, sygdom, umodent tarmsystem og fastlåsthed i nakke og ryg var blevet udelukket som problemet, vendte samtlige babykyndige folk tilbage til samme slagord: putterutine

Altså et fast sovetidspunkt og et par genkendelige rutiner, der indikerede, at nu var det sovetid.  Vi indførte så småt en, da han var omkring de tre måneder og hans indre biologiske ur var begyndt at følge vores. Et aftenbad, nattøj på, godnathistorie i dæmpet belysning og blid vuggen hos mor eller far til Søs Fengers vuggeviser. Der var ingen afvigelser! Det gik også fint. Han forstod det var sovetid nu, men så snart vi lagde ham sovende ned i sengen, gik der 10 minutter og så … VRÆL! Så vuggede vi forfra igen. Vi brugte timer og timer. Så købte jeg bogen Sov igennem uden gråd og tog rådet ‘lig ham når han er tryg og træt, men stadigvæk er vågen’ meget bogstaveligt.

Det kom der præcis lige så meget skrål ud af, men så gik vi ind til ham igen, når gråden begyndte, trøstede og puttede ham, når han var rolig og søvnig, men … stadig vågen. Sådan brugte vi vores aftener. Ind – putte ham – ud – vræl! – ind – trøste – putte ham – ud – vræl! – ind ….. you get the point.

Det tog lige præcis en måned på denne måde (for den lille fyr var stædig). Så pludselig en aften, hvor vi havde lækre tigerrejer i hvidløg og kølig hvidvin stående på bordet parat til en hjemme datenight, skete miraklet. Min mand var inde ved ham for 3. gang, trøstede, ligge ham og liste ud og stå på lur i døren. Så pludrede den lille skid i stedet for og så … blev der helt stille. Han sov! Af sig selv – uden vores arme omkring ham. Jeg husker stadig min mands vantro blik, da han kom ind for at fortælle mig om miraklet. “Skat, han sover. Helt frivilligt“. Vi highfivede og hoppede vist også lidt rundt i glædesdans, inden vi satte os til bords og nød en sen aftensmad uden afbrydelser for første gange i 4 måneder.

Siden dengang har Filøjsen bare puttet sig uden problemer. Det betyder dog ikke han sov igennem. Det gjorde han først, da han var 17 mdr., men som tiden gik blev hans soveintervaller længere og længere. Der var også lige en periode omkring suttestoppet, hvor han igen havde brug for os som tryghed, men ellers oplevede vi ikke de store problemer eller puttehelvedet med ham.

Således har jeg prædiket omkring putterutine og det at få sit barn til at falde i søvn selv på diverse fora og over kaffekoppen med trætte lidelsesfæller. Så meget at mine medmødre garanteret har tænkt ’så luk dog røven lidt, speltmor!’

Uanset, så er en putterutine et rimelig smart træk, og vi gør det stadig, men selvfølgelig har rutinen ændret sig, som årene er gået. Jeg går ikke længere og vugger min 5-årige over skulderen og bekymrer mig om der skulle sidde en bøvs på tværs.

I dag med en nu 5-årig og en på snart 3 år skal det gøres lidt anderledes med putterutinen, og det fungerer faktisk godt.

Nu er det heller ikke fordi jeg skal sidde her og hævde, at jeg har den magiske nøgle til at få barnet til at falde i søvn selv, eller at vi ingen problemer har haft, siden Filøjsen var 4 måneder.

Vi fik jo også en pige, og hun har slet ikke været ligeså medgørlig. Vi har virkelig haft vores hyr med den bette diva i forhold til emnet og selvom samme metoder blev prøvet på hende, så voldte hun os en del mere besvær i form af at kravle ud af sengen, vågne op i vanvittigt skrigeri og kaste rundt med alt fra sutter til sig selv, råbe højt og gemme sig i diverse hjørner rundt omkring. For ikke at glemme de 4-5 måneder, hvor hun konsekvent vågnede op mellem klokken 04 – 04.30 for at stå op, frisk og udhvilet til en ny dag. Men det ser ud til – efter 2 år – at glide i olie nu (håber ikke jeg jinxer).

Tilbage til vores nutidige putterutine. Jeg læste på en blog – husker desværre ikke hvilken – at en familie puttede deres børn sammen. Ingen opdeling af mor hos den ene og far hos den anden. Næh, alle 4 læste og hyggede sammen, inden man skulle i seng. Haps! Den idé nuppede vi, og det er virkelig bare hyggeligt.

Før var det som oftest sådan, at jeg sad hos Filøjsen og læste godnathistorie, mens manden tog sig af Vigsen. Nu skiftes ungerne til at vælge en bog hver aften. De er så store nu, at de godt kan følge med i samme bog på trods af aldersforskellen.  Så hopper vi alle fire ind i dobbeltsengen under dynerne og læser sammen efter aftenbadningen. De elsker det!

Det giver en følelse af samhørighed, ren hygge og fællesskab, og jeg tror det er det tidspunkt på dagen, som ungerne nyder allermest. De sover godt nok på hver deres værelse, så vi lister ind med dem bagefter, hvor de krammer og siger godnat til hinanden og så i seng. Jeg synger lidt for Filøjsen, og så er det helt godnat.

Jeg fatter ikke, at jeg ikke er kommet på den idé selv. Men bedre sent end aldrig, ikke?

Hvis man ikke allerede gør det, vil jeg på det kraftigste anbefale at prøve det, hvis man ikke længere har babyer og aldersforskellen ikke er for markant. Det er på nuværende tidspunkt den bedste putterutine til dato her i hjemmet.

Putterutine

Dette indlæg blev udgivet i børn, familietid, Filøjsen, opdragelse, søskende, søvnmangel, Vigsen og tagget . Bogmærk permalinket.

8 kommentarer til Du skal da bare have en putterutine …

  1. mia skriver:

    kan det passe at det var en artikel i Politikken? Synes nemlig også at det lyder drøn-hyggeligt

    • Jeanette skriver:

      Det kan godt passe, Mia 🙂 Men jeg er ret sikker på at jeg fik inspirationen fra en anden blog – er bare så ærgerlig over, at jeg ikke kan huske hvilken…

  2. Pernille skriver:

    Dét er værd at overveje, altså at indføre et putteritual fra barnet er spædt. Men… Hvad med mad? Jeg endte med at amme min dreng i søvn helt til han var 11 måneder, hvilket måske ikke var helt optimalt, men sådan gik det og jeg tænker egentligt ikke såååh meget over det nu hvor det for længst er slut. Men I gik over til flaske, ikke(?) Var mad så også en del af det putteritual?

    Kan du i øvrigt anbefale en god online mødregruppe/terminsgruppe? Jeg har primært hørt godt om konceptet, men aldrig selv prøvet det af. Måske tiden er moden nu hvor jeg venter nummer to…

    • Jeanette skriver:

      Jo, vi gik over til flaske med Filøjsen allerede da han var 10 uger gammel. Men han fik jo en natflaske at falde i søvn på, og den var også en del af putteritualet (og det havde jeg mærkeligt nok helt glemt at fortælle?!). Nogle gange faldt han i søvn, mens vi gav ham flasken, men så vågnede han tit, når han skulle ‘bøvses af’, så han var vågen, når vi puttede ham.

      Flasken blev han ved med at få helt op til han var 1½ år gammel.

      Mht. terminsgrupper, så gik jeg – ved begge børn – ind på min-mave.dk og fandt f.eks. marts 2012 terminsgruppen, da jeg ventede Vigsen. Man “mødes” derinde og lynhurtigt bliver der etableret en facebookmødregruppe af de kommende mødre i stedet, da det medie er nemmere at bruge fra mobilen.

      Så du kan prøve at kigge lidt rundt inde på min-mave.dk og finde den terminsgruppe du hører til og spørge dig for om de er rykket på Facebook.

      Dog bliver jeg nødt til at nævne at de grupper kan være en rigtig hønsegård. 150 trætte mødre med hormoner ud over det hele samlet på ét sted, er ikke altid den bedste gruppekombination.

      I min decembergruppe med Filøjsen har der bare aldrig været det fnidder-fnadder. Der har kun været kærlighed og opbakning. Jeg har været heldig der.

      Jeg har oplevet drama i min marts 12 gruppe flere gange, men aldrig gjort mig til en del af det. Altid er der kommet ro på igen, og nu synes jeg min martsgruppe også er et rigtig rolig og skønt sted af være med en masse skønne mødre.

      Jeg ønsker dig held og lykke med det 🙂

      • Pernille skriver:

        Tak! Jeg tror jeg vil ind og lure lidt på om det er noget der kan passe til mit gemyt, jeg er nemlig heller ikke så god til hønsegårdsstemning 😉

        • Jeanette skriver:

          Det er altid en god idé lige at kigge. Man lærer at sortere lidt i hønsegården med tiden. Udvikler et filter, om du vil 😉

  3. Charlie skriver:

    Åh, hvor lyder det bare helt igennem som en god måde at putte på! Hvis vi havde flere børn ville jeg straks indføre det 🙂

    • Jeanette skriver:

      I kan også godt være to om at putte Emilie, hvis det er 🙂 Men jeg ved godt det er nemmere at bare en gør det. Gjorde vi jo også. Hun er heller ikke så gammel endnu, det har også meget at sige, synes jeg 🙂

Skriv et svar til Jeanette Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *