Min graviditets-blå bog

Helt tilbage fra før jul fik jeg en forespørgsel fra Pernille, som har den herlige og humoristiske blog Mor med Hjertet, om jeg ville være med til at lave en lille graviditets-blå bog. Af forskellige årsager, opdagede jeg først hendes besked her i slutningen af januar, så jeg har været lidt langsom om at få den udfyldt. Men nu er den her, og det har været sjovt at skrive og dykke mentalt ned i sin graviditet igen. Læs med, hvis du lyster 🙂

Her er spørgsmålene:

Tre hurtige, opvarmende spørgsmål:

Fortæl lidt om dig selv, så som hvor du er fra, din alder og lidt om din familie.

Jeg hedder Jeanette, er 35 år, gift med Andreas og sammen har vi de to små livsstykker, Filøjsen og Vigsen (som de kaldes her på bloggen). Vi bor i hus i Aalborg og er en familie med fuldt drøn på hverdagen.

Hvad spiste du til aftensmad igår aftes?

Tacoskaller med salat, oksekød og rispilaf.

Hvilken app kigger du først på hver morgen?

Instagram, tror jeg. Skarpt fulgt af Facebook.

Og nu til sagen:

Hvilken graviditet vil du fortælle om?

Det er svært at vælge! De var begge gode graviditeter. Men jeg vælger den første med min søn. Jeg skrev en masse ned under den graviditet og dyrkede den vist også lidt. Det var der bare ikke samme tid til, da jeg ventede Vigsen.

Din alder da du fandt ud, at du var gravid?

29. Jeg nåede det liiiiige … Ville så gerne være gravid inden jeg rundede de 30.

Var det en planlagt graviditet eller en overvældende overraskelse?
Det var planlagt. Mest af mig. Jeg er 2 år ældre end min mand, så han skulle presses lidt, men han var selvfølgelig med på det, da vi endelig tog beslutningen og jeg smed p-pillerne.

Hvilken metode brugte I til at blive gravid?
Naturen måtte gå sin gang. Men vi prøvede da både den der med hver dag, hver anden dag og hver tredje dag, numsen op i vejret bagefter og sådanne cirkusløjer. Det tog os 8 måneder, før den var der. 

Havde du nogle symptomer, der fik dig til at tage en graviditetstest?

Jeg gik 8 dage over tid. Jeg var faktisk ret langsom om at teste. Husker stadig da jeg stod med graviditetstesten og kneb øjnene hårdt sammen. Jeg turde ikke åbne dem i frygt for at blive skuffet over en enkelt streg. Men der var to, og da jeg indså det, sprang jeg 3 meter op i luften af glæde og råbte til min kæreste (som han var dengang) at han skulle skrue ned for TV’et.

Hvordan fortalte du din mand, at du var gravid?

Ja, som sagt … så stormede jeg ind til ham i sofaen med viftende med testen i hånden og råbte “Jeg er graviiiiid!”. Desværre for mig sad han og så en Champions League kamp med Manchester United, så han var ikke 100 % fokuseret lige da jeg viste ham testen (yes yes, så vigtig er det fodboldhold). Men han blev glad. Meget glad. Om aftenen havde vi svært ved at falde i søvn. Vi snakkede om det lille liv, der nu voksede i mig, og om at den lille spire var helt vores egen. Det var stort. Og meget svært at forstå.

Delte I nyheden på en bestemt måde? Personligt, på sociale medier eller andet?
På det tidspunkt var der ikke gået sport i af at dele nyheden på Facebook på en kreativ måde (ærgerligt for jeg er typen på det). Men vi fortalte det til familien ved at give den kommende farmor et påskeæg indeholdende en hvid garnnøgle, hvorpå der stod, at hun godt måtte gå i gang.

Min familie fik også et påskeæg indeholdende en pixibog og nogle små futter, tror jeg det var. Alle fattede hintet 😉

Vi skrev det på Facebook efter nakkefoldsscanningen i uge 13, og da jeg var ca. 30 uger henne, lagde jeg det første billede af mig selv op med den gravide mave. Og hey, jeg fandt det! (meget sjovt at læse kommentarerne fra dengang igen)

Beskriv dit første trimester med tre ord og fortæl hvorfor.

Fantastisk, besynderligt og ambivalent. Jeg havde selvfølgelig den vilde optur over endelig at være blevet gravid. Samtidig var det så mærkelig, at der voksede et lille liv inde i mig. Det var svært at forholde sig til. Pludselig skulle mit liv leves anderledes … jeg har altid været en festlig type og gået meget i byen. Det var underligt at min kæreste fortsatte med det, mens jeg skulle være ædru og begyndte at tænke voksne og ansvarsfulde tanker. Min identitet og opfattelse af hvem jeg var, begyndte at ændre sig allerede i graviditeten.

Jeg fik sådan en graviditetsscrapbog af en veninde, lige da jeg var blevet gravid. Jeg skrev rigtig meget i den. Bl.a. skrev jeg noget om mit første trimester deri. Ting og tanker, som jeg fuldstændig har glemt igen. F.eks. kan jeg sidde nu og læse, hvor mange nektariner jeg præcis spiste én enkelt aften og at jeg savnede min mor, som døde 4 år før jeg blev gravid. Her er et lille uddrag: “Samtidig savnede jeg pludselig min egen mor helt afsindigt (din mormor). At blive gravid er den største ting, der er sket for mig – og ikke at kunne dele glæden med min mor, var/er fuldstændig uoverskuelig for mig. Det gav store skår i glæden”.

Hvilke graviditetssymptomer oplevede du i løbet af det første trimester?

Træthed. Kvalme. Træthed. Når jeg kom hjem fra arbejde gik jeg omkuld på sofaen 2-3 timer om eftermiddagen. Hver dag.

Var der nogle bestemte tricks der afhjalp disse symptomer?

Som nævnt, spiste jeg en masse nektariner (og det var 14 stk. jeg indtog den aften), sodavandsis og lakrids for at holde kvalmen fra døren, og det hjalp faktisk kortvarigt.

Dyrkede du nogen form for motion under graviditeten?

Jeg svømmede en del og jeg gik til graviditetsgymnastik, tror jeg det hed.

Besluttede du og din mand at finde ud af kønnet på barnet?

Jeps, det kunne vi ikke lade være med. Vi var begge supernysgerrige efter at finde ud af det. Da vi fik afsløret, at det var en dreng derinde, udbrød min mand: “Yes! Jeg er kongen!” … og han var ellers fuldstændig ligeglad med hvilket køn det var. Haha, as if!

Hvordan valgte du healthcare provider til din fødsel? Jordemoder/doula, almindelig OB/GYN eller noget andet? Hvis du bor i Danmark, kan du fortælle om, om du var glad for din praktiserende læge, hvilket hospital du fødte på og hvordan du oplevede personalet det pågældende sted.
Jeg var faktisk ikke overdrevet tilfreds med min læge. Han var dygtig, men altid sådan lidt kort for hovedet og kontant, men nogle gange er det jo også godt nok. Da Filøjsen så kom til verden og min læge skulle undersøge ham efter de 8 uger, så synes jeg, han var enormt hårdhændet ved ham. Vendte ham rundt i hænderne ret skødesløst en meter over gulvet, trykkede hårdt på ham, mens han græd og sådan. I tænker nok: “pylret førstegangsmor”. Og ja, det var jeg da også, men oveni han ikke var så sympatisk, så kunne min begejstring for manden ligge på et meget lille sted. Da Filøjsen ved enden af besøget kvitterede med en ordentlig omgang remoulade-bæ op ad ryggen på sig selv, ud over blekanten og ned på lægens briks, så var han tydeligt irriteret, og vi blev hurtigt losset ud på et lille toilet, hvor der ikke var mulighed for at skifte ham andet end på det kolde gulv. Lige dér besluttede jeg mig for at skifte læge, og det kunne jeg heldigvis godt. Jeg fik et lægeklinik med 8 læger tilknyttet, vores primære læge blev min navnesøster og en kvindelig læge med en engels tålmodighed og høj faglighed. Det kunne kun blive godt! Og det blev det også. Still is.  

Nu røg jeg ud på et sidespor. Wooops. Nårhmen, jeg fødte Filøjsen på sygehus Nord i Aalborg. Jeg havde nogle meget kompetente og empatiske jordemødre. Ved vagtskiftet omkring midnat, kom Janne ind af døren og skulle klare resten af fødslen. Hun var som sendt fra himlen. Sød, forklarende, indlevende, glad og handlekraftig. Jeg havde haft veer i 6 timer, og det hele var gået lidt i stå, og det var jeg ked af. Jeg havde forventet en hurtig fødsel pga. familiehistorien. Hun satte sig ned og talte med mig om mine forventninger til det hele, og sagde, at nu måtte det tage den tid det gjorde, og det skulle jeg finde ro i. Hun skulle nok blive der til at tage imod min guldklump og sørge for, der ikke skete ham noget. Det gjorde hun også. 4 timer senere tog hun og min mand i fællesskab imod Filøjsen. Han var simpelthen verdens lækreste lyserøde klump af en baby.

Ventetøj… Kunne du finde noget du kunne lide, eller havde du nogle favoritter fra dit almindelige klædeskab, som kunne bruges?

Ja, jeg havde en del fra H&M og Vero Moda. Mama og Mamalicious. Det var meget leggings og kjoler. Men også en del graviditetsjeans.

Hvad var dine spisevaner under din graviditet? Var der noget du bare måtte have eller slet ikke kunne udstå?

Jeg mistede ikke lysten til hverken kaffe eller andet vanedannende, som man så ofte hører. Jeg skar ned på kaffen pga. baby, men ellers spiste jeg ret meget som jeg plejede. Dog gled der ekstraordinært meget makrel i tomat ned. “Hej hej Stinky-Winky!” 😉 

Havde du nogen form for graviditetsrelaterede forskrækkelser under din graviditet?

Nej, ikke jeg kan huske.

Hvor meget tog du på i vægt i løbet af graviditeten?

14 kilo. De 9 af dem, var væk igen, da jeg kom hjem fra sygehuset, hvor vi var indlagt i 5 dage. 3 kilo røg yderligere af. Men af uransagelige årsager er de kommet snigende på igen. Alle sammen 🙁

Fødte du vaginalt eller ved kejsersnit?

Vaginalt.

Fik du nogen form for smertelindring under fødslen?

Ja, jeg fik en epidural, fordi Filøjsen sad fast i bækkenet og det trak ud. Det var en skøn pause at få midt i det hele. Den blev slukket for igen 2 timer før mine presseveer begyndte.

Hvad målte og vejede dit barn ved fødslen?

3420 gram og 51 centimeter

Hvad er dit barns navn?

Åhhhh …. okay så. Aksel.

Hvordan valgte I navnet?

Jeg elskede det navn fra start. Min mand ’syntes godt om’ og således kunne det ikke være anderledes. Vi var også omkring Otto, Viggo og Gilbert, men der var egentligt ikke så meget slinger i valsen. Det var værre med nummer to 😉

Ammede du eller gav flaske eller begge og hvor længe? Og hvordan var det for dig?

Det er en længere historie, som jeg har beskrevet meget detaljeret lige HER. Men kort. Ja, jeg ammede i 10 uger, så gik det i vasken efter lillemanden havde taget alt for lidt på. Så startede flaskemor-eventyret, men drengen havde det godt, og det var det vigtigste. Jeg kom aldrig til at nyde amningen med Filøjsen. Dertil havde vi alt for mange problemer og bekymringer, der overskyggede det hele. Men med nummer 2 nød jeg det, fordi det kørte meget bedre.

Hvad holdt du mest af ved denne graviditet?

Min store struttende mave. Jeg synes den var så flot der i 6. – 7. og 8. måned. Jeg elskede at mit hår og mine negle blev stærkere (af alle vitaminerne sikkert). Jeg elskede at mærke liv derinde og de vilde spark. Det var så surrealistisk at se sin mave blive levende om aftenen, når han bumpede rundt derinde.

Er der en bog, app eller hjemmeside du havde gavn af, da du var gravid, som du kan anbefale til andre gravide?

Åh ja, jeg brugte www.min-mave.dk som graviditets – og mødregruppe forum online. Jeg kan ikke beskrive hvor meget støtte og hjælp jeg fik af de damer i min december terminsgruppe. For ikke at tale om de venskaber, der er kommet ud af gruppen. Jeg ved faktisk slet ikke hvad jeg skulle have gjort uden. Vi er senere rykket på Facebook i vores egen gruppe, og jeg kan ikke forestille mig, at samhørigheden nogensinde ophører.

Derudover kan jeg også anbefale den ovennævnte graviditetsscrapbog (hvis man ikke lige er bloggertypen). Jeg tror ikke den fås mere, men så lav din egen. Det er guld værd at have nedfældet sine tanker og ord omkring graviditeten, for man glemmer det alt for hurtigt igen. Den ser sådan her ud. Så kan I også ved selvsyn se lidt kragetæer fra en forstyrret Hormonella 😉

Håber du at få flere børn i fremtiden?

Det har været et dilemma – for både og. Jeg ville engang gerne have haft 3 børn. Sådan så jeg mig selv, inden jeg fik mine to barylere. Men to passer os fint, og jeg har nogle personlige ting, der udelukker muligheden for at få en efternøler, hvis det var det vi ville. Så nej, ikke flere børn.

Hvis du skulle give ét råd videre til en, som gerne vil være gravid eller lige har fundet ud af ,at hun er gravid, hvad ville det så være?

“Du vil få en masse gode (og velmenende) råd gennem graviditeten og når du har født. Vælg en eller to personer, der kender dig rigtig godt, og som er forholdsvis opdaterede på det at have en baby, og spørg dem, når du har spørgsmål og tvivl omkring det hele. Sortér alt det andet fra. Man bliver bims.

Og …. når baby er kommet: “Stol på din ny tilegnede mor-intuition angående din babys trivsel. Den er vild og som oftest fuldstændig spot-on.”