Romantik i hverdagen

Da vi ramte 3. januar blev manden og jeg enige om, at nu var det altså sparetider for alvor. Tid til at spise sundt og tid til ugentlige madplaner. Vi har et husprojekt, som skal skydes i gang i august, og det koster knaster (noget med nye lofter, nyt el og gulve). Så der skal spares seriøst op, og der er ikke plads til friheder såsom ferier og nyt dyrt tøj til Le kids. Kun det allermest nødvendige. Av-av.

Nogle gange er det virkeligt surt at være husejer. Vi har et gammelt hus, så der er altid noget praktisk, der kan prioriteres over det hyggelige rent økonomisk.

Nårhmen, det er gået ganske godt i den korte tid, der er gået. Jeg har ikke brugt vanvittig mange penge på børnene, vi laver madplaner, tjekker op på budgettet oftere end sidste år og vi spiser rimelig sunde aftensmåltider. Vi er altså godt i gang med opsparing.

Men hvor bliver det kedeligt, når der ikke er plads til friheder. Derfor var jeg også hurtig på aftrækkeren, da min fars kæreste ringede og spurgte om de ikke måtte få børnene på ferie et par dage i vinterferien. Jo, det må I! 🙂

Efterfølgende faldt jeg tilfældigvis over en deal på et lille og eksklusivt kroophold længere sydpå i Jydelandet. Min mand har ikke ferie, men han var til at overtale til en fridag, og vupti så fik vi booket en 3 retters gourmetmiddag med bobler, overnatning og morgenmad  til halv pris! Halv pris? Så har vi jo nærmest sparet penge, ikke? 😉

Ikke desto mindre, så anser jeg de her dates, som vi ind imellem, men stadig alt for sjældent, formår at tage på, som en investering i forholdet. Og det er vigtigt! Jeg går kold, hvis vi ikke engang imellem kan dyrke romantikken og os selv – og huske på dem vi var, før vi fik børn og faste rutiner.

Så jeg glæder mig til næste uge. Romantik og voksentid er på menuen i halvandet døgn af min ferie … og det kan kun blive godt 🙂

IMG_4778

 

 

 

 

Dette indlæg blev udgivet i egomor, familietid, frihed, kærestetid, overskudsmor. Bogmærk permalinket.

6 kommentarer til Romantik i hverdagen

  1. Skalotteløg skriver:

    Det er nemlig lige præcis en investering! Godt din mand også kan se det 😀 Nej, at være husejer er ikke altid sjovere… Måske er det fedt at have have i hverdagen, men nøj, jeg savner at rejse, spise på café og tage i biffen. Det gør vi ikke mere :/ Vi har nu planlagt at tage ud og spise på lørdag, hvis vi kan få baby passet. Det er der egentlig heller ikke råd til (også noget med nyt tag), men så må der blive det 😉

    • Jeanette skriver:

      Det lyder da dejligt for jer, Charlotte! Så skal mor og far simpelthen ud på egen hånd. Er det første gang, han skal passes så? Det skal nok blive godt. Håber I får en skøn aften 🙂

  2. Pernille skriver:

    Det lyder vel nok skønt. Her er der ikke lige midler til hverken kortere eller længere ferieophold, men vi øver os så til gengæld i ikke at udfylde alle pauser (typisk barnets lure) i weekenderne med praktiske gøremål. Ting kan vente, som regel da, men man må ikke udskyde sig selv og hinanden for meget.

    • Jeanette skriver:

      Det lyder også som en rigtig fornuftig idé, Pernille 🙂 Selvom I ikke lige kommer af sted på en masse ture, så er jeg f.eks. dybt misundelig over at I bor i – for mig – Verdens Navle, New York (Brooklyn). I må jo have storby-vibe’n lige uden for døren 🙂 Men det bliver måske også hverdag selv i en storby?

      • Pernille skriver:

        Det er jeg bange for, at det også gør. Altså, det gør mig ikke noget. Godt at verdens navle (om man vil) også “bare” kan være ens hjem 🙂

  3. Pingback: Livet uden børn -

Skriv et svar til Pernille Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *